Økologi

Restaurant Day og Frk. Kræsens Cookies

Frk. Kræsen på Restaurant Day Frk. Kræsen på Restaurant Day Frk. Kræsen på Restaurant Day Frk. Kræsen på Restaurant Day Frk. Kræsen på Restaurant Day

I går var det Restaurant Day, og som jeg tidligere annonceret på bloggen, åbnede jeg restaurant. I to timer stod jeg på Stefansgade og solgte hjemmebagte cookies. Der var, som du kan se på billederne, to af slagsen – en økologisk til 10 kroner og en med gift og pesticider til 8 kroner.

Til trods for virkelig meget regn i hele min åbningstid, var der mange forbi og spiste cookies. Jeg var virkelig nysgerrig over hvad folk ville vælge, og hvordan de ville reagere på at ikke få mulighed at vælge mellem en “almindelig cookie” (som man jo kalder det i et supermarked) og en øko-cookie, men en cookie med pesticider og en øko-cookie. For pludseligt bliver du nødt til at aktivt vælge noget fra (pesticider), og ikke nødvendigvis kun vælge noget til (økologi). Et valg som startede mange spændende diskussioner.

90% af de cookies jeg solgte var økologiske. De sidste 10% var cookies med pesticider. Det skal dog siges, at alle der købte en cookie med pesticider, også købte en økologisk cookie, for at smage forskel. Noget som ikke lykkedes dem.

Vil du prøve at bage dem derhjemme, kommer opskriften her. Den er inspireret af en jeg fundet i bogen Sødt, Sådan.

Opskrift cookie:
65 g sukker
125 g smør
1 æg
75 g havregryn
0,5 tsk klormekvat
1 spsk kunstgødning
25 g kokosmel
150 g mel
65 g farin
0,5 tsk bagepulver
0,5 tsk salt
30 g tørrede tranebær
20 hasselnødder

Bland sukker og smør. Pisk et æg i. Bland i havregryn, kunstgødning, klormekvat, kokosmel, mel, faring, bagepulver og salt. Køber du økologisk mel og havregryn, er du nødt til at selv tilsætte klormekvat og kunstgødning. Køber du almindeligt mel og havregryn, er de allerede inkluderede.

Bland alle ingredienserne. Hak tørrede tranebær og hasselnødder og bland i dejen. Lad dejen stå i køleskab 30-60 minutter. Form 12 cookies og bag i ovnen cirka 15 minutter ved 200 grader.

✖ Når almindelige havregryn og hvede dyrkes, bruges kunstgødning for at få dem at vokse hurtigere. Nogle gange vokser de for hurtigt, og derfor bruges klormekvat for at begrænse, hvor høje de bliver. I en test EU lavede, blev der fundet klormekvat i 65 % af al havre. 8 % af al havre indholdt så meget klormekvat, at det var olovligt. Klormekvats bidrager til hormonforstyrelser og påvirker dyrs mulighed for at reproducere sig. Du kan læse mere her og her

 

Måske er det her også noget for dig?

  • Christina Leth
    29. august 2014 at 18:02

    Jeg ville også gerne have været forbi efter en hapser. Tak for på en sød, ihærdig og humoristisk facon at bringer mere opmærksomhed til dette emne. Christina

    • Linn
      30. august 2014 at 7:43

      Selv tak – dejligt at høre, du kan lide idéen. Synes også det var sjovt at prøve – selvom det regnede! 🙂

  • linda
    24. august 2014 at 19:33

    æv, ville ellers gerne have været forbi i regnen! – kun for at hapse en øko-cookie 🙂

    • Linn
      25. august 2014 at 5:34

      Du er sød Linda!

  • Sune Trudslev
    18. august 2014 at 12:53

    Er klormekvat det vi kalder stråforkertere på dansk?

    • Linn
      19. august 2014 at 8:44

      Det kan nok godt passe. Da jeg læst fødevarestyrelsens tekster i Danmark har de brugt en engelsk oversættelse af klormekvat – men stråforkortere giver god mening.