Drinks

2x opskrift: Snaps med havtorn og safran // Snaps med granatæble og julekrydderier

Opskrift: Snaps med havtorn og safran | Frk. Kræsen

Det er snapsetid. Det er nu, du skal forberede snapsen til din julefrokost. For her i efteråret byder naturen jo på så mange lækre ting, man kan smage til med.

Jeg har tyvstartet lidt i år. For et par weekender siden inviterede jeg til svensk krebsegilde ledsaget af to egne flasker snaps. En havtorn/honning og en krondild/lakrids. Næste dag kunne mit hoved fortælle mig, at de måske blev lidt for gode!

Alligevel synes jeg, at havtornsnapsen lige manglede et lille twist. Så da Brøndums Snaps spurgte, om jeg ville give mit bud på to gode snaps, vidste jeg med det samme, hvad snapsemenuen skulle stå på. Jeg skulle have havtorn-revanche! Der er jo stadigvæk godt med havtorn rundt omkring i Danmark, så det er bare med at komme ud og plukke. Jeg har plukket mine på sommerhustur ved Vesterhavet, men hvis man mest hænger ud i København, er der også en del at plukke på Amager.

Denne gang har jeg tilsat safran til i min havtorn-snaps. Det bliver et dejligt lille twist til den syrlige smag. Den anden snaps er lidt mere julet. Opskrifterne kommer længere nede i det her indlæg, men først vil jeg dele fem små fif – hvis I ikke plejer at lave egen snaps.

5 tips til at lave god snaps
  • Brug altid klar snaps, når du blander din egen. Den har (som navnet måske afslører) en klar og mild smag, så dine egne bær, urter og spændende smage kommer mere frem.
  • Sørg altid for at snapsen dækker dine ingredienser. Hvis urter og bær er helt dækket af snaps, kan de holde næsten for evigt.
  • Filtrer eller si altid din snaps, inden du serverer den. Hvis du gerne vil, der er noget pynt i, når du serverer den, er det bedre at komme noget nyt i til sidst.
  • Server ikke din snaps for kold. Jeg ved, at mange lægger snapsen i fryseren, inden den skal serveres, men mange gange bliver den så kold, at du slet ikke kan smage, hvad den egentlig smager af. Det er synd, så server den i stedet lidt over køleskabstemperatur.
  • Tilsæt lidt honning, hvis snapsen bliver for bitter.

Opskrift: Snaps med havtorn og safran | Frk. Kræsen Opskrift: Snaps med havtorn og safran | Frk. Kræsen Opskrift: Snaps med havtorn og safran | Frk. Kræsen Opskrift: Snaps med havtorn og safran | Frk. Kræsen

Opskrift: Snaps med havtorn og safran

1 flaske klar snaps
200 g havtorn
0,5 g safran

Tø de frosne havtorn op. Køber du dem i supermarkedet, så varm dem i en gryde i fem minutter sammen med 1 spsk. vand. Lad køle af. Har du selv plukket dem, er det nok, hvis de tør op.

Kom havtorn og safran i en lufttæt beholder. Overhæld med snaps. Lad trække i cirka en måned. Si havtorn fra, og opbevar snapsen i en flaske, indtil den skal drikkes.

Hvad skal du spise til?

Den her snaps passer godt til fisk og skaldyr. Server den f. eks. sammen med sild, hvis du gemmer den til julefrokosten.

Opskrift: Snaps med havtorn og safran | Frk. Kræsen Opskrift: Snaps med havtorn og safran | Frk. Kræsen Opskrift: Snaps med havtorn og safran | Frk. Kræsen

Opskrift: Snaps med granatæble, appelsin og julekrydderier

1 flaske klar snaps
1 øko-appelsin
0,5 granatæble
1 kanelstang
2 stjerneanis
3 nelliker

Vask appelsinen, og skær et stykke skal af. Det hvide skal ikke med. Bank kernerne ud af granatæblet. Kom skal, granatæblekerner, kanel, stjerneanis og nelliker i en flaske.

Lad blandingen trække i 1 måned. Si derefter snapsen, og kom i en flaske.

Opskrift: Snaps med havtorn og safran | Frk. Kræsen

 

Tak for samarbejdet

Tak til Brøndums Snaps for samarbejdet. Vil du se flere opskrifter på snaps, kan jeg anbefale, at du kigger forbi Brøndums website.

Måske er det her også noget for dig?

  • Pia Braae
    31. december 2018 at 9:02

    Tusind tak for din skønne blog.
    Hvor har du købt de flotte flasker, hvor du har havtorn snaps i?
    Godt Nytår!

    • Linn
      7. januar 2019 at 10:44

      Tak! Flaskerne er weck-glas, som man kan købe ret mange steder. Googler du weck-glas, tror jeg, du finder flere steder, der har dem.

    • Eliza
      21. april 2019 at 21:17

      Hej.
      Tak for opskrifter og flotte billeder.
      Hvorfor skal købte havtorn koges?