Annonce/ Oplevelser

Tyska specialiteter og tapas i Rheinhessen

Frk. Kræsen på tur i Tyskland Frk. Kræsen på tur i Tyskland Frk. Kræsen på tur i Tyskland Frk. Kræsen på tur i Tyskland Frk. Kræsen på tur i Tyskland Frk. Kræsen på tur i Tyskland

Da jeg var på mini-roadtrip gennem Tyskland for et par uger siden, var et af de mange stop vi lavede her – i køkkenet og i baghaven ved en familie i den lille by Vendersheim. Familien flyttede ind i huset og haven tilbage i 70erne og den gang var her hverken elektricitet eller vand. Men det er der blevet lavet om på. I år 2000 slog de på stort og renoverede alle husene, og pludseligt var der både plads til tre generationer og en restaurant. Man kan sige, vi besøgte begge dele, for Fachwerk, som deres virksomhed hedder, er en lille familievirksomhed, hvor alle hjælper så godt de kan.

Vi er her for at arbejde i køkkenet, i hvert fald i et par timer. Vi skal lave “Rheinhessen”-tapas, det vil sige tapas af regionens vigtigste ingredienser og specialiteter. Jeg kommer på hold med engelske Darren, og vi får i opgave at lave små lakse-snacks. Jeg har prøvet at huske opskriften, så du også kan prøve det. Men smag dig frem undervejs, for jeg kan have husket lidt forkert i forhold til antal af ting.

Opskrift:
3 skriver hvidt brød
10 cm laks (samme som du køber, når du skal lave sushi)
2 cm palsternak
1 bundt purløg
2 lime
1 hoved rødkål
Æblecidereddike
Olivenolie
Salt & peber

Stik ud små runde cirkler af brødet. Steg i en pande i lidt olivenolie, så de får pæn farve. Hak laksen fint. Bland sammen med en lille smule reven palsternak og hakket purløg. Smag til med salt og limesaft.

Læg lidt lakseblanding på hvert brød. Bland en marinade med limesaft, æblecidereddike, olivenolie og salt. Hak rødkålen fint, og vend den i marinaden. Top dine snacks med lidt marineret rødkål og afslut med en lille bitte smule peber på toppen. Sæt i køleskab indtil de skal serveres, så at de er helt kolde.

Vores lakse-snacks (som smagte forrygende, hvis jeg må sige det selv) er ikke det eneste som kommer på bordet. De andre tryller frem en outstanding lækker tærte med karamelliserede løg, en æggekage med grøntsager og pølse, panerede pølser fra Rheinhessen, små ostesnacks og en lavendel-pannacotta med friske bær. Mmmmmums!

Totalt bruger vi fire timer i baghaven og køkkenet ved familien i Vendersheim. Deres restaurant er nogle gange “kun” en restaurant, men mange gange er den både restaurant og madlavningsskole, lige som vi har oplevet. De har åbent “når de har lyst til det”, og majoriteten af råvarerne er både økologiske og lokale.

I haven styrer morfar, og i køkkenet står mor og mormor og hjælper deltagerne med at lære sig lave specialiteter fra regionen. Det hele er et fint samarbejde, for når der mangler et krydderi til maden, bliver der taget på tur ud i haven. Og ind kommer både krydderier og spiselige blomster, som vi kan pynte maden med. Velbekomme!

Frk. Kræsen på tur i TysklandFrk. Kræsen på tur i Tyskland Frk. Kræsen på tur i Tyskland Frk. Kræsen på tur i TysklandFrk. Kræsen på tur i Tyskland


Jeg var inviteret på turen til Tyskland af Tysk Vinkontor, som er ansvarlig for kommunikationen af tysk vin i Danmark, men alle tanker og holdninger fra turen er mine egne.

Måske er det her også noget for dig?

  • Anna-Nathalie
    7. august 2014 at 13:38

    Uhj hvor ser de hapsere dejlige ud 😛

    • Linn
      8. august 2014 at 7:22

      De var også virkelig lækre – alle sammen 🙂