Måltider

Opskrift: Græske frikadeller

Opskrift: Græske frikadeller | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

I dag står menuen på græske frikadeller. For når man ikke har mulighed for at tage på tur til en varm ø med solskin for at undslippe et regngråt januar, må eksotisk mad være Plan B. Så hvis du har lyst at tage til Grækenland for en aften, foreslår jeg, at du lægger fetaost, soltørrede tomater og frisk rosmarin i indkøbskurven og laver de her græske frikadeller.

Når vi nu taler om græsk mad, vil jeg også lige fortælle om en god græsk restaurant i København. Måske har nogle af jer hørt om den? Stedet jeg tænker på hedder Taverna Kreta og ligger midt på Jagtvej.

Selvom Jagtvej er en del af mine hoods, synes jeg ikke, det er Nørrebros mest charmerende gade. Specielt ikke den del hvor Taverne Kreta ligger. Der består udsigten mest af bilkøer. Jeg går forbi næsten hver dag, og jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har kigget ind gennem de store vinduer på restauranten. Der inde hænger plastik-vindruer i loftet og på væggene har de malet græske landskab. Vinen serveres i terrakotta-farvede karaffer og det sker jævnligt, at bestillingerne ikke bliver skrevet ned men råbt ud i køkkenet på græsk.

Selvom hverken adressen eller stedet virker specielt fancy, er der altid fyldt op. Så når det regnede som mest sidste sommer besluttede M og jeg, at det endelig var tid til at besøge Taverne Kreta for at se, hvordan en aften blandt plastrik-vindruer egentlig er.

Vi besluttede os for at gå all in, når vi nu var der. Så vi startede aftenen med ouzo og marineret blæksprut, som plejer at være en ret god markør på hvor god mad, et sted kan levere. For blæksprut kan virkelig være sejt. Men ikke her! Taverne Kreta leverede en af de bedste retter med blæksprut, jeg har fået, efterfulgt at en stor portion souvlaki. Alle hovedretter koster enten 114 eller 144 kroner, og husets rødvin koster nærmest ingenting. Så for under 200 kroner per person blev vi mætte, lidt fulde og nåede næsten at glemme, at det var sommerens vådeste aften.

Så mangler du endnu mere charterferie-fornemmelse, end de græske frikadeller kan give dig, anbefaler jeg, du kigger forbi Jagtvej 59.

3 fif til græske frikadeller
✔ Jeg blender de soltørrede tomater, inden jeg vender dem i farsen. Har du ikke nogen blender, kan du hakke dem fint i stedet for.
✔ Er farsen for blød, for at du skal kunne forme frikadeller, kan du tilsætte lidt extra mel.
✔ Var forsigtig når du blander farsen sammen til sidst. Det er en god idé at ikke røre rundt mere end nødvendigt i den.

Opskrift: Græske frikadeller | Frk. Kræsen Opskrift: Græske frikadeller | Frk. Kræsen Opskrift: Græske frikadeller | Frk. Kræsen Opskrift: Græske frikadeller | Frk. Kræsen Opskrift: Græske frikadeller | Frk. Kræsen Opskrift: Græske frikadeller | Frk. Kræsen Opskrift: Græske frikadeller | Frk. Kræsen Opskrift: Græske frikadeller | Frk. Kræsen Opskrift: Græske frikadeller | Frk. Kræsen Opskrift: Græske frikadeller | Frk. KræsenOpskrift: Græske frikadeller | Frk. Kræsen

Græske frikadeller

Serves: 45 minutter
Cooking Time: cirka 16 stk.

Ingredients

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 fed hvidløg
  • 8 stykker soltørret tomat
  • 100 g feta
  • 1 æg
  • 2 spsk. mel
  • 1 spsk. salt
  • 1 tsk. peber
  • 2 spsk. olie

Instructions

1

Kom farsen i en skål. Kom salt og peber på, og rør sej.

2

Pres hvidløgsfedet i skålen med oksekød.

3

Hak rosmarin meget fint. Kom i skålen med fars.

4

Bland æg og mel i skålen. Rør sammen.

5

Blend de soltørrede tomater med 1 spsk. olie fra glasset med tomaterne.

6

Smuldr fetaen i farsen. Bland forsigtigt det hele sammen.

7

Form frikadeller og steg på panden. Steg frikadellerne til de får fin farve.

PS.
De græske frikadeller er lækre sammen med hjemmerørt tzatziki, ovnkartofler og en græsk salat. Her kan du finde min opskrift på tzatziki.

Måske er det her også noget for dig?