Måltider

Opskrift: Pommes frites

Opskrift: Pommes frites | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Har du prøvet at lave pommes frites selv? Jeg må indrømme, jeg synes, det virkede alt for overskudsagtigt og besværligt – indtil jeg smagte det første gang. Og så gik det op for mig, at det var alt det besværlige arbejde værd. For hold op, hvor smager det godt!

De første mange gange vi lavede pommes frites herhjemme, stod M for opgaven. Jeg var tilfreds med at kigge på og spise resultatet. Men i sidste uge byttede vi plads. Jeg lovede at stå for muslinger og pommes frites til aftensmad, hvis han kunne stå for noget godt vin. Og så gik jeg faktisk i gang, så snart jeg havde stået op.

Jeg skulle til Malmö på møde midt på dagen, og fordi vores hjemmelavet pommes frites skal to gange i fryseren, begyndte jeg at skrælle kartofler allerede inden morgenmaden. Og i mens jeg drak dagens første kop kaffe, kogte kartoflerne i gryden. Snakke om effektiv start på dagen.

En frokost i Malmö senere vendte jeg tilbage til Nørrebro for at fortsætte projekt aftensmad. Cyklede forbi Torvehallerne efter muslinger, friterede pommes frites og ventede på at M og vinen skulle komme hjem.

Lidt senere dækkede jeg bord med muslinger, hjemmelavede pommes frites og hvidvin. Følte mig rimelig fredagsklar og imponeret over min egen indsats. For hjemmelavede pommes frites er altså ikke noget, jeg lige bikser sammen hver uge. Sandheden er nok, at jeg spiser Jaggers pommes frites væsentlig mere tit, end jeg spiser mine egne. Mine er vist nok en smule bedre, men en gåtur ned til Runddelen for at købe burger og fritter er trods alt en hurtigere omgang, end hvis jeg selv skal i gang i køkkenet.

Men nogen gange. Nogen gange gider jeg, og det er altid det værd.

5 fif til gode pommes frites
✔ Sørg for at skære dine pomfritter ud i samme størrelse.
✔ Det er vigtigt, at du ikke koger kartoffelstykkerne for længe. Så snart du kan skære en kniv igennem, er de færdige. Koger du dem for længe, bliver de bløde og går i stykker senere i processen.
✔ Brug en smagneutral olie, når du skal fritere dine pomfritter. Jeg bruger tit solsikkeolie.
✔ Varm olien i gryden. Kom et styk brød eller en enkel pomfrit i for at se, hvis olien er varm nok. Kommer der små bobler rundt, er den varm nok. Første gang du friterer dine pommes frites, er de færdige, når de begynder at få lidt farve. Du kan blandt andet se det i hjørnerne, som bliver mørkere.
✔ Det er svært at fritere alle pomfritter på en gang. Anden gang plejer jeg at lægge over de færdige i et ovnfast fad, som jeg sætter ind i ovnen ved 80 grader.

Opskrift: Pommes frites | Frk. Kræsen Opskrift: Pommes frites | Frk. Kræsen Opskrift: Pommes frites | Frk. Kræsen Opskrift: Pommes frites | Frk. Kræsen Opskrift: Pommes frites | Frk. Kræsen Opskrift: Pommes frites | Frk. Kræsen Opskrift: Pommes frites | Frk. Kræsen Opskrift: Pommes frites | Frk. Kræsen Opskrift: Pommes frites | Frk. Kræsen Opskrift: Pommes frites | Frk. Kræsen Opskrift: Pommes frites | Frk. Kræsen Opskrift: Pommes frites | Frk. Kræsen Opskrift: Pommes frites | Frk. Kræsen Opskrift: Pommes frites | Frk. Kræsen Opskrift: Pommes frites | Frk. Kræsen

Pommes frites

Serves: 2 personer
Cooking Time: 6 timer

Ingredients

  • 6 bagekartofler
  • 6-8 dl smagsnaturel olie
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. lagereddike

Instructions

1

Skræl bagekartoflerne. Skær i aflange firkantede stykker.

2

Kom eddike en gryde med vand.

3

Kog kartoffelstykkerne. Hæld vandet fra, så snart de begynder at blive bløde.

4

Skyl kartoflerne med koldt vand.

5

Læg kartoflerne på en flad plade og kom i fryseren i mindst 2 timer.

6

Kom cirka 3 cm olie i en pande.

7

Kom pommes frites i panden. Friter i 5-10 minutter, eller til kartoffelstykkerne begynder at blive lidt gyldne.

8

Kom pommes fritesene tilbage på pladen. Sæt i fryseren i 1-2 timer.

9

Kom ny olie i panden.

10

Kom igen pommes frites i panden. Steg til de er gyldne.

11

Læg på et styk køkkenrulle, så olien drypper af.

12

Drys med salt.

PS.
Pommes frites smager lækkert med hjemmelavet ketchup, hjemmelavet mayonnaise og hjemmelavet remoulade. Hvis du lige har lidt ekstra tid i køkkenet, kan det være, du skal kaste dig ud i det!

Måske er det her også noget for dig?

  • Camilla
    18. april 2018 at 23:28

    Hvorfor processen med at komme dem i fryseren? Hvad gør den?

    • Linn
      20. april 2018 at 9:26

      Jeg kommer dem i fryseren for at tørre dem lidt ud – så er de nemmere at fritere senere. Du kan også godt komme dem i køleskab og få samme effekt (det tror jeg næsten er mere almindeligt).

      Det er også en god idé at komme dem i fryseren, hvis du ikke vil spise alle på en gang. Du kan lade dem bli i fryseren, efter at du friteret dem første gang – og så bare tage dem frem for den sidste omgang friture, når du har lyst til at spise pomfritter.