Konfekt

Opskrift: Mælkefrie bounty

Opskrift: Mælkefrie bounty | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Det er fredag aften. Klokken er 18.31 og på mit skrivebord står en stor kop te og 98 kuverter med nummer på. Inde i hvert kuvert ligger der et lille sammenfoldet papir med en kort tekst og en adresse. På et hjørne af bordet ligger 14 kort over Nørrebro med piler og små cirkler. Jeg er ved at forberede weekendens foodwalk til mine 55 amerikanske studerende og er næsten færdig.

For det meste mødes jeg jo med mine studerende om aftenen, men en weekend hvert semester bruger vi lidt mere tid sammen. I morgen skal de først opdage mine yndlingssteder på Nørrebro, inden vi skal bruge hele eftermiddagen og aftenen i køkkenet. Jeg har tænkt mig, at de både skal snuppe lidt morgenmad på GRØD, fylde på koffeinniveauet på Coffee Collective og spise kebab på Kösem, som jo vandt Nørrebromesterkabene i kebab i efteråret. Også er der også nogle andre stop på turen, så de ikke går sukkerkold.

Selvom jeg elsker at klippe og klistre og planlægge hyggelige turer, må jeg indrømme, at 98 kuverter altså var mange at få styr på. Så lige om lidt, når de sidste ting er på plads, har jeg tænkt mig at bestille sushi og begynde på min nye svenske bog (den handler om feminisme, og jeg glæder mig!). Jeg har kigget og opdaget, at der stadigvæk er tre bounties tilbage i køleskabet – så det virker til, at desserten også er på plads.

God weekend!

3 fif til hjemmelavede bounty
✔ Kokosfløde er den del i kokosmælk-dåsen, der er hårdt i konsistensen. Er du i tvivl, hvis der er kokosfløde i din kokosmælk, kan du sætte dåsen i køleskab, inden du bruger den.
✔ Der findes mange slags dadler i supermarkedet. Jeg synes, resultatet bliver bedst, hvis jeg køber de dadler, der er lidt bløde i konsistensen. De helt hårde giver ikke lige så lækre bountys.
✔ Du kan selv vælge, hvor store bountys, du vil lave. Det er bare godt, at de ikke er for store, for så falder de nemmere i stykker.

Opskrift: Mælkefrie bounty | Frk. Kræsen Opskrift: Mælkefrie bounty | Frk. Kræsen Opskrift: Mælkefrie bounty | Frk. Kræsen Opskrift: Mælkefrie bounty | Frk. Kræsen Opskrift: Mælkefrie bounty | Frk. Kræsen Opskrift: Mælkefrie bounty | Frk. Kræsen Opskrift: Mælkefrie bounty | Frk. Kræsen Opskrift: Mælkefrie bounty | Frk. Kræsen Opskrift: Mælkefrie bounty | Frk. Kræsen Opskrift: Mælkefrie bounty | Frk. Kræsen Opskrift: Mælkefrie bounty | Frk. Kræsen Opskrift: Mælkefrie bounty | Frk. Kræsen

Hjemmelavet bounty

Serves: 15-20 stykker
Cooking Time: 30 minutter + 2 timer i køleskab

Ingredients

  • 100 g dadler
  • 100 g kokosmel
  • 1 nip vaniljepulver
  • 0,75 dl kokosfløde
  • 1 øko-lime
  • 150 g mørk chokolade

Instructions

1

Skær dadlerne i mindre stykker.

2

Kom dadlerne, halvdelen af kokosmelet, vaniljepulver og kokosfløde i en blender.

3

Riv limeskal. Kom i blenderen.

4

Blend.

5

Vend i den anden halvdel kokosmel. Sæt i køleskab i 1 time.

6

Form små bounties. Sæt i køleskab 1 time.

7

Hak chokolade. Smelt over vandbad.

8

Overdæk bountiserne med chokolade. Opbevar i køleskab.


Chokoladekage med kokos
Dadelbars med kokos, mandler og nødder
Jordbærcrumble med kokos

Måske er det her også noget for dig?

  • Anne Jensen
    2. april 2017 at 17:10

    Hej frk Kræsen. Jeg fandt en pose dadler med lakridspulver (levn fra julen) og brugte dem i Bounti*erne. Det var en STOR succes. Tak for inspiration 🙂

    • Linn
      2. april 2017 at 18:33

      Hej Anne. Det lyder virkelig lækkert – jeg må prøve at finde noget lakridspulver næste gang, jeg skal lave dem. Så selvtak for inspiration!

  • Jenny
    25. februar 2017 at 16:28

    Hvilken bog skal du igang med?

  • Britta
    18. februar 2017 at 4:58

    Kan man bruge jomborosiner i stedet for dadler? ?

    • Linn
      18. februar 2017 at 9:12

      Ja, det tror jeg godt du kan – så længe du bruger den samme mængde 🙂 Det kommer selvfølgelig til at smage en smule anderledes, men jeg synes, det lyder som en lækker kombination!

      • Britta
        20. februar 2017 at 10:20

        Super! Det må jeg prøve så! 🙂