Video

VIDEO | Mine kommentarer til ‘Den store bagedyst’ og citrontærte

Frk. Kræsen bager citrontærte

Det seneste afsnit af ‘Den store bagedyst’ handlede om yndlingskager. De begyndte med at lave pandekage-lagkage, inden de hoppede videre til deltagernes egne casting-kager og afsluttede med en ny version af gammeldags æblekage.

Jeg var ikke så vild med den hemmelige udfordring i det her afsnit. Ja, det var da lidt charmerende at se et par videoklip fra deltagernes castings, som Timm Vladimir gik rundt og viste frem, imens de var i gang med at bage opdaterede versioner af deres castingkager. Men alt i alt synes jeg, det var en lidt kedelig udfordring at kigge med på.

Den hemmelige udfordring er sjov, fordi deltagerne bager fuldstændigt den samme kage. Og den effekt forsvandt, når de pludseligt skulle bage casting-kager. Har DR totalt løbet tør for gode idéer til den hemmelige udfordring, eller var det kun for at kunne publicere lidt ekstra artikler på DR.dk, om at Bagedysten igen søger nye deltagere til næste sæson, der motiverede det valg? De burde kunne lave mere kreativt indhold end det.

Jeg har aldrig søgt til Den store bagedyst, så jeg har ingen castingkage, som jeg kan forbedre i min video. I stedet for gav jeg mig i kast med en af deltagernes yndlingskager. Jeg bagte Christinas citrontærte, som jeg delte på bloggen i går. Den smager skønt – så vil du have mere opskrifter i den stil, synes jeg, du skal hoppe over til Christinas blog og kigge med der.

Vil du se mere om Den store bagedyst?
Her er min video fra afsnit 1, afsnit 2, afsnit 3, afsnit 4 og afsnit 5.

Abonnere på YouTube
Vil du se flere af mine videoer, kan du hoppe over på YouTube og abonnere på min kanal.
Så har du altid styr på, når der kommer noget nyt.

Måske er det her også noget for dig?

  • Amalie Poulsen
    8. november 2018 at 15:32

    En ægte, gammeldags æblekage serveres med klatter af ribsgele ovenpå 🙂

    • Linn
      8. november 2018 at 16:27

      Det er jo skandale, at jeg aldrig har fået sådan en! 🙂