Annonce/ Måltider

Opskrift: Hel kylling i Römertopf (Annonce)

Opskrift: Hel kylling i Römertopf | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

På svensk TV er der lige blevet sendt en serie, der hedder ”Bästa dieten”. Deltagerne tester fire forskellige slags diæter i en måned. Sammen med to forskere skal de finde ud af, hvilken der er mest sund.

Et af parrene, der er med, har spist vegansk mad i en måned. De savner mælken i kaffen, halloumi-osten i salaten og bøffen i burgeren. Efter 30 dage som veganere konstaterer de, at det at være veganer ikke er en diæt. Det er en livsstil. Og hvis man ser på det som en livsstil, er det nok nemmere at vælge nogle ting til og andre fra.

Jeg er på ingen måde veganer. Men derfor synes jeg stadigvæk, betragtningen giver god mening. Selv har jeg det på samme måde med økologi.

Sort på hvidt er økologi fire grundprincipper. Men jeg ser det lige så meget som en pakkeløsning, der også indeholder andre ting.

Jeg spiser meget økologi.
Jeg skærer ned på mængden kød.
Jeg prøver at mindske mit madspild.

Jeg ser alle tre som dele af min økologiske livsstil, selv om det kun er den første, der med sikkerhed handler om økologi.

På papiret er økologi trods alt ”kun” økologi. Men når jeg køber ind på “den store pakke”, bliver det nemmere at række ud efter en dyrere økologisk kylling i supermarkedet.

Jeg spiser jo ikke kød hver dag. Og når jeg gør, så jeg gør mig umage for at bruge hele kyllingen. Pludseligt føles prisforskellen ikke så stor.

Dagens opskrift på kylling i Römertopf er en god og nem metode til at bruge hele kyllingen. Første dag spiser jeg kyllingen lige som den er sammen med lækkert tilbehør. Dag to og tre kommer jeg den i suppe, salat og tærte. Hele dyret bliver brugt, og der er nok til flere dage.

3 fif til kylling i Römertopf
✔ Det er vigtigt at sætte Römertopfen ind i en kold ovn. Så vent altid med at starte ovnen, til kyllingen er sat ind.
✔ Du kan selv vælge, hvilke grøntsager du lægger i bunden af Römertopfen. Tøm grøntsagsskuffen eller bland nogle af dine favoritter.
✔ En af de ting, der giver retten smag, er timian og hvidvin. Vil du variere smagen, kan du bruge rosmarin i stedet for timian. Du kan også komme øl i bunden af Römertopfen i stedet for hvidvin.

Opskrift: Hel kylling i Römertopf | Frk. Kræsen Opskrift: Hel kylling i Römertopf | Frk. KræsenOpskrift: Hel kylling i Römertopf | Frk. Kræsen Opskrift: Hel kylling i Römertopf | Frk. Kræsen Opskrift: Hel kylling i Römertopf | Frk. Kræsen

Hel kylling i Römertopf

Print Recipe
Serves: 4 personer Cooking Time: 2 timer

Ingredients

  • 1 økologisk kylling
  • 25 g blødt smør
  • 10 kviste frisk timian
  • 2 fed hvidløg
  • 1 økologisk citron
  • 1 tsk. salt
  • 0,5 tsk. peber
  • 2 dl hvidvin
  • 1 dl vand
  • 2 spsk. olie
  • Grøntsager (græskar, rosenkål, kartofler, løg, hvidløg)

Instructions

1

Fyld låget og bunden af Römertopfen med koldt vand. Lad stå i 10 minutter. Fjern vandet.

2

Forbered grøntsagerne. Fordel i bunden af Römertopfen. Krydr med salt og peber.

3

Hak timian og hvidløg. Riv citronskal.

4

Bland timian, hvidløg, citronskal, smør, salt og peber sammen.

5

Fordel blandingen mellem kyllingekødet og skindet på kyllingen.

6

Kom evt. ekstra grøntsager i midten af kyllingen.

7

Placer kyllingen på toppen af grøntsagerne.

8

Pensl kyllingens yderside med olie.

9

Hæld hvidvin og vand over kyllingen.

10

Sæt låget på Römertopfen. Sæt ind i en kold ovn. Start ovnen på 200 grader.

11

Lad kyllingen stå i 1 time og 30 minutter. Fjern låget, og pensl ekstra olie på kyllingen. Lad stå 5 minutter ekstra.

Andre opskrifter med kylling:
Chicken nuggets
Hønsesalat
Kyllingeburger
Kyllingefrikadeller
Kylling i grøn karry

Måske er det her også noget for dig?

0 kommentarer

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.