Juice og smoothies

Opskrift: 3x ingefærshots

Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen

For et par dage siden vågnede jeg med ondt i halsen. Jeg havde egentlig en anden plan for dagen, men jeg besluttede mig for, der var bedre ting, jeg kunne bruge tiden på. Det må man nemlig, når man er sin egen chef. Så chef-jeg sagde til almindelige-jeg, at jeg burde bruge dagen på at teste og fotografere de der opskrifter på ingefærshots, som jeg haft liggende i et styk tid. Den perfekte arbejdsopgave, når man ikke vil blive forkølet jo!

I virkeligheden er det måske kun to af de her tre opskrifter på ingefærshots, som virkelig kan kaldes shots. Den sidste er nemlig mere en slags te (dog indeholder den en shot rom, så jeg tænker, den godt må være med alligevel).

3 fif når du laver ingefærshots

✔ Den nemmeste måde at skrælle ingefær er at bruge bagsiden af en ske.
✔ Brug altid økologisk citron, hvis du skal bruge skallen.
✔ Hvis du synes, de forskellige shots lige er stærke nok, kan du sagtens komme lidt vand i.

Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen Opskrift: Ingefærshots | Frk. Kræsen

Ingefærshot i juicer (cirka 1 dl)
1 æble
5 cm ingefær
1 øko-citron

Skær æble og citron i mindre stykker.
Skræl ingefæren.
Kom ingefær, citron og æble i en juicer.
Server kold.

Ingefærshot på komfuret (4-5 dl)
6 cm ingefær
2 citroner
1 spsk. koncentreret hyldeblomstsaft
1 tsk. honning
4 dl vand

Skræl ingefæren med bagsiden af en ske. Skær i tynde skiver.
Kom ingefær og vand i en gryde.
Kog under låg i cirka 20 minutter.
Lad indholdet i gryden køle af i 10 minutter.
Pres derefter saften fra citronerne i.
Si blandingen.
Kom honning og hyldeblomstsaft i. Bland sammen.
Server kold.

Ingefær(shot) med rom (1 krus)
3 cm ingefær
0,5 citron
1 spsk. rom
1 tsk. honning
2 dl kogende vand

Skræl ingefæren med bagsiden af en ske. Skær i tynde skiver.
Kom ingefær, rom og honning i et krus. Pres saft fra en halv citron i.
Hæld kogende vand i koppen. Server.

PS.
Hvis du synes, de her shots er lidt for stærke, kan du lave en almindelig juice med grønkål og ingefær. Den er lidt mildere i smagen.

Måske er det her også noget for dig?

4 Kommentarer

  • Svar
    Malene
    12. februar 2019 at 15:15

    Hej Linn

    Tror du man kan kombinere den i juiceren og den på komfuret på en måde?
    Så man får et mere koncentreret shot?
    Jeg skal lave en stor flaske til arbejdet 🙂

    • Svar
      Linn
      14. februar 2019 at 12:02

      Det synes jeg godt, du kan prøve. Bare var obs på at nogle af smagene kan forandres lidt, når du varmer dem op.

  • Svar
    Linette
    1. december 2016 at 9:18

    Hej Linn 🙂
    Hvor længe tror de, at de forskellige shots kan holde sig i køleskabet? Hvis nu man laver én stor portion?

    • Svar
      Linn
      1. december 2016 at 9:20

      Den i juicer har jeg haft i køleskab i tre dage, og det kan den fint klare. Den som er lavet på komfur tænker jeg, kan holde sig omkring en uge. Bare husk at bruge en god flaske eller lufttæt beholder til dem 🙂

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.