Vegetarisk/ Video

Video-opskrift: Wraps med hummus, fatoush og stegt halloumiost

 

Opskrift: Wraps med hummus og grillet halloumi | Frk. Kræsen

I dag har jeg lavet fladbrød med hummus, fatoush og stegt halloumiost til jer. En virkelig lækker ret, som jeg har fået inspiration til fra det lille café Mahalle på Nørrebro i København.

Jeg ved ikke med jer, men jeg får min inspiration til mad og opskrifter mange forskellige steder. Nogle af retterne her på bloggen har jeg lavet, efter at jeg set nogle lækre madbilleder på Pinterest (her kan du se de billeder, jeg “pinner”). Og en del af mine opskrifter på bloggen er hjemmelavede forsøg på forskellige retter, som jeg har spist andre steder.

Min fiskeburger (se opskriften her) smagte jeg første gang på Wascator. To måneder senere, hvor jeg stadigvæk tænkte på den mindst en gang om ugen, var jeg nødt til at prøve at lave en egen version. Jeg kan slet ikke huske, hvis det var sådan den rigtige version smagte, men når den nye version smager godt, er det jo egentlig lige meget.

Dagens opskrift er min version af det lille café Mahalles mest instagrammede ret – fladbrød med hummus, avokado, stegt halloumi, granatæble og mynte. Jeg bestiller den næsten hver eneste gang, jeg spiser der, så jeg tænkte, det var på tide at lave noget lignende selv. Jeg har taget mig friheden at udvikle videre på deres opskrift, og resultatet er blevet virkelig lækkert.

 

Wraps med stegt halloumni og fatoush

Print Recipe
Serves: 2 personer Cooking Time: 30 minutter

Ingredients

  • 4 tortillabrød (opskrift på tortillabrød her)
  • 200 g halloumiost
  • 2 tsk. olie
  • 1 avokado
  • 2 dl hummus (opskrift på hummus her)

  • Fattoush:
  • 5 radiser
  • 0,5 agurk
  • 6 cherrytomat
  • 0,5 granatæblekerner
  • 0,5 chili
  • 1 bundt persille
  • 2 kviste mynte
  • 0,5 fed hvidløg
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1,5 tsk. sumac
  • 1,5 spsk. citronsaft
  • 1,5 spsk. olie
  • 0,5 tsk. salt
  • 1 nip peber

  • Dressing:
  • 1 dl yoghurt
  • 1 tsk. tahin
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 nip salt
  • 1 nip peber

Instructions

1

Begynd med fattoushen. Hak radiser, agurk, cherrytomater, chili, persille og mynte fint. Pluk granatæblekernerne. Bland i en skål. Riv hvidløg. Kom hvidløg, oregano, sumac, citronsaft, olie, salt og peber i en skål. Pisk sammen og hæld over salaten. Vend sammen.

2

Forbered derefter tahindressingen: Kom alle ingredienser i en skål. Bland sammen.

3

Fortsæt med resten af ingredienserne. Varm tortillabrødene lidt og smør hummus på.

4

Skær avokado i skiver og kom på.

5

Kom fatoush på.

6

Skær halloumiost i 1 cm tykke skiver. Kom olie i en pande. Kom osten i panden og start den. Steg gylden på begge sider. Kom på toppen af tortillabrødene.

7

Fordel tahindressingen på toppen af brøden og server.

PS.
Vil du læse mere om Wascator, Mahalle og andre hyggelige spisesteder, har jeg en guide til København her. Og vil du blive på Nørrebro, kan du finde min guide til Nørrebro her.

Måske er det her også noget for dig?