Video

VIDEO | Kommentarer til ‘Den store bagedyst’ og othello-lagkage

Den store bagedyst og othello-lagkage | Frk. Kræsen

Er du lige så vild med Den store bagedyst, som jeg er? Jeg har lavet en YouTube-video lige til dig. Da jeg havde set det første afsnit af årets sæson, havde jeg nemlig så mange tanker og kommentarer, at jeg var nødt til at tænde for mit kamera. Så kan vi nemmere nørde sammen!

Da jeg alligevel var i gang, besluttede jeg mig for at også give den hemmelige udfordring et forsøg i mit eget køkken. For første gang nogensinde har jeg bagt othello-lagkage. Og efter at have brugt mere end fem(!) timer i køkkenet på at bage, er jeg om muligt endnu mere imponeret af deltagerne, end jeg var inden. Sådan en kage er altså ret svær, så jeg kan godt forstå, at årets deltagere havde problemer.

Jeg fandt opskriften på othello-lagkage på DR’s hjemmeside. Vil du også give kagen et forsøg, kan du hoppe derover. Og vil du se, hvordan jeg bagte den (og hvordan resultatet blev), kan du kigge med i min video.

Og så til sidst: Hvem er din favorit i år?

Abonnere på YouTube
Vil du se flere af mine videoer, kan du hoppe over på YouTube og abonnere på min kanal.
Så har du altid styr på, når der kommer noget nyt.

Måske er det her også noget for dig?

4 Kommentarer

  • Svar
    Sara
    3. oktober 2018 at 16:28

    Jeg tænker, at det må have lidt at gøre med ens stærke og svage sider, om man synes othellolagkagen er en svær disciplin – jeg synes f.eks. at den er relativt simpel og nem at lave, men så er der nok andre ting som jeg har svært ved, som andre synes er nemme.

    • Svar
      Linn
      3. oktober 2018 at 16:33

      Det tror jeg, du har helt ret i Sara! Jeg plejer for eksempel at holde mig langt væk fra at lave vaniljecreme, fordi jeg synes, det altid kikser. Men der er jo mange, der synes, det er nemt – og så bliver jo hele kagen nemmere at bage. Men uanset hvad er jeg vildt imponeret over deltagernes forsøg, jeg ville aldrig kunne finde ud af det på så lidt tid 🙂

  • Svar
    Camilla Kirstine
    4. oktober 2018 at 18:46

    Jeg synes virkelig også det er imponerende hvor meget de formår at nå/producere.
    Og selvom du brugte længere tid end deltagerne, må jeg i den grad så også sige, at din othello ser noget så flot og indbydende ud ! 🙂
    Desuden er jeg helt med på hele “bagedyst-vognen”! Jeg eeelsker det. Synes simpelthen det er sådan en hyggeligt program. Sidste sæson blev jeg dog svært skuffet. Synes ultimativt det var den ringeste sæson af alle og synes slet ingen af deltagerne var særlig dygtige…. Derfor er jeg indtil videre særdeles begejstret over den nye sæson, da jeg allerede synes deltagerne lader til at være dygtige!

    • Svar
      Linn
      5. oktober 2018 at 10:26

      Hvor er du sød, der kommer med ros – tak! 🙂 Jeg er for øvrigt helt enig med dig om sidste sæson. Den var virkelig skuffende, det føltes som at niveauet pludseligt faldt ualmindeligt meget. Og at det generelt bare var nogle ret kedelige ting, de lavede derinde. Jeg synes, i år virker til at have meget mere potentiale!

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.