Brød

Opskrift: 2x scones

Mandag-fredag er jeg måske den mest forudsigelige person, man kan finde. Jeg står op. Gør mig klar. Spiser morgenmad. Mandag-fredag står den altid på et blødkogt æg, hjemmepresset juice, to styk svensk knækbrød med ost og agurk. Og så en kaffe. Fjern en ting fra den rutine, og jeg føler, at hele dagen er startet underligt. Forudsigeligt men ret hverdagsskønt alligevel.

I weekenden ser programmet en del anderledes ud. Jeg må indrømme, at jeg er gladest, hvis min morgenmad stadigvæk indeholder et blødkogt æg, hjemmepresset juice og en kaffe. Med det svenske knækbrød bliver altså opdateret. Nogle gange står den på brød nede fra bageren, nogle gange på hjemmebag.

Uanset hvad jeg kaster mig over at bage, så har tingene næsten altid til fælles, at ingredienserne er økologiske. Så da Kornkammeret, som laver naturlige og økologiske produkter, spurgte, hvis jeg ville lave nogle opskrifter til dem i anledning af, at deres produkter har fået en ny emballage, ville jeg gerne lege med.

Du kender sikkert allerede Kornkammeret, fordi de har solgt kornprodukter siden 1989. De laver både mel, gryn, müsli og kerner af forskellige slags – så uanset hvad du vil kaste dig ud i, kan du finde et miljøvenligt alternativ fra dem – bare i en ny indpakning.

Opskrift: Scones med gulerod og valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Scones med gulerod og valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Scones med gulerod og valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Scones med gulerod og valnødder | Frk. KræsenOpskrift: Scones med gulerod og valnødder | Frk. Kræsen

Scones var en af de første ting, jeg lærte at bage, da jeg var yngere. Det tager kun 20 minutter, fra at man går i gang, til at der står scones på bordet, så det er en ret stor favorit hjemme hos utålmodige mig.

Scones er lækre helt plain, men nogle gange er jeg en smule wild and crazy og smider andre ting end jeg plejer i dejen. Den her gang blev det valnødder (måske ikke så crazy igen…) og gulerodsjuice (en lille smule crazy alligevel).

Opskrift: Scones med gulerodsjuice og valnødder (8 st.)

6 dl mel
2 dl havregryn
1 tsk. salt
4 tsk. bagepulver
100 g smør
1 dl valnødder
3 dl gulerodsjuice

Bland mel, havregryn, salt og bagepulver.
Skær smørret i mindre stykker. Kom i blandingen. Smuldr sammen med fingrene.
Hak valnødderne groft. Vend i dejen.

Kom gulerodsjuice i dejen. Arbejd sammen til en smidig dej. Hvis dejen er våd, kan du tilsætte ekstra mel. Del dejen i otte dele. Form til tykke pandekager.
Bag i ovnen i 8-10 minutter ved 250 grader.

Server nybagte – brød med bagepulver smager bedst, når det kommer direkte fra ovnen.

Opskrift: Scones med rosmarin og ost | Frk. KræsenOpskrift: Scones med rosmarin og ost | Frk. KræsenOpskrift: Scones med rosmarin og ost | Frk. KræsenOpskrift: Scones med rosmarin og ost | Frk. KræsenOpskrift: Scones med rosmarin og ost | Frk. Kræsen

Det er ikke så tit, der kommer brød på bordet til frokosten eller aftensmaden, når jeg laver mad. Jeg kommer ellers fra et hjem, hvor knækbrød er et fast indslag. Min far kan på rigtigt finde på at sætte knækbrød på bordet, selvom menuen skulle stå på burger eller pizza. Det gjorde hans mor, da han voksede op, og det gør han.

Jeg spiser ikke helt lige så meget brød som ham, men nogle gange synes jeg, det er lækkert. En suppe eller salat kan blive lidt bedre (og nogle gange også lidt mere mættende), hvis det akkompagneres af et styk hjemmebagt brød.

De her scones tager kun 20 minutter fra start til færdigbagt. Jeg har fyldt dem med både ost og rosmarin, så de bliver lidt mere “voksne” i smagen.

Opskrift: Scones med ost, rosmarin og græskarkerner (8 st.)

7 dl mel
1 tsk. salt
4 tsk. bagepulver
1 dl græskarkerner
1 kvist rosmarin
100 g smør
2 dl reven ost
3 dl mælk

Bland mel, salt, bagepulver og græskarkerner.
Hak rosmarin fint. Bland i dejen.
Skær smørret i mindre stykker. Kom i blandingen. Smuldr sammen med fingrene.
Kom den revne ost i dejen.

Kom mælk i dejen. Arbejd sammen til en smidig dej. Hvis dejen er våd, kan du tilsætte ekstra mel. Del dejen i otte dele. Form til tykke pandekager.
Bag i ovnen i 8-10 minutter ved 250 grader.

Server nybagte – brød med bagepulver smager bedst, når det kommer direkte fra ovnen.

 

Tak til Kornkammeret for samarbejdet.

Måske er det her også noget for dig?

  • Freja
    26. oktober 2016 at 10:05

    Jeg ELSKER scores, jeg ELSKER brød med gulerod og jeg ELSKER valnødder. Så bliver det vist ikke mere passende! Tror dog ikke rigtigt, jeg har prøvet scones, som ikke er søde i smagen. Men det er vel bare endnu en grund til at prøve! 😀

    https://frejalyngbo.wordpress.com

    • Linn
      26. oktober 2016 at 11:22

      Haha, godt at høre, du er frisk på at prøve 🙂