Dessert

Opskrift: Chokolademousse

Opskrift: Chokolademousse | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Jeg var heldig den første gang, jeg lavede chokolademousse. Selvom min erfaring med chokolademousse udelukkende kom fra ‘shake and bake’-versionen fra Sverige, hvor man bare pisker mælk og chokoladepulver sammen, blev min første rigtige chokolademousse perfekt. “Det var jo nemt”, tænkte jeg og gik i lang tid og troede, chokolademousse var noget, man bare lige piskede sammen.

Åh, hvor tog jeg dog fejl! Da jeg for et par måneder skulle lave chokolademousse igen, hev jeg fat i opskriften fra sidst. Halvvejs igennem gik det galt. Har du nogensinde lavet chokolademousse (eller set Den Store Bagedyst), tror jeg, du ved, hvad der skete. Moussen skillede og røg i skraldespanden.

Næste dag prøvede jeg igen. Det gik lige så galt. Jeg gav opskriften et forsøg mere med lige så ringe resultat, inden jeg besluttede mig for at finde på en bedre. Ni eksperimenter med chokolademousse senere var jeg nødt til at holde pause. Ikke fordi jeg selv var klar til det. Men M klarede ikke mere. “Jeg får det dårligt, hvis jeg skal spise mere chokolademousse nu,” sagde han en dag. Så ved man, det er alvor.

Efter tre ugers pause, var jeg nødt til at prøve igen. De fire første opskrifter jeg testede endte i skraldespanden (sammen med ret mange portioner chokolademousse, der skillede). Men det virker til, det var en god idé med en pause. For imens jeg spist og bagt helt andre ting, tænkte jeg videre på chokolademoussen og fandt på en helt ny opskrift. Og da jeg prøvede den for første gang, blev resultatet endelig, som jeg gerne ville.

For at være på den sikre side, prøvede jeg den igen. Og igen. Og efter tre vellykkede forsøg, har jeg besluttet mig for at dele den. Jeg siger bestemt ikke, det er chokolademoussen, der aldrig nogensinde kommer skille. Det tør jeg slet ikke. Men jeg siger, det er den bedste opskrift, jeg har prøvet. Og efter i alt 14 forsøg på to måneder, synes jeg, det alligevel siger en del.

Fif til lækker chokolademousse
Det sværeste med chokolademousse er at sørge for, den ikke skiller. Det betyder, at den bliver grynet i konsistensen. En af de mest almindelige grunder til at chokolademousse skiller, er at ingredienserne har forskellige temperaturer, når du vender dem sammen. Sørg for at tage æggeblommerne ud af køleskabet inden du skal bruge dem, så de ikke er køleskabskolde. Sørg også for at fløden og chokoladen står lidt, inden du vender det sammen med æggeblommerne, så det ikke er for varmt.

Opskrift: Chokolademousse | Frk. Kræsen Opskrift: Chokolademousse | Frk. Kræsen Opskrift: Chokolademousse | Frk. Kræsen Opskrift: Chokolademousse | Frk. Kræsen Opskrift: Chokolademousse | Frk. Kræsen Opskrift: Chokolademousse | Frk. Kræsen Opskrift: Chokolademousse | Frk. Kræsen Opskrift: Chokolademousse | Frk. Kræsen Opskrift: Chokolademousse | Frk. KræsenOpskrift: Chokolademousse | Frk. Kræsen

Chokolademousse

Print Recipe
Serves: 4 personer Cooking Time: 30 minutter + 5 timer i køleskab

Ingredients

  • 75 g mørk chokolade
  • 0,75 dl piskefløde
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 0,5 dl sukker
  • 1,5 pasteuriserede æggehvider

Instructions

1

Hak chokoladen.

2

Kom fløden i en gryde, og kog op. Sluk for varmen, og kom chokoladen i.

3

Rør fløde og chokolade sammen. Sæt til side, så temperaturen falder lidt.

4

Pisk æggeblommer og sukker luftigt.

5

Vend forsigtigt fløde og chokolade-blandingen i æggeblommerne.

6

Pisk hviderne luftige og hårde.

7

Vend forsigtigt hviderne i blandingen. Vend det sammen til en ens masse med en dejskraber.

8

Hæld chokolademoussen i glas og sæt i køleskab mindst 5 timer.

Andre desserter med chokolade:
Pannacotta med mørk chokolade
Is med chokolade
Verdens bedste chokoladekage

Måske er det her også noget for dig?

3 Kommentarer

  • Svar
    Ida
    30. december 2017 at 22:10

    Ej hvor jeg elsker, at du også deler alle oplevelserne med mislykket forsøg! TAK!

    Og hav et vidunderligt nytår 🙂

    • Svar
      Linn
      31. december 2017 at 12:05

      Det er jeg glad for at høre 🙂 Jeg følte mig ærligt talt lidt dum, da jeg stod i køkkenet og mislykkedes gang efter gang, så jeg tænkte, jeg hellere måtte dele det, så folk ved, det er chokolademoussen der er lidt underlig og ikke dem!

  • Svar
    Ida
    31. december 2017 at 12:28

    Jeg har det på præcis samme måde – jeg har faktisk giver lidt op på den der chokolademousse, hvilket jeg synes er lidt småpinligt, for det burde da ikke være så svært! Men nu må jeg hellere given den et forsøg igen

  • Skriv en kommentar