Søde tilbehør

Opskrift: Sunde Snickers

Opskrift: Sunde snickers med appelsin | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Har du nogensinde smagt hjemmelavede Snickers? Havde jeg vist, de hjemmelavede smagte så godt, havde jeg overgået til kun at spise dem for lang tid siden! Specielt den her version, som er en anelse sundere end de klassiske.

Lad mig fortælle historien om hvordan jeg opdagede de hjemmelavede Snickers charm fra starten. Det startede nemlig for et par uger siden. En af de fire Christian i mit kontorfælleskab havde et hjemmelavet marcipanbrød med på arbejde. Han var mægtigt stolt, og vi spiste det sammen med en slat portvin, som nogen havde glemt på en af hylderne i køleskabet. Jeg tænker, det er en af fordelene med at være selvstændig. Alle er klar på portvin og marcipanbrød tirsdag eftermiddag.

Men, nu skulle det ikke handle om det gode ved at være selvstændig, men om hjemmelavede Snickers. Christian blev ved med at kalde det han havde lavet for et marcipanbrød, men det lignede en gigantisk roulade og smagte, som om det var en Snickers. Og når jeg får serveret den slags, er jeg altid nødt til at gå hjem og eksperimentere videre i køkkenet. Så næste dag havde jeg selv med søde sager til de andre på arbejde.

Hovedingredienserne i mine Snickers er dadler og peanuts. Og så er der en smule appelsin i. Jeg kan nemlig godt lide en syrlig twist på mine Snickers – men foretrækker du den mest klassiske version, kan du selvfølgelig bare springe den del over.

3 fif til hjemmelavede Snickers
✔ Jeg køber dadler uden kerner. De plejer at være ret bløde til at starte med, men har du kommet hjem med hårde og lidt tørre dadler, kan du hælde en omgang kogende vand over dem og se, hvis de bliver blødere.
✔ Jeg gemmer altid nogle peanuts, så der er en blanding af hakkede og hele peanuts i mine Snickers. Det giver et godt knas, når man spiser dem.
✔ Er degen for tør? Kom lidt mere appelsinsaft eller peanutbutter i, så hænger dine Snickers bedre sammen.

Opskrift: Sunde snickers med appelsin | Frk. Kræsen Opskrift: Sunde snickers med appelsin | Frk. Kræsen Opskrift: Sunde snickers med appelsin | Frk. Kræsen Opskrift: Sunde snickers med appelsin | Frk. Kræsen Opskrift: Sunde snickers med appelsin | Frk. Kræsen Opskrift: Sunde snickers med appelsin | Frk. Kræsen Opskrift: Sunde snickers med appelsin | Frk. Kræsen Opskrift: Sunde snickers med appelsin | Frk. Kræsen Opskrift: Sunde snickers med appelsin | Frk. Kræsen Opskrift: Sunde snickers med appelsin | Frk. Kræsen Opskrift: Sunde snickers med appelsin | Frk. Kræsen

Sunde snickers

Print Recipe
Serves: 10 snickers-barer Cooking Time: 30 minutter + 2 timer i køleskab

Ingredients

  • 125 g dadler
  • 1 øko-appelsin (1 tsk. saft + skal)
  • 1 spsk. peanutbutter
  • 60 g peanuts
  • 50 g chokolade

Instructions

1

Hak dadlerne fint.

2

Rev skallen fra en halv appelsin og pres 1 tsk. appelsinsaft.

3

Bland appelsinsaft, skal og dadler i en skål. Blend.

4

Hak to tredjedele af peanutsene fint.

5

Bland hakkede peanuts, hele peanuts og peanutbutter i blandingen.

6

Form 10 bars af dejen.

7

Hak chokolade og smelt i et vandbad. Overtræk snickers-barrene med chokolade.

8

Opbevar i køleskab.

Andre lækre opskrifter med peanuts:
Snickerskage med en twist
Cookies med peanuts og lime
Lagkage med chokolade og peanutbutter

Måske er det her også noget for dig?

  • Nzx
    24. marts 2017 at 22:57

    Hvordan smelter du chokoladen? :))

    • Linn
      25. marts 2017 at 14:23

      Jeg smelter chokoladen i et vandbad. Det betyder, at jeg varmer en smule vand i en gryde. Jeg hakker chokoladen og kommer to tredjedele af den i en stor skål, som jeg sætter på toppen af gryden. Og så smelter chokoladen der. Når chokoladen er smeltet, slukker jeg for varmen og kommer resterende chokolade i skålen, så den smelter.