Oplevelser

Tak for nu!

Frk. Kræsen

Den 6. juli 2011 publicerede jeg det første blogindlæg på min den gang helt nye madblog.

“Det er jeg som er Frk. Kræsen. Egentlig hedder jeg Linn, og det her er mit sommerprojekt. Desværre er det rigtigt meget mad jeg ikke kan lide. Som peberfrugt, chili, hvid chokolade, æbleskiver, chili con carne, kødsås eller bare kødfærs på det store hele, kikærter, bønner…”

Men sommerprojektet Frk. Kræsen blev til mere end bare et sommerprojekt. Og listen med mad, som jeg ikke kan lide (det var derfor, bloggen fik navnet Frk. Kræsen), blev hurtigt kortere, ligesom mit dansk er blevet lidt bedre.

Har du læst med fra den første sommer, ved du nok, at “kødsås” ikke længere er med på listen over mad, som jeg ikke spiser. (Min opskrift på spaghetti bolognese er faktisk en af de mest besøgte, som jeg har her på sitet.)

Jeg har lært mig at sætte pris på æbleskiver. Jeg laver en ret smashing hummus og har helt sikkert meldt mig ind i kikærternes fanklub. At hele vores vindueskarm herhjemme de sidste fem år har været fuld af chiliplanter, siger måske også det hele om mit forhold til chili.

Til gengæld har jeg det stadigvæk stramt med peberfrugt. Af bloggens 750 opskrifter er der kun én eneste, der indeholder peberfrugt. Bliver det serveret hos andre, prøver jeg diskret at fiske udenom.

Sommeren 2019 er langt fra at være slut endnu. Den byder forhåbentlig på flere grillaftener og ture til stranden. Men sommerprojektet Frk. Kræsen slutter her. Efter otte år.

I august begynder jeg fuldtid i et job som madskribent hos Allers madmagasiner. Fremover kan du finde mine opskrifter i deres forskellige magasiner.

Men bare rolig: Alle opskrifter og rejseguides, som findes her på Frk. Kræsen, bliver selvfølgelig liggende.

Til slut vil jeg gerne sige tusind tak til dig.
Tak, fordi du har læst med.
Tak, fordi du har kommenteret.
Uden dig ville sommeren på Frk. Kræsen aldrig være blevet så lang.

Måske er det her også noget for dig?

  • Caja
    24. juli 2019 at 20:18

    Hej Linn. Tak for de mange gode opskrifter herinde. Din kladdkaka er stadig hjemmets favorit. Håber du får det godt hos Aller, ellers er vi her stadig og venter.

    • Linn
      27. juli 2019 at 12:04

      Tusind tak for en fin kommentar. Hvor er det fint at høre, kladdkakan er en favorit hos dig (det er den også hos mig)! 🙂

  • Mette
    24. juli 2019 at 12:26

    Mange tak Linn, for den skønherlige inspiration til mad som du har givet alle os læsere gennem årene!
    Jeg ønsker dig alt det bedste fremover,
    Mette

    • Linn
      24. juli 2019 at 16:44

      Tak Mette! Jeg er så glad for, at du har læst med 🙂

  • Pernille
    23. juli 2019 at 21:10

    Tak for dig! Dine opskrifter og søde/sjove videoer 🙂

    Tillykke, samt held og lykke med dit nye job!

    Kh P.

    • Linn
      24. juli 2019 at 16:44

      Tusind tak – og tak for at du har læst med!

  • Camilla Louise Jensen
    21. juli 2019 at 10:15

    Hej Linn

    Tak for alle de mange dejlige opskrifter..
    Jeg holder specielt meget af at se video, hvilket er både
    spændende og inspirerende,
    Jeg synes at man lærer mere og bedre ved at se opskrifter
    på video, og som du sikkert har hørt::
    Et billede siger mere end tusind ord”
    Derfor håber jeg at du fortsat engang imellem vil lave video
    til din Youtube kanal.
    Tak for alle årene der gik, og stort tillykke med det nye job,
    det skal du nok blive glad for.
    Held og lykke på din vej.
    Ha det godt
    Kærlig Hilsen Camilla Louise

    • Linn
      22. juli 2019 at 10:57

      Tusind tak for din søde kommentar!

  • Elise lauridsen
    19. juli 2019 at 8:11

    Tak for årene og held og lykke ♥️

    • Linn
      19. juli 2019 at 14:34

      Tusind tak Elise.

  • Nana
    18. juli 2019 at 23:00

    Kæmpe stort tillykke med dit nye job, Linn – og tusind tak for at lade os læsere følge din madrejse her på bloggen. Jeg er glad for, at alle opskrifterne får lov til at blive, for jeg bruger så mange af dem jævnligt; dine falafler er i fast rotation i mit køkken. Held og lykke med alt fremover!

    • Linn
      19. juli 2019 at 14:34

      Tusind tak Nana! Og hvor er det fint at høre, du bruger mange af mine opskrifter jævnligt. Det bliver jeg virkelig glad for!

  • LeahSephira
    18. juli 2019 at 21:58

    Tak for alle de gode opskrifter igennem årene.
    Held og lykke fremover, og på allers

    • Linn
      19. juli 2019 at 14:34

      Tusind tak! 🙂

    • Arendse
      19. juli 2019 at 22:16

      Tillykke!

  • Winni
    18. juli 2019 at 20:04

    Tak for mange gode opskrifter.
    Tak for dine sjove indlæg
    Held og lykke fremover

    • Linn
      19. juli 2019 at 14:35

      Tak Winni, jeg er glad for, du har læst med.

  • Anni
    18. juli 2019 at 18:58

    Jamen – tillykke me det nye job – det har været dejligt at følge dig – alt det bedste fremover ;o))
    kh
    Anni

    • Linn
      19. juli 2019 at 14:35

      Tak Anni! 🙂

  • Marina
    18. juli 2019 at 16:51

    TAK for alt det du har givet og for din helt unikke og dejlige måde at gøre tingene på. Jeg kommer sådan til at savne dig!

    Og TILLYKKE med jobbet. De har helt sikkert gjort et scoop da de valgte dig (og måske man så skulle til at læse danske madblade nu).

    Endnu engang kæmpe TILLYKKE og hav en dejlig sommer

    • Linn
      19. juli 2019 at 14:35

      Hvor er du sød Marina, tusind tak! Jeg er glad for, at du har læst med gennem årene. Og jeg kommer helt sikkert også til at savne bloggen og alle søde læsere!

  • Jenny
    18. juli 2019 at 16:48

    Jeg vil savne dine historier uden om opskrifterne. Held og lykke med Kongo keramik.

    • Linn
      19. juli 2019 at 14:36

      Hvor er du sød Jenny – tak! 🙂

      • Jenny
        20. juli 2019 at 16:33

        Hej
        LoL jeg ved ikke, hvordan det blev til Kongo keramik, men hvis du nogen sinde begynder på Kongo keramik, må du vise det på Instragram.

        • Linn
          22. juli 2019 at 10:57

          Hahaha!

  • Mathias
    18. juli 2019 at 14:47

    Tak for dine mange fantastiske opskrifter. Især dine kanelbulla har været en af mine favoritter 🙂

    • Linn
      19. juli 2019 at 14:36

      Åh, kanelbullar er altid en fremragende idé. Og tak!

  • Anders
    18. juli 2019 at 14:28

    Tak for festen Linn! Held og lykke i dit nye job!

    Hvis du nogensinde skulle få den tanke at lukke bloggen, så giv lige et ping inden

    • Linn
      19. juli 2019 at 14:36

      Selv tak Anders 🙂 Og det er noteret.

  • Jeannette
    18. juli 2019 at 13:29

    Tusind for alle opskrifter og tak for at være med på rejsen. Kæmpe tillykke med dit nye job og tillykke til Aller, de er heldige. Knus og kram fra en gammel kollega fra e-conomic

    • Linn
      19. juli 2019 at 14:37

      Hvor er du sød Jeannette – det er så fint, du har læst med i så mange år. Kæmpe kram herfra!

  • Natascha Gracia
    18. juli 2019 at 12:21

    Stort tillykke! Og tak for en skøn blog. Jeg sidder selv inde på Aller, så måske vi ses.

    Natascha

    • Linn
      19. juli 2019 at 14:37

      Det gør vi da! Og tak 🙂

  • Malou Klidmoster
    18. juli 2019 at 12:14

    Takker for de mange gode opskrifter, svenske charme og dejlige ord. Det har været skønt at følge dig i alle de år. Pøj pøj med dit nye virke – glæder mig til at følge med der også 🙂

    • Linn
      19. juli 2019 at 14:38

      Du er så sød Malou, tusind tak! 🙂

  • Tina
    18. juli 2019 at 11:50

    Jeg takker for mange gode indlæg og dejlige opskrifter.
    Du vil blive savnet.
    Tillykke med dit arbejde hos Allers 🙂
    Held og lykke fremover og tak for nu 🙂

    • Linn
      19. juli 2019 at 14:38

      Tak Tina – jeg kommer også til at savne bloggen, selvom jeg glæder mig til at også teste nye ting på Aller 🙂