Opskrifter

Opskrift: Julekys med brunkagesmag

Opskrift: Julekys | Frk. Kræsen

Hænderne op, for alle der ikke kan sige nej til en udfordring!? Ahh, I er sikkert nogle stykker. Det her indlæg er en udfordring, jeg har sagt ja til – og det er sådan en lidt grænseskridende af slagsen. Ikke at lave julekys, for det har jeg prøvet før (de er for lækre, til at kun bage en gang!). Men at fotografere med en telefon, i stedet for mit Nikon-kamera, som været en trofast ven siden jeg startede bloggen.

Billedet i det her indlæg er taget med en Lumia 930. En telefon! For mig, som er vant til at indstille 100 ting inden et billede skal tages og stadigvæk har så old school et kamera, at jeg skal kigge i søgeren i stedet for på en display, er det noget virkelig fancy noget, at kunne se det hele med det samme.

Udfordringen fra Lumia gik, foruden at tage billeder med deres telefon, også på at lave en lækker juleret. Så Nikon er skiftet ud til Lumia, og de svenske brunkager har opdaterets til julekys. Nu over til opskriften – som forresten er en lækker gave, hvis du skal afsted på julefrokost eller adventsmiddag en dag i december.

Opskrift (cirka 50 julekys)

Bund
150 g. smør
50 g. mandelmel
275 g. mel
100 g. flormelis
2 tsk. kanel
1,5 tsk. stødt ingefær
1,5 tsk. stødt nelliker

Marengs
3 æggehvider
3,25 dl sukker
Frysetørret hindbærpulver eller lakridspulver til at dryse på toppen

Start med dejen. Bland alle ingredienser sammen og sæt i køleskabet i 30 minutter. Rul ud og stik ud runde kager, som er 3-4 cm i diameter. Bag ved 200 grader i 4-5 minutter.

Pisk æggehviderne luftige. Tilsæt siden lidt sukker ad gangen, indtil du har en stiv og sej marengsdej. Fyld en sprøjtepose med dejen og sprøjt ud på mandelkagerne (når de er helt kolde). Drys lakrids eller hindbær på toppen, hvis du vil give dem lidt ekstra smag.

Bag i 45 minutter ved 100 grader. Velbekomme!


Indlægget er lavet i samarbejde med Lumia 930.

Måske er det her også noget for dig?

  • Elias
    22. januar 2016 at 11:34

    jeg har ikke prøvet noget af et men det ser god ud

  • Maria fra En verden af kunst
    10. december 2014 at 11:10

    De ser godt nok smukke og lækre ud, og smagen må være et surprise 🙂
    Dejlig mobil du har at lege med 🙂

    Julehilsner fra Maria
    http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/12/mandagsmani-frost.html

    • Linn
      10. december 2014 at 14:27

      De er virkelig lækre – og perfekte til at hapse efter aftensmaden! 🙂

  • Cathrine Koefoed
    8. december 2014 at 21:47

    Gud, hvor ser de lækre ud, søde! Din madblog er simpelthen så fin, og du tager nogle meget professionelle billeder. Meget inspirerende 🙂
    Kh Cathrine fra http://www.cathrineyoga.dk

    • Linn
      9. december 2014 at 9:21

      Hvor er du sød. Tak!