Måltider/ Vegetarisk

Opskrift: Bygotto (risotto med perlebyg) med kantareller

Opskrift: Bygotto (risotto) med kantareller | Frk. KræsenOpskrift: Bygotto (risotto) med kantareller | Frk. KræsenOpskrift: Bygotto (risotto) med kantareller | Frk. KræsenOpskrift: Bygotto (risotto) med kantareller | Frk. Kræsen

I midten af august brugte M og jeg fire dage i et hyggeligt lille sommerhus ved Vesterhavet. Vi grillede fisk på stranden, plukkede havtorn, spiste blåbær direkte fra buskene og gik på kantarell-jagt i skoven.

Der var solskin og så elendigt net på telefonen, at jeg ikke en gang kunne tjekke Instagram. Hvis man slår op sommerhustur i ordbogen, burde der næsten være en lille video fra vores tur. Det var så skønt.

Inden vi tog afsted, købte vi ind til alle dagene. Jeg krydsede fingre for, der ville være kantareller, så jeg havde planlagt, at jeg skulle lave en risotto med kantareller. En anden aften skulle jeg lave perlebyg-salat, og da jeg stod der i supermarkedet med en pakke risottoris i den ene hånd og en pakke perlebyg i den anden, besluttede jeg mig hurtigt for at lave en bygotto i stedet, så jeg kunne spare de 29 kroner og plads i indkøbsnettet, som risottoriset ville fylde.

Jeg er fuldstændigt elendig til at finde kantareller (øv – hvor gad jeg godt, jeg havde styr på den slags), men fordi jeg allerede fået fortalt af sommerhusets ejer, hvor jeg skulle kigge, lykkedes det mig at finde nok til vores aftensmad. Da bygottoen var færdig, dækkede vi op på terassen. Vesterhavet larmede lidt i baggrunden, solen var på vej ned, og jeg synes næsten, man kunne smage, at kantarellerne kom fra “baghaven”.

Hvad er bygotto?
Hvis du ikke har lavet bygotto, så minder det meget om risotto. Det er simpelthen risotto med perlebyg i stedet for risottoris. Jeg var heldig, for den perlebyg jeg fandt i supermarkedet var ikke så grov. I min Kvickly i København har de kun en supersund version, og den bygotto jeg kan lave af den smager så sundt, at hverken M eller jeg gider spise den. Så jeg laver kun bygotto, når jeg kan finde lys og fin byg, som jeg synes, giver et tilpas cremet resultat.

Hvis du ikke kan finde byg, kan du bare skifte det ud mod risottoris i den her opskrift og ellers bruge samme fremgangsmåde.

Bygotto/risotto med kantareller

Print Recipe
Serves: 2 personer Cooking Time: 1 time

Ingredients

  • 25 g smør
  • 100 g kantareller
  • 1 spsk. olie
  • 0,5 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 100 g perlebyg (eller risottoris)
  • 3 dl vand
  • 1 terning grøntsagsbullion
  • 1,5 dl vin
  • 0,5 bundt frisk persille
  • 20 g parmesan
  • 1 tsk. salt
  • 0,5 tsk. peber

Instructions

1

Rens kantarellerne. Vask og skær i halve eller kvarte.

2

Varm smør i en pande og steg kantarellerne i 8-10 minutter på middel varme. Kom kantarellerne i en skål.

3

Hak løg og hvidløg fint. Kom olie i panden (du behøver ikke vaske den først). Varm olien op og kom løg og hvidløg i. Steg i cirka 3 minutter.

4

Skyl perlebygen. Kom på panden og steg sammen med løgen i 2 minutter. Hæld vin på og lad simre, imens du rører rundt.

5

Kog vandet og bland med bullionen. Kom bullionen på panden lidt efter lidt i løbet af de kommende 20 minutter, imens du rører rundt. Glemmer du at røre rundt, brænder det på, og du får ikke nogen cremet og lækker bygotto.

6

Efter de første 15 minutter kan du begynde at smage på bygottoen, så den får så meget bid, som du vil, at den skal have.

7

Da bygottoen har tilpas med bid, vender du kantarellerne i. Hak persillen groft og vend halvdelen i retten.

8

Riv parmesan og vend i.

9

Smag til med salt og peber.

10

Pynt retten med den sidste halvdel persille.

Opskrift: Bygotto (risotto) med kantareller | Frk. KræsenOpskrift: Bygotto (risotto) med kantareller | Frk. KræsenOpskrift: Bygotto (risotto) med kantareller | Frk. KræsenOpskrift: Bygotto (risotto) med kantareller | Frk. KræsenOpskrift: Bygotto (risotto) med kantareller | Frk. Kræsen

Måske er det her også noget for dig?

  • Helle
    11. marts 2018 at 20:31

    Tak for en god opskrift. Vi har lavet den her til aften.

    • Linn
      11. marts 2018 at 21:54

      Dejligt at høre, I kunne lide det!