Måltider

Opskrift: Kylling i grøn karry

Opskrift: Kylling i grøn karry | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Da jeg sad og spiste en skål med den her kylling i grøn karry den anden dag, faldt jeg over et nyt program på SVT i Sverige. Det hedder ‘Bästa dieten’. SVT kalder det for “videnskabs-reality” og i programmet får fire familier følge fire forskellige diæter i en måned.

En familie skal spise LCHF. Nogle skal følge 5:2-modellen. Et par skal spise vegansk, og de sidste skal følge svenske Livsmedelsverkets anbefalinger.

I løbet af måneden får de en mentor, der skal hjælpe dem med at finde ud af, hvad deres nye diæt egentlig tillader dem at spise. Og så mødes de løbende med forskere, der ser, hvordan deres kroppe påvirkes.

Jeg har ikke nået at se det første afsnit endnu. Men jeg glæder mig til det. Mest af alt håber jeg, at det er mere videnskab, end det er reality. Verden har ikke brug for flere afsnit af ‘The Biggest Loser’. Til gengæld kan vi næsten ikke få for meget veldokumenteret fakta, om hvordan mad påvirker os.

Min egen favoritdiæt er mest af alt baseret på sundt fornuft. Den består både af kålsalat og kylling i karry. Der er fredagsburger, friske forårsruller og fitness. Og så lidt øl og kage på jævnlig basis. Indtil videre har det virket ret godt, men derfor er det jo altid sjovt at lære mere om andre måder at spise.

3 fif til kylling i grøn karry
✔ Det er ikke sikkert, at al grøn karry er lige stærk. Så du kan sagtens bruge lidt mere eller mindre, end det står i opskriften, så retten bliver lige så stærk, som du ønsker.
✔ Sikre at kyllingen er gennemstegt, inden du serverer den. Bruger du meget store stykker, kan det være, de skal have et par minutter ekstra i ovnen.
✔ Ingredienserne i sovsen gør, at det ikke nødvendigvis er brug for ekstra salt og peber. Men du kan altid smage på sovsen og selv beslutte, hvis du skal bruge det.

Opskrift: Kylling i grøn karry | Frk. Kræsen Opskrift: Kylling i grøn karry | Frk. Kræsen Opskrift: Kylling i grøn karry | Frk. Kræsen Opskrift: Kylling i grøn karry | Frk. Kræsen Opskrift: Kylling i grøn karry | Frk. Kræsen Opskrift: Kylling i grøn karry | Frk. Kræsen Opskrift: Kylling i grøn karry | Frk. Kræsen Opskrift: Kylling i grøn karry | Frk. KræsenOpskrift: Kylling i grøn karry | Frk. Kræsen

Kylling i grøn karry

Print Recipe
Serves: 4 personer Cooking Time: 45 minutter

Ingredients

  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 spsk. grøn karry paste
  • 2 spsk. fiskesauce
  • 1 spsk. sukker
  • 250 g sugarsnaps
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 bundt basilikum
  • 1 squash
  • 4 kyllingebryster
  • 2 spsk. olie

Instructions

1

Steg kyllingbrysterne på en varm pande i 1-2 minutter på hver side.

2

Kom kyllingen i et fad. Steg færdigt i en forvarmet ovn ved 175 grader i 20 minutter.

3

Kom kokosmælk, grøn karry, sukker og fiskesauce i en gryde.

4

Lad det simre ved middel varme, til kyllingen er færdig.

5

Skær squash, sugarsnaps og forårsløg i mindre stykker.

6

Steg forårsløg, squash og sugarsnaps af på en pande i 3-4 minutter.

7

Skær kyllingen i skiver. Server med grøntsager og sovs.

8

Pynt med basilikum.

Notes

Server gerne med ris.

Andre opskrifter med kylling:
Kyllingesalat med kartofler og jordbær
Chicken nuggets
Hønsesalat
Kyllingeburger
Kyllingefrikadeller

Måske er det her også noget for dig?

2 Kommentarer

  • Svar
    Kristina
    23. oktober 2018 at 23:05

    Nøj, hvor ser det bare hamrende lækkert ud! Det skal helt bestemt laves en dag, tak for opskriften 🙂

    • Svar
      Linn
      24. oktober 2018 at 7:44

      Dejligt at høre, du kan blive inspireret! 🙂

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.