Annonce/ Måltider

Opskrift: Kyllingfrikadeller (Annonce)

Opskrift: Kyllingfrikadeller | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Forskellen er 22 kroner. Så meget ekstra betalte jeg, for at der skulle stå ”øko” på pakken, da jeg var nede i mit lokale supermarked og købe hakket kylling til den her opskrift på kyllingfrikadeller.

Det er det værd, synes jeg.

Sidste måned besøgte jeg Rokkedahl, som en del af mit samarbejde om økologiske kyllinger med Landbrug & Fødevarer.

Rokkedahl er en af Danmarks største producenter af øko-kylling. Jeg kiggede med bag kulisserne. Gik på tur i stalden og besøgte slagteriet.

Besøget fik mig til at forstå, hvad mine 22 kroner går til:

Øko-kyllingerne har masser af plads.
De kan løbe rundt udenfor.
De spiser kun økologisk foder.
De vokser langsommere.

Min video fra besøget har flere og bedre detaljer om arbejdet og forholdene bag de ekstra 22 kroner.

Nu må jeg hellere lige afsløre, at jeg har løjet for dig. Jeg har nemlig ikke kun betalt 22 kroner ekstra, men samtidig afgivet 100 gram kød. Det er også en del af prisen, jeg betaler for at gå øko, og den pris betaler jeg gerne. Hjemme hos mig er det ikke altid ’jo mere jo bedre’, og derfor betaler jeg gerne lidt ekstra, selvom jeg også får lidt mindre. Til gengæld får jeg den kylling, jeg helst vil have på min tallerken.

Selv om der findes gode årsager til, at økologi koster mere, kan jeg bedst lide den løsning, hvor flest kan være med. Og hvor bæredygtighed ikke bliver et rigmandsprojekt.

Foruden kyllingfrikadeller har jeg lastet tallerkenen med andre gode, grønne ingredienser:
Kål, gulerødder, agurk, mango, chili og basilikum. Et bjerg af smag, som min mave og miljøet er glade for. For selv om jeg gerne spiser kød, tror jeg på, at mindre og velovervejede mængder er den bæredygtige vej frem, der gør en forskel.

Så jeg betaler gerne 22 kroner mere for lidt mindre frikadeller, som til gengæld smager skønt, hvis du følger min opskrift.

3 fif til kyllingfrikadeller
✔ Det er nemmest at bruge finvalsede havregryn i frikadellerne. Har du kun grovvalsede i skabet, kan du køre dem 15 sekunder i en blender.
✔ Intet salt og peber i opskriften? Nope, det er der ikke brug for. Fiskesaucen og den røde karry-paste giver rigeligt med smag.
✔ Jeg koger mine frikadeller i stedet for at stege dem i panden. På den måde ved jeg nemt, at de bliver gennemkogte, som jo er vigtigt med hakket kød. Foretrækker du at stege dem, kan du selvfølgelig gøre det – men var bare obs på, at de får nok tid på panden.

Opskrift: Kyllingfrikadeller | Frk. KræsenOpskrift: Kyllingefrikadeller | Frk. KræsenOpskrift: Kyllingefrikadeller | Frk. Kræsen Opskrift: Kyllingefrikadeller | Frk. Kræsen Opskrift: Kyllingefrikadeller | Frk. KræsenOpskrift: Kyllingefrikadeller | Frk. Kræsen

Kyllingfrikadeller

Serves: 4 personer
Cooking Time: 1 time

Ingredients

  • 600 g kyllingfars
  • 1 æg
  • 1 dl havregryn
  • 1 spsk. rød karry-paste
  • 2 spsk. fiskesauce
  • 1 spsk. olie
  • 2 dl østerssauce
  • 50 g saltede peanuts
  • 4 kviste basilikum

Instructions

1

Kom kyllingfars, rød karry-paste, æg, fiskesauce og havregryn i en skål. Rør godt sammen.

2

Bring vand i kog i en gryde.

3

Form frikadeller og kom i gryden. Når de flyder op til vandoverfladen, tages de op af vandet.

4

Steg frikadellerne på en pande med olie, så de bliver gyldne.

5

Hæld østerssauce i panden.

6

Glaser bollerne ved middelarme. Sovsen skal blive tyk, men ikke brænde på.

7

Hak basilikum fint.

8

Hak peanuts fint.

9

Drys peanuts og basilikum over frikadellerne.

Andre opskrifter med kylling:
Kyllingesalat med kartofler og jordbær
Chicken nuggets
Hønsesalat
Kyllingeburger
Quesadillas med kylling

Måske er det her også noget for dig?