Dessert

Opskrift: Rabarbertrifli

Opskrift: Rabarbertrifli | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Da jeg kom hjem til mine forældres have i påsken, var rabarberne små. Så små at jeg godt kunne regne ud, at det ikke lige var den dag, jeg skulle være kreativ med dem i køkkenet. Men heldigvis var påsken jo lang (og fuld af solskin og varme dage). Så den sidste dag, inden jeg tog toget tilbage til København, var rabarberen vokset sig dobbelt så stor. Pludseligt var der rigeligt. Jeg tog en bundt med.

Jeg brugte et par dage på at overveje, hvad jeg skulle lave med rabarberen. Jeg gik på udgik i bloggens arkiv. Måske skulle jeg bage en rabarbercrumble? Eller lave is med rabarber? Til sidst besluttede jeg mig for noget helt andet. Rabarbertrifli!

Det er svært at komme i tanke om en nemmere dessert end trifli. Men i min verden må tingene gerne være nemme, så længe de smager fremragende. Og det gør jo rabarbertrifli.

Den her trifli spiste jeg hjemme. Lige efter at det sidste billede var taget. Andre gange synes jeg, at trifli er den optimale picnic-dessert. Sætter man et låg på glasset, smager triflien lige så godt efter en tur i cykelkurven. Det kan godt være, den ikke helt er lige så pæn at kigge på, men smagen fejler absolut intet. Måske en god idé til en forårsdag i parken?

3 fif til rabarbertrifli
✔ Du kan bruge alle slags kiks i din trifli. Jeg bruger næsten altid digistive-kiks.
✔ Jeg plejer at komme kiksene i en pose, som jeg banker på. Du kan også køre kiksene i en blender, men så bliver de smuldret endnu finere.
✔ Bag rabarberne indtil de er tilpas bløde. Har du meget tykke rabarber, kan det være, de skal have lidt længere tid. Har du meget tynde rabarber, er de måske færdige lidt før.

Opskrift: Rabarbertrifli | Frk. Kræsen Opskrift: Rabarbertrifli | Frk. Kræsen Opskrift: Rabarbertrifli | Frk. Kræsen Opskrift: Rabarbertrifli | Frk. Kræsen

Rabarbertrifli

Serves: 2 personer
Cooking Time: 45 minutter

Ingredients

  • 3 digistivekiks
  • 300 g rabarber
  • 0,5 dl sukker
  • 1 nip vaniljepulver
  • 1 dl piskefløde
  • 75 g philadelphia
  • 1 nip kardemomme
  • 2 spsk. flormelis

Instructions

1

Vask rabarberen. Fjern de nederste og øverste cm. Skær rabarberen i 2 cm store stykker.

2

Bland rabarber, 0,25 dl sukker og vaniljepulver i en skål.

3

Fordel blandingen i en ovnsikker form. Bag ved 200 grader i cirka 20 minutter. Lad køle af.

4

Smuldr digistivekiksene.

5

Pisk flødeskummet løst. Kom philadelphiaost, flormelis og kardemomme i. Pisk sammen.

6

Læg rabarber i bunden af et glas. Kom et lag kiks på og top med et lag flødeskum. Gentag, til glasset er fyldt op.

Andre opskrifter på trifli:
Trifli med jordbær
Trifli med æble
Trifli med appelsin
Trifli med bagte blommer

Måske er det her også noget for dig?