Måltider/ Vegetarisk

Opskrift: Tærte med svampe og karamelliserede rødløg

Opskrift: Tærte med svampe og karamelliserede rødløg | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Sidste uge, da Marie var i folkeskolepraktik hos mig i to dage, bagte vi tærte med svampe og karamelliserede rødløg. Jeg skulle vise Marie, hvordan jeg udvikler opskrifter, styler madbilleder og fotograferer, inden hun selv skulle kaste sig ud i det om fredagen, hvor hun lavede bananpandekager med spinat till bloggen.

Det plejer næsten altid kun at være mig i fotostudiet, når jeg arbejder. Så det var hyggeligt at have selskab og prøve at forklare, hvordan jeg tænker. At prøve at sætte ord på, hvorfor tærteformen skal stå en cm mere til højre, eller hvorfor jeg skifter salatskål tre gange, inden jeg er tilfreds med farvekombinationen.

Marie hjalp mig med at beslutte, hvilken skål vi skulle bruge, og jeg synes, resultatet blev rigtigt fint. Og lækkert! Vi spiste nemlig tærten til frokost næste dag, og det var et hit.

Er du også nysgerrig på, hvordan jeg tænker, når jeg vælger netop den blå salatskål (eller alt muligt andet, der sker i madbillederne), lavede jeg en video om det for et par uger siden. Hopper du over på min YouTube-kanal, kan du se den der.

3 fif til en lækker tærte med svampe
✔ Bag gerne din egen tærtedej. Det er ikke specielt svært. Her er min opskrift på tærtedej.
✔ Brug den slags svampe, du kan lide og kan finde i supermarkedet. Jeg har brugt kejserhatte, men kan du ikke finde det, virker champignoner også godt.
✔ Har du ikke cremefraiche hjemme, kan du udskifte det med madlavningsfløde. Du kan også brug lidt af hver, hvis du har begge dele hjemme.

Opskrift: Tærte med svampe og karamelliserede rødløg | Frk. KræsenOpskrift: Tærte med laks og spinat | Frk. Kræsen Opskrift: Tærte med svampe og karamelliserede rødløg | Frk. Kræsen Opskrift: Tærte med svampe og karamelliserede rødløg | Frk. Kræsen Opskrift: Tærte med svampe og karamelliserede rødløg | Frk. Kræsen Opskrift: Tærte med svampe og karamelliserede rødløg | Frk. Kræsen Opskrift: Tærte med svampe og karamelliserede rødløg | Frk. Kræsen Opskrift: Tærte med svampe og karamelliserede rødløg | Frk. Kræsen Opskrift: Tærte med svampe og karamelliserede rødløg | Frk. Kræsen Opskrift: Tærte med svampe og karamelliserede rødløg | Frk. Kræsen Opskrift: Tærte med svampe og karamelliserede rødløg | Frk. Kræsen Opskrift: Tærte med svampe og karamelliserede rødløg | Frk. Kræsen Opskrift: Tærte med svampe og karamelliserede rødløg | Frk. KræsenOpskrift: Tærte med svampe og karamelliserede rødløg | Frk. Kræsen Opskrift: Tærte med svampe og karamelliserede rødløg | Frk. Kræsen Opskrift: Tærte med svampe og karamelliserede rødløg | Frk. Kræsen

Tærte med svampe og karamelliserede rødløg

Print Recipe
Serves: 1 tærte Cooking Time: 1 time + forberedelse af tærtedej

Ingredients

  • 1 tærtedej
  • 250 g svampe
  • 5 kviste timian
  • 1 fed hvidløg
  • 50 g smør
  • 4 rødløg
  • 1-2 spsk. balsamico
  • 1 spsk. sukker
  • 4 æg
  • 3 dl creme fraiche
  • 75 g reven ost
  • 1,5 tsk. salt
  • 0,5 tsk. peber

Instructions

1

Forbered tærtedejen. Køb den færdig eller brug min opskrift.

2

Vask svampene. Skær i mindre stykker.

3

Hak hvidløg og timian fint.

4

Smelt 25 g smør i en pande.

5

Tilsæt svampe, hvidløg og timian. Steg i 5 minutter.

6

Skær rødløgene i både.

7

Smelt 25 smør i en gryde.

8

Tilsæt rødløg, balsamico og sukker.

9

Steg i 10 minutter på medium varme.

10

Kom løg og svampe i tærteformen.

11

Pisk æg, creme fraiche, ost, salt og peber sammen.

12

Fordel æggemassen over tærten.

13

Bag i ovnen ved 175 grader i 40 minutter.

Andre opskrifter på tærte:
Tærte med spinat og laks
Tærte med gedeost og løg
Tærte med spinat
Tærte med kantareller og rucola

Måske er det her også noget for dig?

2 Kommentarer

  • Svar
    Lise
    21. marts 2018 at 20:46

    Uh den ser lækker ud! Elsker karamelliserede rødløg – og svampe.
    Synes dog det ser ud til at være Kejserhatte du har brugt og ikke Karl Johan 🙂

    • Svar
      Linn
      21. marts 2018 at 21:04

      Haha, du har fuldstændigt ret! Jeg ved ikke lige, hvad der gik galt der. Jeg retter – tak for hjælpen! 🙂

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.