Tilbehør

Opskrift: Ramsløgpesto

Opskrift: Ramsløgpesto | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Endelig er det ramsløg-sæson! Og ramsløg-sæson betyder, at det også er sæson for ramsløgpesto, som man nemt kan lave selv. Så sådan en opskrift står på menuen i dag.

Da jeg var hjemme i Sverige i sidste uge, tog min far og jeg på tur i skoven. Vi plukkede nælder til en omgang hjemmelavet nældesuppe og drak kaffe med udsigt over søen. Og så plukkede vi masser af ramsløg. Jeg plukker altid ramsløg på præcis samme sted hvert år, så når der pludseligt eksploderer med hvidløgsduftende blade der, ved jeg, at det er forår.

Da jeg tog tilbage til København, pakkede jeg min ramsløg ind i en gammel avis og tog med på toget. Da jeg nåede Nørreport, duftede hele min del af toget af friske krydderurter. Ramsløgen fik overnatte i et glas vand i køleskabet og næste dag tryllede jeg det om til pesto.

Vil du også lave ramsløgpesto, tror jeg, den bedste idé er at tage på tur ud i det grønne. Den vokser i skoven, og når du stikker næsen i den, dufter den af hvidløg.

3 fif til god ramsløgpesto
✔ Klassisk pesto plejer at indholde hvidløg. Men ramsløg smager meget af hvidløg, så derfor kan man springe over det i opskriften.
✔ Ramsløg har en ret stærk smag. Synes du, det smager for stærkt, kan du bruge halvdelen ramsløg og halvdelen persille, så bliver pestoen lidt mildere i smagen.
✔ Mængden olie afgør hvor flydende pestoen bliver. Vil du have din ramsløgpesto lidt mere flydende, kan du tilsætte ekstra olie.

Opskrift: Ramsløgpesto | Frk. Kræsen Opskrift: Ramsløgpesto | Frk. Kræsen Opskrift: Ramsløgpesto | Frk. Kræsen Opskrift: Ramsløgpesto | Frk. Kræsen Opskrift: Ramsløgpesto | Frk. Kræsen Opskrift: Ramsløgpesto | Frk. Kræsen Opskrift: Ramsløgpesto | Frk. Kræsen Opskrift: Ramsløgpesto | Frk. Kræsen

Ramsløgpesto

Serves: 2 dl
Cooking Time: 15 minutter

Ingredients

  • 50 ramsløgblade
  • 40 g pinjekerner
  • 1 øko-citron
  • 20 g parmesan
  • 0,5-0,75 dl olivenolie
  • 0,5 tsk. salt

Instructions

1

Riv citronskallen. Pres saften.

2

Rist pinjekernerne.

3

Skær parmesanen i mindre stykker.

4

Rengør ramsløgbladene.

5

Kom citronskal, 1 tsk. citronsaft, pinjekerner, parmesan, ramsløg, olivenolie og salt i en blender. Blend.

6

Smag til med salt og citronsaft.

Andre opskrifter på pesto:
Pesto med persille
Pesto med ruccola og citron
Pesto med dild

Måske er det her også noget for dig?

  • heidi
    6. maj 2019 at 12:18

    Hejsa
    Hvor længe kan pestoen holde når der er taget hul på det

    • Linn
      6. maj 2019 at 13:02

      Jeg ville tro, den kan holde 3-4 dage i køleskab (i en ren lufttæt beholder).