Måltider

Opskrift: Hønsesalat

Opskrift: Hønsesalat | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Da jeg var hjemme i Sverige i påsken, serverede jeg hønsesalat en af dagene. “Den ret har jeg set i din kogebog,” sagde min mor, da jeg gik i gang i køkkenet. Inden jeg nåede at spørge, hvorfor hun aldrig lavet den, fortsatte hun. “Jeg har kigget på den flere gange, men jeg synes, det lyder så underligt. Alle kan jo se, at det ikke er en salat. Og jeg laver jo aldrig noget med høns.”

Hun er sød, synes I ikke? Kigger man i ingredienslisten, behøver man ikke være så bange for hønse-delen af salaten. For jeg bruger kylling i min, og den slags kan man sagtens få i min mors svenske supermarked. Så det argument virker ikke. Til gengæld forstår jeg godt, at hun synes, den anden del af navnet er underligt. For jeg synes heller ikke, retten på billedet har noget med salat at gøre.

I Sverige ville vi kalde det her for en röra. Mere præcist blev vi enige om, at når jeg opdaterer den svenske version af Frk. Kräsen med den her opskrift, må den hedde kycklingröra. Jo mere jeg tænker på kycklingröran, jo mere i tvivl bliver jeg over det danske navn. Hvorfor kalder I det for en salat, når det ikke har noget med salat at gøre?

Jeg prøvede at google det. Alt jag fandt var en artikel i Samvirke om hvorfor, man kalder russisk salat russisk og italiensk salat italiensk. Der fandtes en hel liste med madnavne, som journalisten synes var mærkelige. Arme riddere, cæsarsalat og dyrelægens natmad var med. Men ikke hønsesalaten.

Så gik jeg videre til et af mine yndlingssites: Ordnet.dk. Da jeg søgte på ‘røra’, sendte Ordnet mig videre til ‘røre’ istedet. Og der! Der står det, at ordet ‘röra’ kommer fra Sverige, og betyder “rodsammen, pærevælling, rod”. Hønsesalaten kan med andre ord både hedde kyllingerodsammen, kyllingepærevælling og kyllingerod. Hvis vi bliver enige om, at den burde skifte navn, hvad tror I så virker bedst? Min personlige favorit er helt sikkert kyllingerod!

3 fif til en lækker hønsesalat
✔ Jeg bruger gerne grønne asparges i min hønsesalat. I løbet af sommeren er det også lækkert at komme friskbælgede ærter i. Du kan evt. skifte 4 asparges ud mod en halv deciliter ærter i stedet for.
✔ Jeg plejer at smagsætte min hønsesalat med citronsaft. Har du ikke nogen citron hjemme, kan du erstatte det med 0,5 tsk. æblecidereddike.
✔ Kan du lide mayonnaise, kan du komme lidt mere mayo og lidt mindre cremefraiche i din hønsesalat.

Opskrift: Hønsesalat | Frk. KræsenOpskrift: Hønsesalat | Frk. Kræsen Opskrift: Hønsesalat | Frk. Kræsen Opskrift: Hønsesalat | Frk. Kræsen Opskrift: Hønsesalat | Frk. Kræsen Opskrift: Hønsesalat | Frk. Kræsen Opskrift: Hønsesalat | Frk. Kræsen Opskrift: Hønsesalat | Frk. Kræsen Opskrift: Hønsesalat | Frk. Kræsen Opskrift: Hønsesalat | Frk. Kræsen

Hønsesalat

Serves: 2 personer
Cooking Time: 30 minutter

Ingredients

  • 4 skiver rugbrød
  • 1 kyllingebryst
  • 100 g champignon
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. olie
  • 8 grønne asparges
  • 0,25 dl mayonnaise (her er min opskrift på mayonnaise)
  • 1 dl cremefraiche
  • 0,5 tsk. sennep
  • 1 tsk. salt
  • 0,5 tsk. peber
  • 0,5 tsk. karry
  • 0,5 citron

Instructions

1

Kog kyllingebrystet i vand i en gryde i 12 minutter. Lad det køle af. Skær det i mindre stykker.

2

Rens champignon og skær dem i skiver. Hak hvidløg fint.

3

Steg champignon og hvidløg i olie på en pande i 6 minutter. Køl ned.

4

Snig asparges på skrå.

5

Bland cremefraiche, mayonnaise, sennep, karry, salt, peber og citronsaft i en skål.

6

Kom kylling, champignon, hvidløg og asparges i skålen. Bland det sammen.

7

Server hønsesalten på rugbrød.

Notes

Drys gerne med frisk purløg på toppen.

Andre lækre opskrifter med kylling:
Kyllingeburger med bløde løg og mango chutney
Quesadillas med kylling og soltørrede tomater

Måske er det her også noget for dig?

  • Nana Sophie
    6. april 2018 at 21:11

    Hej Linn! Jeg er ikke 100% sikker på min forklaring der kommer herefter, men det er noget jeg har kunnet udlede efter at have læst adskillige ældre kogebøger: en salat består af en masse forskellige elementer, der er blandet sammen – agurker, tomater, gulerødder, blomkål osv. Salater som vi kender dem var ikke som sådan lavet fordi man havde lyst til en salat, men mere fordi man havde lidt af hver ting, som man skulle have brugt op (ingen madspild).
    Det bringer mig hen til hønsesalaten, den italienske salat, æggesalaten og alle de andre skønne salater. De blev i sin tid lavet, fordi man ville undgå madspild og ikke havde nok æg til måske at lave en traditionel æggemad – men blandet op med forskellige krydderier, syrnede fløder og andet, kunne det pludselig blive til en ny, velsmagende og ikke mindst “større” ret – to æg kunne mætte måske 3 eller 4 munde, frem for blot 2. Og når man i princippet gjorde det samme som ved de grøntsagsbaserede salater, ved at blande mange forskellige elementer, gav man dem det samme navn.

    Jeg håber det giver mening – jeg kan nogle gange have tendens til historieskrivning frem for blot at skrive den korte version..

    Hav en skøn weekend!
    /Nana

    • Linn
      6. april 2018 at 21:19

      Hej Nana,

      Det giver da rigtigt fin mening – hvor er det fint, du tager dig tid at fortælle det videre til mig. Nu du siger det, kan jeg bestemt se det logiske i den måde at gøre det på.

      Også god weekend til dig!

      Kh. Linn