Toplister

5 gode danske mad-kanaler på YouTube

Mad & YouTube i Danmark

Efterhånden hænger jeg en del ud på YouTube.

Lidt af tiden bruger jeg på min egen kanal (den kan du finde her), hvor jeg bager semlor, drikker bitter og laver hverdagsmad.

Lidt af tiden bruger jeg på at se videoer af nuttede baby-elefanter (helt ærligt – findes der noget bedre, end videoer af babyelefanter, der prøver at komme ned i en oppustelig swimmingpool?).

Og resten af tiden kigger jeg på forskellige YouTubers. Jeg har en lang liste med svenske, norske, danske og amerikanske YouTubers, jeg følger, så i dag tænkte jeg, at jeg ville dele fem danske favoritter, der er gode til at lave mad.

Emma Martiny

Jeg er vild med Emmas blog, så det er ikke nogen overraskelse, at hendes YouTube-kanal er lige så hyggelig. Emma laver fine små vlogger (jeg synes for eksempel, det var sjovt at kigge med behind the scene, da hun tog madbilleder) og deler nogle af sine opskrifter. Her kan du finde hendes YouTube-kanal.

Valdemarsro

Ann-Christines blog er fuld af lækre hverdagsopskrifter, lige som hendes relativt nye YouTube-kanal. Jeg synes, jeg får virkelig god inspiration, når jeg kigger ind på hendes kanal, som både indeholder varme retter, søde sager og blandede tilbehør. Her kan du finde hendes YouTube-kanal.

Frederikke Wærens

Jeg savler over Frederikkes Instagram jævnligt, og hendes YouTube-kanal er fuld af lige så mange lækre kager. Muligvis den perfekte kanal, hvis man kan lide søde sager. Her kan du finde hendes YouTube-kanal.

Caroline Stadsbjerg

Caroline laver videos om alt muligt, men dem jeg bedst kan lide, er når hun tester forskellige bloggers opskrifter. Totalt sjovt koncept! Hun har ikke lavet så mange af den slags endnu, men jeg krydser fingre for, der snart kommer flere. Her kan du finde hendes YouTube-kanal.

Emma Slebsager

Hvis jeg skulle overholde det, jeg skrev i overskriften, burde Emma egentlig ikke være med i det her indlæg – hun hænger nemlig ud på Vimeo i stedet for YouTube. Men hendes videos er så fine, at hun må være med alligevel. Emma deler forskellige små opskriftsvideos, og jeg håber snart, jeg får taget mig sammen til at prøve hendes postej. Her kan du finde hendes Videmo-kanal.

 

Har du nogle favoritter på YouTube?

Del endelig, hvis du kender nogle andre gode kanaler, som jeg skal tjekke ud. Og hvis du er lige så vild med nuttede babyelefanter i oppustelige swimmingpooler, som jeg er, skal du se den her. Så sød!

Måske er det her også noget for dig?