Måltider/ Vegetarisk/ Video

Opskrift: Risotto med østershatte og karamelliserede rødløg

Opskrift: Risotto med østershatte og karamelliserede rødløg | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

En ‘høst-selv-østershatte-pose’. Sådan en fik jeg i gave af nogle venner til min fødselsdag i oktober. Først forstod jeg ikke helt, hvad det var. Østershatte-posen kom nemlig i en stor brun papirpose, som mine venner havde pyntet med to danske flag. En rimelig anonym indpakning, og fordi jeg holdt fest på min lokale bodega, besluttede jeg mig for, at det nok var bedst for både posen og gæsterne, hvis jeg ventede med at pakke den ordentlig ud.

Dagen efter pakkede jeg min gave ud. Inde i papirposen gemte sig endnu en pose. Den her gang i plastik og fyld med halm. Det var det, der var min østershatte-pose.

I følge vejledningen, som kom med posen, skulle jeg skære snit i den. To cm lange snit ville være nok, for når østershatterne kigger ud, kan de klare det meste. Så jeg skar syv snit på forsiden, inden jeg satte østershatte-posen i mit fotostudie og begyndte at vente. Og vente. Og vente.

Jeg nåede næsten at give op, men når jeg kom hjem fra sommerhus for et par uger siden, var der pludseligt aktivitet i min pose. En lille klump kiggede ud fra siden. Den kommende uge voksede den sig større og større. Fem cm østershatte blev til 10 cm, inden det blev til 20 cm.

Da det nærmede sig høst, havde jeg lidt svært at beslutte, hvad jeg skulle lave med mine østershatte. Når jeg nu brugt så meget tid på at vente på dem, skulle retten også være ventetiden værd. Til sidst besluttede jeg mig for risotto med østershatte og karamelliserede rødløg.

I dagens video kan du se, hvordan jeg lavede den risotto. Og så kan du også se, hvordan processen med mine østershatte har set ud. Den har jeg nemlig filmet – jeg tænkte, der sikkert er flere end mig, der synes, det er en sjov ting. (Min pose kommer forresten fra Skyttegårdens Østershatte, hvis du vil læse mere om, hvordan man købe sådan en.)

Risotto med østershatte og karamelliserede rødløg

Serves: 2 personer
Cooking Time: 1 time

Ingredients

  • 2 dl risottoris
  • 1 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 400 g østershatte
  • 50 g smør
  • 2 dl hvidvin
  • Cirka 6 dl vand
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • 50 g parmesan
  • 2 tsk. salt
  • 0,5 tsk. peber

  • Karamelliserede rødløg:
  • 1 rødløg
  • 1 spsk. olie
  • 1 spsk. balsamico
  • 2 tsk. sukker

  • Topping:
  • 50 g hasselnødder
  • Frisk krydderurt

Instructions

1

Snit østershattene. Steg i 25 g smør på høj-middel varme, til svampene bliver gylden. Smag til med salt og peber. Kom svampene i en skål og sæt til side.

2

Hak skalotteløg og hvidløg fint. Steg i 25 g smør i et par minutter.

3

Kom ris i gryden. Steg under omrøring i 3 minutter.

4

Hæld hvidvin ved. Lad simre i 1-2 minutter, til alkoholen er fordampet. Rør rundt imens.

5

Kog vand og rør ud bouillonterningen. Tilsæt bouillon, 1-2 dl ad gangen. Risene skal opsuge al væden. Det tager cirka 25 minutter. Rør jævnligt.

6

Snit rødløg. Kom i en gryde sammen med olie, balsamico og sukker. Steg i cirka 10 minutter. Rør rundt imens.

7

Tilsæt de stegte svampe og rødløg til risottoen. Rør rundt.

8

Riv parmesan, og vend i risottoen.

9

Smag til med salt og peber.

10

Rist hasselnødderne cirka 4 minutter på en tør pande ved middel varme, til de er gyldne. Hak dem groft og kom på risottoen til sidst.

PS.
Kan du lide min video? Du ved vel, at du altid kan abonnere på min kanal inde på YouTube?

Måske er det her også noget for dig?

  • Pernille Cock Jensen
    30. januar 2019 at 15:37

    Kære Linn,

    Vi er helt vilde med både din opskrift, din video og og glæde over vores høst-selv sæk! 🙂
    Du er et stjerneeksempel på, hvad vi håber høstere kan få ud af vores svampesække.

    Må jeg dele din opskrift/indlægget her på vores Instagram profil, Skyttegaardensoestershatte? Så kan vi sammen inspirere andre til at spise en lækker svamperet.

    De bedste svampe hilsner,
    Pernille fra Skyttegårdens Østershatte
    https://www.xn--stershatte-zcb.dk/

    • Linn
      1. februar 2019 at 12:31

      Kære Pernille, hvor dejligt at du skriver. Jeg havde simpelthen så sjovt med min høst selv-sæk, så jeg er glad, hvis jeg kan inspirere. Du må gerne dele det på Instagram. Kh. Linn