Toplister

5 gode og nemme opskrifter med fladbrød

5 opskrifter med fladbrød | Frk. Kræsen

Den dag det gik op for mig, at det i virkeligheden er ret nemt at bage egne fladbrød, var en god dag. For selvom jeg synes, at det er fint at købe fladbrød i supermarkedet, når det skal gå stærkt, så smager de hjemmelavede bare bedre.

Da jeg voksede op, fyldte vi altid fladbrødene med det samme herhjemme. Hakket kød med taco-krydderi fra pose, lidt salat, agurk, tomat og nogen form for salsa. Måske lidt revet ost hvis det skulle være ekstra vildt. Godt. Men måske også lidt ens gang nr. 18 (eller 42).

Hvis det også er det samme fyld, der ender i fladbrødene hjemme hos dig, har jeg samlet nogle af mine bedste opskrifter på forskellige fyld i det her indlæg. Det smager lækkert, uanset hvis du bager brødene selv eller køber dem færdige.

PS.
I videoen her over kan du se, hvordan jeg bager mine fladbrød. Vil du have hele opskriften, kan du finde den her.

Opskrift: Falafel | Frk. Kræsen

Opskrift: Klassisk falafel
Klassisk falafel er et sikkert kort, der altid smager godt. Og det er faktisk ikke så svært at lave selv. Min opskrift er lavet med kikærter på dåse, så du behøver ikke en gang have forberedt tørre kikærter dagen før.

Opskrift: Falafel | Frk. Kræsen

Opskrift: Falafel med oliven, citron og timian
Hvis du synes, du har spist klassisk falafel lidt for mange gange, kan det være, du skal kaste dig ud i en ny slags. De her er lavet med oliven, citron og timian og smager skønt.

Opskrift: Græskarfyld

Opskrift: Wraps med græskar
Græskar kan bruges til meget mere end bare suppe. Jeg steger mine stykker i noget chili og kommer i fladbrød. Det er både nemt og lækkert.

Opskrift: Wraps med hummus og grillet halloumi | Frk. Kræsen

Opskrift: Wraps med hummus, fattoush og stegt halloumi
På den lille café Mahalle i København kan få serveret det lækreste fladbrød med hummus, avocado og lidt anden topping. Jeg har lavet min egen version, der også toppes med en fattoush, som er en syrlig salat.

Opskrift: Quesadillas med kylling | Frk. Kræsen

Opskrift: Quesadillas med kylling og bacon
Fladbrød er perfekte, når du skal lave quesadillas. Jeg laver tit mine med kylling og bacon – men du kan selvfølgelig komme alle mulige lækre ting i.

Måske er det her også noget for dig?