Kager med frugt og bær

Opskrift: Frozen cheesecake med rabarber

Opskrift: Frozen cheesecake med rabarber

Klik her for hele opskriften

Jeg har to ting, jeg gerne vil snakke om i dag.

Den første er den her kage. En frozen cheesecake med rabarber. Jeg har ævlet nok om rabarber herinde den seneste måned, så jeg sparer jer lige for endnu en omgang forårsforelsket snak. Og cheesecakes er der også rigeligt af i arkivet, så der er ikke nogen grund til tale mere om, hvor genial en kage det er lige nu. Så, videre til det vigtige.

Det her. Hvis du ikke fik trykket dig videre på linket, kan jeg fortælle, at det leder dig videre til en klumme i Børsen. Det handler om fødevarepolitik. Mest af alt om den nye mærkningsorden, som Esben Lunde Larsen har præsenteret. Den mærkningsorden hvor kedeligt og konventionelt produceret svinekød skal få en stjerne, og hvor det økologiske skal få tre. Alt for at guide konsumenterne bedst muligt i supermarkedsgangene.

Jeg synes, det er et råddent system. Der er ikke nogen grund til at bilde konsumenter ind, at konventionelt svinekød scorer nogen form for stjerner overhoved. Ja, undskyld, hvis jeg siger det lige ud, men der er vel ikke nogen grund til at pakke det ind i hverken stjerner eller pæne ord?

Anders Heide Mortensen sætter i sin tekst i Børsen fokus på, at imens Dansk Supermarked sidder i skødet på landets landbrugsliderlige minister, så har Coop sagt nej tak til Lunde Larsens pynteorden. Det synes jeg er sejt. Jeg som konsument kan selvfølgelig gøre et lille bitte aftryk, når jeg køber ind. Men en supermarkedskæde kan gøre et større. Og hvor er det fedt, at de udnytter den mulighed til at tage stilling!

Sidder du og tænker, hvor jeg vil hen med alt det her? Flere steder. Men mest af alt, vil jeg give dig noget at tænke over, imens du står i køkkenet og smider den der cheesecake med rabarber sammen.

God dag og pøj pøj med kagen!

PS.
Hvis du tænker over, at jeg før har samarbejdet med Coop her på bloggen, husker du rigtigt. Men det her indlæg har ikke noget med det samarbejde at gøre, det er bare mig, der synes noget.

Opskrift: Frozen cheesecake med rabarberOpskrift: Frozen cheesecake med rabarberOpskrift: Frozen cheesecake med rabarberOpskrift: Frozen cheesecake med rabarberOpskrift: Frozen cheesecake med rabarberOpskrift: Frozen cheesecake med rabarberOpskrift: Frozen cheesecake med rabarberOpskrift: Frozen cheesecake med rabarberOpskrift: Frozen cheesecake med rabarberOpskrift: Frozen cheesecake med rabarberOpskrift: Frozen cheesecake med rabarberOpskrift: Frozen cheesecake med rabarberOpskrift: Frozen cheesecake med rabarberOpskrift: Frozen cheesecake med rabarberOpskrift: Frozen cheesecake med rabarber

Frozen cheesecake med rabarber

Print Recipe
Serves: 1 kage Cooking Time: 1 time + 1 døgn i fryseren

Ingredients

  • 20 oreo-kiks
  • 60 g smør
  • 1 dl sukker
  • 1 nip vaniljepulver
  • 500 g rabarber
  • 3 dl piskefløde
  • 200 g creme cheese
  • 2 dl græsk yoghurt
  • Friske bær til pynt

Instructions

1

Del kiksene og fjern cremen. Blend kiksene til mel.

2

Smelt smørret.

3

Bland kiks og smør. Læg et papir i bunden af en springform (cirka 25 cm i diameter). Fordel blandingen i bunden. Pres flad og sæt i fryseren.

4

Rens og vask rabarberne. Skær i skiver.

5

Bland rabarber, sukker og vaniljepulver. Kom i et ovnfast fad.

6

Bag i ovnen ved 225 grader i 12 minutter.

7

Blend rabarberne. Lad køle af.

8

Pisk fløde, creme cheese og græsk yoghurt luftigt.

9

Vend sammen med rabarberne.

10

Fordel i formen.

11

Sæt i fryseren i mindst 12 timer.

12

Tag kagen ud fra fryseren 20 minutter inden den skal serveres. Pynt med friske bær.

Andre opskrifter på frozen cheesecake:
Frozen cheesecake med jordbær
Frozen cheesecake med jordbær og hyldeblomst
Frozen cheesecake med safran

Måske er det her også noget for dig?

11 Kommentarer

  • Svar
    Anna
    18. juni 2016 at 16:12

    Hvor mange personer er en kage cirka beregnet til?

    • Svar
      Linn
      19. juni 2016 at 10:58

      Jeg synes, den passer fint til cirka 10 personer.

  • Svar
    Kristina
    23. maj 2016 at 14:17

    Hej Linn
    Den ser lækker ud, den må jeg prøve, men lige et spørgsmål – hvad gør du med cremen fra oreos kiksene?

    • Svar
      Linn
      23. maj 2016 at 14:22

      Tak! Jeg må indrømme, jeg smider den ud, selvom det egentlig er helt forkert ud fra madspild-tanken. Men jeg synes ikke, cremen smager godt, så derfor har jeg ikke overvejet, hvis den burde spises eller være del af noget andet sjovt projekt i stedet for. Hvis du synes, det er spild, lover jeg at kagen også smager godt med f. eks. digistive eller andre kiks uden creme. Så fald skal du bruge 250 g kiks.

      • Svar
        Kristina
        24. maj 2016 at 10:12

        Tak for hurtig svar, jeg tænkte nemlig på det med madspild, men godt med tippet om andre kiks. 🙂
        Måske cremen kan blandes sammen med piskefløde, creme cheese og den græske yoghurt, så får den måske bare lidt smag af vanilje.

  • Svar
    Susanne Andersen
    18. maj 2016 at 10:37

    Skal den spises som kage eller is?

    • Svar
      Linn
      18. maj 2016 at 10:41

      Jeg spiser den som en kage, hvor jeg skærer skiver og serverer den med kaffe. Men den minder en smule om en islagkage, så den passer bedst en varm sommerdag.

  • Svar
    Maria Hoffbeck
    18. maj 2016 at 7:46

    Lige en kage efter vores smag 🙂
    Tak for inspirationen og en dejlig dag 🙂

    • Svar
      Linn
      18. maj 2016 at 8:07

      Selv tak og også god dag til dig!

  • Svar
    Georgie
    18. maj 2016 at 2:24

    YUMMM!!! This looks incredible! Keep up all the amazing work! You’re blog has become a go to for me. I loovvvee it!! xx

    • Svar
      Linn
      18. maj 2016 at 8:07

      You’re so sweet Georgie! I’m thrilled that you still check the site out, even if it’s in Danish! 🙂

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.