Måltider/ Video

Opskrift: Vietnamesiske forårsruller med lynstegt oksekød og peanutbutter-dressing

Vietnamesiske forårsruller med oksekød og peanutbutter-dressing | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Her kommer en hilsen fra Samsø. I mandags pakkede jeg nemlig computer, notesbog og uldsokker i min koffert og tog vesterud. En tog- og færgetur senere stod jeg i havnen på Samsø for første gang. Det kan måske virke lidt underligt at lave sit debut-besøg på Samsø i november. For selvom øen er smuk nu, kan jeg godt forestille mig, den er endnu smukkere, når den er helt grøn. Med solskin og blomster i alle retninger.

Men jeg har ikke taget til Samsø for at beundre naturen (selvom det er en bonus). Jeg har taget til Samsø for at arbejde. Jeg bruger fem dage i sommerhus med to andre kvinder, som også har deres egne virksomheder. For nogle uger siden besluttede vi, at vi skulle bytte vores almindelige skrivebord i Århus og København ud mod en arbejdsplads foran pejsen i et sommerhus her.

Vi laver mad sammen (og i aften har vi aftalt, at vi skal bage kage, drikke bobler og se Den Store Bagedyst). Vi går på tur ved havet og prøver at lave yoga med Adriane på YouTube. Drikker rødvin og snakker om alt muligt. Men mest af alt arbejder vi. For med elendigt net på telefonen og inspirerande personer rundt omkring er det ekstra sjovt.

Inden jeg tog til Samsø lavede jeg en video. Jeg blev spurgt om en lidt sundere opskrift på YouTube. Resultatet endte med friske vietnamesiske forårsruller med lynstegt oksekød og peanutbutter-dressing. Der findes både en opskrift på friske forårsruller med parmaskinke og peanutbutter og en med oksekød, mango og æble her på bloggen fra før, men det her er faktisk den kombination, jeg laver mest tit. Mums!

PS.
Kan du lide min video, må du gerne abonnere på min kanal på YouTube. Der kommer en video næsten hver uge.

Vietnamesiske forårsruller med lynstegt oksekød og peanutbutter-dressing

Print Recipe
Serves: 2 personer Cooking Time: 30 minutter

Ingredients

  • Rispapir
  • 0,5 spidskål
  • 1 mango
  • 1 avokado
  • 0,5 agurk
  • 3 gulerødder
  • 1 oksebøf
  • 1 spsk. olie
  • 1 nip salt
  • 1 nip peber
  • 0,5 dl peanuts

  • Peanutbutter-dressing:
  • 3 spsk. peanutbutter
  • 3 spsk. soya
  • 1 spsk. sweet chili sauce
  • 0,5 tsk. sesamolie
  • 1 lime

Instructions

1

Snit kål fint. Skær gulerødder, mango, agurk og avokado i skiver.

2

Skær kødet i strimler. Steg hurtigt i nogen olie og kryds med salt og peber.

3

Hak peanuts groft.

4

Pisk sammen peanutbutter, soya, sweet chili sauce og sesamolie. Skær limen over og pres saften. Pisk sammen og smag til. Kom evt. 1 spsk. vand i, hvis den bliver for tyk.

5

Kom rispapir i vand et ad gangen indtil de er bløde. Kom fyld på og fold sammen.

Måske er det her også noget for dig?

0 kommentarer

Skriv en kommentar