Guide

Guide til København

Guide til København | Frk. KræsenGuide til København | Frk. KræsenGuide til København | Frk. KræsenGuide til København | Frk. KræsenGuide til København | Frk. Kræsen

København

Af alle byer jeg har boet i, er København min favorit. Og det er jo ret heldigt, når det nu er her, jeg er det meste af tiden. Derfor er det også lidt underligt, at jeg de sidste år har nået at lave rejseguides til næsten halve Europa, men ikke har lavet nogen guide til København.

Her er godt nok en guide til Nørrebro, men selvom Nørrebro er min yndlingsdel af København, har jeg masser af gode steder i resten af byen, som jeg også synes fortjener lidt opmærksomhed. Og dem har jeg samlet her. Lidt af det hele fra de steder, jeg selv besøger mest. Min guide til København.

Guide til København |Frk. Kræsen

Copenhagen coffee lab (kaffe)

Nørdet og hyggelig kaffebar lige ved siden af Strøget. Perfekt for et lækkert skud koffein, når du er midt inde i byen. For selvom det er travlt og turistet en gade væk, er det næsten altid roligt og skøn stemning nede i kaffekælderen.
Adresse: Copenhagen Coffee Lab, Boldhusgade 6 (København K.)

Guide til København
Coffee Collective (kaffe)

Min yndlings-kaffebar, som jeg har kommet til, siden jeg flyttede til Nørrebro. Kaffebaren på Jægersborggade kommer altid at være mit yndlingssted, når det kommer til god kaffe, men er du inde i byen, er kaffebaren i Torvehallerne også et hit.
Adresse: Coffee Collective, Jægersborggade 57 (Nørrebro) og Torvehallerne (København K.)

Guide til København | Frk. Kræsen

Tante T (te)

At gå inden for dørene på Tante T i Viktoriagade er næsten som at tage en tur tilbage i tid. Her er gammeldags møbler og hyggelige sort-hvide familiebilleder på væggene. Og så er her selvfølgelig virkelig mange forskellige slags te og søde sager.
Adresse: Tante T, Viktoriagade 6 (Vesterbro)

Guide til København | Frk. Kræsen

Kalaset (café)

Jeg synes ikke, at caféer som både har morgenmad, kaffe, aftensmad og drinks plejer at være specielt gode. Men Kalaset kan altså det hele. Deres brunch er virkelig lækker, jeg har kun spist god aftensmad der, og deres drinks er også rigtigt gode. Og så er der bare hyggeligt.
Adresse: Kalaset, Vendersgade 16 (København K.)

Guide til København | Frk. Kræsen

RIST Kaffebar (café)

Værnedamsvej er en af byens mest charmerende små gader. Der ligger flere steder, der serverer kaffe, men min favorit er helt klart RIST, der åbnede for et par år siden. Jeg elsker at bestille en kaffe og sidde ude på fortorvet med en veninde, snakke og kigge på mennesker.
Adresse: RIST Kaffebar, Værnedamsvej 4B (Vesterbro)

Guide til København | Frk. Kræsen

Chicks by Chicks

Vesterbro Torv på Vesterbro består egentlig mest af intetsigende og kedelige steder. Med en hyggelig undtagelse. Chicks by Chicks er to chicks, der serverer chicks. Altså kylling. Menukortet er dejligt kort, og hovedattraktionen er selvfølgelig lækker, økologisk kylling. Til den kan du få salat, kartofler, sovs og dip. Jeg drikker altid cider, når jeg er her, for de har et lækkert udvalg af den slags, som man ikke finder så mange andre steder. Du kan slippe afsted med et stort måltid mad og et glas drikke for 200 kroner per mand, og det passer både til dates, veninder og forældrer.
Adresse: Chicks by Chicks, Vesterbrogade 55 (Vesterbro)

Guide til København | Frk. Kræsen

Osteria 16 (restaurant)

Hvis du kan lide italiensk mad, og stemningen man kan opleve på restauranter i Italien, kommer du at elske Osteria 16. De har kun en ting på menuen – otte antipasti til 250 kroner. Maden smager lækkert, vinen er fantastisk, og der er virkelig hyggelig atmosfære.
Adresse: Osteria 16, Haderslevgade 16 (Vesterbro) – husk at bestille bord!

Guide til København | Frk. Kræsen

Pluto (restaurant)

Pluto er en af de vildeste restauranter, jeg har besøgt i København. Den minder mig om restauranter, jeg har været på i New York, med høj stemning, høj musik og en industri-agtig lokale, der på ingen måde minder om andre restauranter i København. Her får du 12 retter for 450 kroner. Der er mange kødretter på menuen, så hvis du ikke er til den slags, skal du vælge et andet sted. Men er du til den slags, er det her et besøg, du godt kan glæde dig til!
Adresse: Pluto, Borgergade 16 (København K.) – husk at bestille bord!

Bæst (restaurant)

Den her store, men stadigvæk rigtigt hyggelige restaurant, laver sin egen mozzarella. Den, og alt andet de serverer, smager fantastisk. Den italienske inspiration er tydelig, og pizzaerne er nogle af Københavns bedste. Jeg tror næsten, det er umuligt ikke at være vild med det, de serverer her.
Adresse: Bæst, Guldbergsgade 29 (Nørrebr0) – husk at bestille bord!

Guide til København

Manfreds (restaurant)

Min yndlingsrestaurant nr. 1 i København. Jeg elsker det her sted. Maden, stemningen, vinen. Alt! Manfreds serverer rustik nordisk mad, og de kan trylle med grøntsager og vegetariske retter, som ingen anden restaurant i København kan. Prøv deres tapas-lignende menu, hvor kokken bestemmer syv små retter.
Adresse: Manfreds, Jægersborggade 40 (Nørrebr0)

Guide til København
Spise/Bar Nr. 20 (restaurant og bar)

Endnu et hyggeligt spisested i København. Spise/Bar Nr. 20 har ikke mange retter på sin menu, men dem de har smager godt (og er til at betale). De har også nogle af byens bedste cocktails, så man kan sagtens blive her en hel aften.
Adresse: Spise/Bar Nr. 20Rantzausgade 20 (Nørrebro) – nogen gange kan det være en god idé at bestille bord her

Guide til København | Frk. Kræsen

Les Trois Cochons (restaurant)

Hvis dit hjerte banker lidt ekstra for det franske køkken, bliver du næppe skuffet på Les Trois Cochons, som ligger i hyggelige Værnedamsvej (hele gaden minder mig faktisk lidt om Paris). Restauranten er en del af Cofoco, som er en serie restauranter, som serverer god mad til fornuftige priser rundt omkring i København.
Adresse: Les Trois Cochons, Værnedamsvej 10 (Vesterbro) – husk at bestille bord!

Guide til København | Frk. Kræsen

Beau Marché (café/vinbar/restaurant)

Endnu en fransk favorit. Det kan være rigtigt svært at finde hyggelige steder midt inde i København, men på en baggård i de mere eksklusive dele af byen, gemmer sig Beau Marché. De serverer god vin og en lækker Croque Madame.
Adresse: Beau Marché, Ny Østergade 32 (København K.) – overvej, hvis du ikke skal bestille bord

La Banchina | Frk. KræsenLa Banchina | Frk. Kræsen

La Banchina (café/bar)

Langst ud på Refshalvøen ligger La Banchina – måske det mest magiske sted, der findes i København. De serverer en eneste ret (som altid er ret billig og smager lækkert), masser af rosévin, kaffe og byder på fantastisk udsigt. Jeg mener, hvem vil ikke sidde på den brygge en fredag aften og dele en flaske vin med sine venner? Det vil jeg i hvert fald gerne.
Adresse: La Banchina, Refshalevej 141a, Refshalvøen

Guide til København | Frk. Kræsen

Fermentoren (ølbar)

En hyggelig og “nede på jorden”-agtig ølbar ved Kødbyen. Her kommer alle slags typer for at drikke god øl, se på fodbold og hænge ud. Er du i tvivl, om hvad du kan lide, har de små glas, hvor du kan få lov til at smage lidt forskelligt, inden du bestiller.
Adresse: Halmtorvet 29c (Vesterbro)

Guide til København
Kølsters 12 Haner (ølbar)

Min yndlingsølbar i København. Kølsters 12 Haner er hyggeligt indrettet og serverer god, lys og økologisk øl. Her er altid fuldt af glade og skønne mennesker. Et ekstra plus er, at de serverer øl i små glas, så man 1) når at drikke den, inden den er flad og 2) kan prøve mange forskellige i løbet af en aften.
Adresse: Kølsters 12 Haner, Rantzausgade 56 (Nørrebro)

Guide til København | Frk. KræsenGuide til København | Frk. KræsenGuide til København | Frk. Kræsen

Torvehallerne

Der er nogle, der siger, at Torvehallerne er dyrt og en smule snobbet. Det synes jeg overhoved ikke. Jeg synes, de har en fantastisk blanding af hyggelige steder, og jeg elsker at kigge forbi på vej hjem fra arbejde. Jeg har et par yndlingssteder, som jeg besøger igen og igen.

Fiskerikajen laver byens bedste fish and chips. Den er lige så crispy, som jeg drømmer om.

Ma Poule har en sandwich, der vinder over næsten alle andre sandwichs. Den (sandwichen) hedder Poulet de Bresse og har faktisk vundet pris som byens bedste for et par år siden.

Adresse: Israels plads (lige ved Nørreport St.)

Guide til København | Frk. Kræsen

Christiania

Et sidste tip. Om sommeren er der gratis søndagskoncerter på Nemoland på Christiania. Det er en virkelig hyggelig måde at bruge sin søndag eftermiddag og aften. Burger, øl og god musik kan altså noget helt specielt!

 

Har du et yndlingssted, som også burde være med?

Jeg opdaterer den her guide til København, hver gang jeg finder et nyt yndlingssted, men vil selvfølgelig også gerne høre, hvad du kan anbefale af gode steder. Og husk, at jeg også har en stor guide til Nørrebro på bloggen.

Måske er det her også noget for dig?

10 Kommentarer

  • Svar
    Alice
    24. januar 2016 at 21:42

    I’m going to have to come back to Copenhagen! So many lovely places I have yet to try. Great list. Thanks Linn.

    • Svar
      Linn
      25. januar 2016 at 8:35

      You should definitely come back! There are always new places waiting to be visited here 🙂

  • Svar
    Franciska Neel
    24. januar 2016 at 23:01

    Åhhh du må ikke lave et indlæg med så fine sommer billeder af København, når det er vinter.. nu længes jeg endnu mere mod sommer. Men sikke en skøn guide! Jeg tror jeg skal besøge Tante T, der ser så hyggeligt ud. Jeg går selv i gymnasiet på Nørrebro, så jeg deler din kærlighed til den bydel <3 Et af mine yndlings steder der er blevet Folkets hus ved Stengade. I deres café er der altid god stemning og plads til alle.

    • Svar
      Linn
      25. januar 2016 at 8:36

      Undskyld, kan godt se, det er en smule unfair 😉 Fedt at høre, du er lige så stort Nørrebro-fan, som jeg er. Og god anbefaling med Folkets hus ved Stengade. God stemning og plads til alle er altså to virkelig vigtige ting!

  • Svar
    Stinna
    25. januar 2016 at 21:04

    Du skulle prøve pz Nordic… Fantastiske pizzaer og sandwich til meget gode priser! La lua i nordvest laver virkelig god vietnamesisk , specielt deres pho er god!
    Griffenfeldsgade blomstrer også stort og har hørt at Møllers er virkelig god morgenmad.

    • Svar
      Linn
      25. januar 2016 at 21:45

      Uh, spændende anbefalinger! Jeg har aldrig prøvet hverken pz Nordic eller La lua, men begge dele lyder meget spændende. Tak for tip! Og jeg er helt enig om Griffenfeldsgade, der er så hyggeligt! Dupong er et af de bedste øl-steder, jeg kender 🙂

  • Svar
    Michael
    26. januar 2016 at 15:38

    Personligt synes jeg du mangler Copenhagen Street food market på papirøen, elsker det sted både sommer og vinter!
    Men mange fine anbefalinger, med mange af mine yndlings steder!

    • Svar
      Linn
      26. januar 2016 at 16:00

      Jeg ved godt, der er rigtigt mange, der nok er enige med dig, men jeg har desværre altid haft lidt halvdårlige oplevelser derude. Jeg er vild med stilen, udsigten og tanken bag konceptet – men maden har skuffet alle gange, jeg har været på besøg. Men forhåbentlig har jeg bare været uheldig, for de fleste virker til at elske det, så det er jo godt 🙂

  • Svar
    Martin
    29. januar 2016 at 18:59

    Det er ikke aktuelt lige nu, men til april starter den nye sæson af Mad & Marked i Kødbyen, hvor den store parkeringsplads i weekenderne bliver til et stort marked med alverdens lækre madboder og specialiteter. Hyggelig stemning med musik og kultur af mange arter.
    https://www.facebook.com/koedbyensmadogmarked/?fref=ts

    (Og så mener jeg, at byens bedste is kommer fra Ismageriet på Kongelundsvejen og byens bedste pizza fra Piccola Italia på Amagerbrogade – men begge steder er på Amager, hvor det ikke lader til, at du kommer så meget. 🙂 )

    • Svar
      Linn
      29. januar 2016 at 19:44

      Åh ja – Mad & Marked er også godt. Fint, at du fik husket mig på den!

      Og du har ret – jeg kommer alt for lidt på Amager. Det er helt klart en fejl, jeg skal prøve at få rettet lidt op på. Jeg har hørt om Ismageriet SÅ mange gange, men har stadigvæk ikke fået det besøgt. Men det sker forhåbentlig i år!

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.