Kiggede I med på valget for et par dage siden? Selvom jeg ikke kan stemme i Danmark, synes jeg, at dansk politik er spændende. M og jeg lyttede til Radio24Syv, hvor Kirsten Birgit og Rasmus Bruun sendte live fra Christiansborg. DR kørte i baggrunden. Uden lyd.
På den måde slap vi for at lytte med på “vi står her og padler, imens vi venter på at der sker noget”-interviews, men kunne stadigvæk se, hver gang DR smed den gule breaking-banner på skærmen med vigtige nyheder. En fremragende måde at opleve et valg på.
Vi burde selvfølgelig have spist stegt flæsk med persillesovs, inden vi tændte for radio og TV. Det er nemlig en af de danske traditioner, som jeg er mest vild med. I Sverige har vi ikke nogen speciel mad, vi serverer på valgdagen. Så derfor gælder det om at udnytte muligheden. At tage de bedste traditioner fra Danmark og de bedste traditioner fra Sverige og gøre til sine egne.
Nyde både koldskål og kanelsnurrer.
Både spise dansk valgflæsk og holde svensk krebsegilde.
Og så videre.
Men. Det blev ikke noget stegt flæsk i år. Vi havde nemlig mere lyst til den her nudelsalat med rejer. Knap så valg-agtig, men virkelig lækker på en varm sommerdag. Det stegte flæsk må vente – snart er det sikkert valg et eller andet sted i verden, så det kan komme på menuen igen!
3 fif til nudelsalat med rejer
✔ Du kan variere salaten gennem at bruge forskellige nudler. Både ægnudler og risnudler smager godt.
✔ Er du træt på rejer? Så kan du servere den med andre tilbehør. Vil du have den helt vegetarisk, er den lækker med stegt halloumiost.
✔ Top gerne salaten med koriander.
Nudelsalat med rejer
Ingredients
- 250 g nudler
- 2 forårsløg
- 1 mango
- 1 avokado
- 1 dl edemamebønner
- 100 g rejer
- 1 spsk. soya
- 1 tsk. sesamolie
- 1 lime
- 1 rød chili
- 1 nip sukker
- 2 spsk. sesamfrø
Instructions
Tilbered nudlerne efter anvisning på pakken.
Skær forårsløg, mango og avokado i mindre stykker.
Tilbered edemamebønnerne ifølge pakken.
Hak chilien. Bland chili, soya, sesamolie, limesaft og sukker i en skål. Pisk sammen.
Vend sammen nudler, grøntsager og marinade. Top med rejer og sesamfrø.
Pastasalat med varmrøget laks og ærtehummus
Salat med nye kartofler, kylling og jordbær
Salat med nye kartofler, asparges og parmaskinke