Grød

Opskrift: Koldskål-chiagrød og mine 12 yndlingsblogs

Opskrift: Chiagrød med koldskål | Frk. Kræsen

For lidt tid siden spurgte en af jer læsere, hvis jeg vil dele, hvilke mine yndlingsblogs er. Og fordi jeg tjekker dem flere gange i ugen, har jeg helt sikkert en god liste at dele. Det kan måske lyde lidt underligt, men jeg læser ikke så mange madblogs. Jeg finder det meste af min madinspiration på Pinterest, og i stedet så konsumerer jeg livsstilsblogs til morgenkaffen. Majoriteten er svenske, men der er også nogle engelske på min liste.

Sandra Beijer (svensk)
Sandra er min største blog-crush. Jeg har læst hendes blog i mindst syv år. Sandra er en slags mesterfotograf (specielt når det handler om at fange smukke mænd og rosévin på billeder), og jeg elsker hendes ærlige indlæg om følelser, feminisme og at være ung kvinde i dag. Hendes kommentarfelt har den skønneste stemning. Det her indlæg om da hendes eks-kæreste slog op med hende i 2012 er et af de fineste, jeg har læst i blog-Sverige, og det er jeg tydeligvis ikke den eneste der synes, siden det har fået over 1100 kommentarer(!).

Elsa Billgren (svensk)
Elsa er Sveriges farverigeste blogger. Jeg er vild med hende, fordi hun virker så ligeglad med hvad andre synes, og fordi hun virkelig tør. Jeg mener, hun lever af sin blog, går udelukkende iklædt vintage-kjoler, har en business hvor hun udlejer bryllupskjoler og skriver de bedste tekster om at være selvstændig. Og så er hendes billeder fantastiske.

Flora Wiström (svensk)
Flora er en del yngre end mig (hun er 21 år), men virker både cool og meget klog. Hun skriver om feminisme, menstruation, at drømme om at blive forfatter (hendes første bog udkommer snart), at være forelsket og om hvorfor Sverige ikke må lukke sine grænser. Og så er hun en sygt god fotograf.

Krickelin (svensk)
En af Sveriges smukkeste blogs. Kristin bor i svenske Varberg og deler med sig af hverdagsbilleder og hverdagstanker. Hun har en webbshop med en veninde og arbejder blandt andet som fotograf. Her er masser af billeder fra hendes vildt smukke hjem, Varbergs strande og hendes lille drivhus.

Atilio (svensk)
En ret ny svensk blog. Sandra skriver om livet i en lille svensk by, laver flere DIY-projekter end nogen anden blogger og har masser af fine reflektioner. En virkelig ærlig og inspirerende blog.

Mokkasin (svensk)
Sofia fra Mokkasin kan skabe magi, som ingen anden blogger kan. Jeg vil så gerne være hendes nabo og få lov at kigge ind i hendes hjem og spise boller og drikke kaffe på ugentlig basis. Seriøst – hvis jeg er lige så cool som hende, når jeg bliver lige så gammel som hende, så er alt bare fint. Seriøst. Hun. Er. Fantastisk. Fantastisk!

Made by mary (svensk)
Maria fik en storke for nogle år siden, fandt ud af at hun ikke var lykkelig med sit almindelige liv, sagde sit job op, startede en madblog og blev en af Sveriges bedste af slagsen. Yes, den er god nok. Maria deler lækre vegetariske opskrifter, fornuftige tanker om livet og tager nogle af de smukkeste madbilleder i Sverige.

Underbara Clara (svensk)
Sveriges mest kick ass-blogger. Bor i midten af intet i skoven, forsørger hele sin familj på at skrive om sit liv. Er næsten selvforsynende på både grønt og kød og har de mest fornuftige tanker om ligestilling, svensk politik og masser af andre ting. Hvis man ikke kan bo på landet, kan man i det mindste få en dosis “livet på landet” fra Clara.

Green Kitchen Stories (engelsk)
Hvis du kan lide mad, kender du sikkert Green Kitchen Stories. Hvis ikke, så har du gået glip af noget godt. Det her svensk-danske kærestepar tager smukke billeder af deres grønne mad, og jeg er meget glad for deres kogebog, som står i min reol.

Nourisher Atelier (engelsk)
En lidt nyere blog, som er fuld af inspiration. Nina tager nogle af de smukkeste madbilleder, jeg overhoved har set, og jeg savler også jævnligt over hendes Instagram-profil. Jeg prøver egentlig ikke så mange af opskrifterne fra hendes blog, men derfor tjekker jeg stadigvæk hvert eneste nyt indlæg ud.

Two Loves Studios (engelsk)
Hvis man både kan lide foto og mad, er den her blog perfekt. Den handler om madfotografi og er fuld af gode fif, hvis man kan lide den slags.

Cashew Kitchen (svensk og engelsk)
Svenske Agnes står bag mit sidste tip. Cashew Kitchen er vel egentlig mest en madblog, men den handler også rigtigt meget om hvordan hendes liv er. Agnes deler virkelig ærligt hendes tanker om alt muligt, og jeg ender altid med sidde længe længe og læse hendes indlæg, når der kommer noget nyt.

Det var min (ret lange) liste. Hvad er jeres yndlingsblogs?

Inden jeg siger hej og tak for i dag, vil jeg lige sige et par ord om dagens opskrift – chiagrød med koldskål. At trylle om koldskålen til chiagrød er egentlig bare en undskyldning for at få lov til at spise det lidt mere. Men det er jo ikke så dårligt, vel?

Chiagrød med koldskål-smag

Print Recipe
Serves: 1 skål Cooking Time: 10 minutter + 2 timer i køleskab

Ingredients

  • 1 dl koldskål
  • 0,5 dl naturell yoghurt
  • 2 spsk. chiafrø
  • Jordbær og kammerjunker

Instructions

1

Bland koldskål (her er min opskrift på koldskål, hvis du laver den selv) og yoghurt.

2

Rør chiafrø i og sæt i køleskab indtil næste dag.

3

Pynt med jordbær or kammerjunker.

Opskrift: Chiagrød med koldskål | Frk. KræsenOpskrift: Chiagrød med koldskål | Frk. KræsenOpskrift: Chiagrød med koldskål | Frk. KræsenOpskrift: Chiagrød med koldskål | Frk. Kræsen

Måske er det her også noget for dig?