Salat

Opskrift: Nem kartoffelsalat

Opskrift: Nem kartoffelsalat | Frk. Kræsen

Åh sommerferie – hvor er det dejligt! Det kan godt være, det ikke er specielt meget solskin i min svenske skov, men pyt – der er kaffe på kanden, en stor bunke bøger, der venter på at blive læst, og lige nu er jeg i gang med at bage croissanter.

M og jeg har også begyndt på tre forskellige TV-serier, vi tænker skal være vores ferie-TV-serier i år. Vi har allerede set det første afsnit af dokumentaren om O.J. Simpson. Det var lidt langt og lidt langsomt, men det er jo en spændende historie, så jeg krydser fingre for at resten bliver mere spændende.

Vi har også set første afsnit af den nye sæson Chef’s Table. Det var, lige som sæson 1, virkelig godt. Hvis du mangler en god regn-aktivitet, ligger begge sæsoner på Netflix. Kæmpe anbefaling herfra.

Vores sidste sommerserie er danske På ø-eventyr med Anne og Anders. Vi har fundet alle gamle afsnit frem i arkivet, og der ligger et, hvor de er på Fanø. Og fordi det kun er nogle uger siden, vi kom hjem fra Fanø, er det ekstra sjov at se.

Apropå Fanø, så lavede vi kartoffelsalat, som vi spiste med pølser fra slagteren den første aften på øen. Det er M, der plejer at være kartoffelsalat-ansvarlig ved os, og jeg tænkte, jeg ville dele hans opskrift. Den er nem, så den passer perfekt, når man ikke vil stå for længe i køkkenet.

Kartoffelsalat

Print Recipe
Serves: 4 personer Cooking Time: 30 minutter

Ingredients

  • 1 kg nye kartofler
  • 2 håndfuld rucola
  • 1 pose pinjekerner
  • 10 g parmesanost
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. sennep
  • 1 citron
  • Salt og peber

Instructions

1

Rengør og kog kartoflerne.

2

Afkøl de kogte kartofler i koldt vand.

3

Bland kartofler og rucola.

4

Rist pinjekernerne på en tør pande.

5

Skær flage af parmesanosten med en kniv.

6

Bland olie, sennep, citronsaft, salt og peber.

7

Vend rucola og kartofler i dressingen.

8

Top med pinjekerner og parmesan.

 

Opskrift: Nem kartoffelsalat | Frk. KræsenOpskrift: Nem kartoffelsalat | Frk. KræsenOpskrift: Nem kartoffelsalat | Frk. KræsenOpskrift: Nem kartoffelsalat | Frk. KræsenOpskrift: Nem kartoffelsalat | Frk. KræsenOpskrift: Nem kartoffelsalat | Frk. KræsenOpskrift: Nem kartoffelsalat | Frk. KræsenOpskrift: Nem kartoffelsalat | Frk. KræsenOpskrift: Nem kartoffelsalat | Frk. Kræsen

Måske er det her også noget for dig?

  • Nana
    14. juli 2016 at 8:22

    Net flix har en serie kaldet “Cooked”, der tager udgangspunkt i de fire elementer: ild, vand, luft og jord. Den er enormt informativ og fik mig til at tænke meget over, hvad min mad består af, og hvordan mad påvirker befolkningen verden over. Den synes jeg bestemt, I skal prøve at se, hvis I ikke allerede har set den. Det lyder lidt langhåret, det jeg har skrevet om den – men den ér virkelig god!

    Jeg lavede kartoffelsalaten i går – den smagte helt forrygende 🙂

    • Linn
      14. juli 2016 at 11:31

      Åh, jeg ved, hvilken du mener! Tak for anbefalingen! Jeg kan huske, jeg hørte om den i foråret og tænkte, jeg skulle se den, men så har jeg glemt alt om den. Godt at blive mindet om den 🙂

  • Katrine
    13. juli 2016 at 15:37

    Uhm, det er en kartoffelsalat lige efter min smag 😀

    Tak, fordi du deler – og god sommer!

    • Linn
      13. juli 2016 at 17:47

      Også god sommer til dig! 🙂