Opskrifter/ Salat

En suveræn salat og en suveræn anmeldelse af en suveræn salatbog.

Froken-Kraesen-salat-1 Froken-Kraesen-salat-2 Froken-Kraesen-salat-3 Froken-Kraesen-salat-4 Froken-Kraesen-salat-5 Froken-Kraesen-salat-6 Froken-Kraesen-salat-7

Hvis det findes uskrevne regler når man anmelder kogebøger, planlægger jeg at bryde dem i det her indlæg. Jeg har nemlig skiftet næsten halvdelen af ingredienserne fra opskriften i Tina Scheftelowitz’ bog ud til sådan noget jeg synes passede bedre (læs: havde hjemme og viste hvad det var). Men, ved I hvad? Det smagte godt, så derfor må det være i orden.

For et par dage siden fik jeg tilsendt et eksemplar af ‘Suveræne Salater året rundt”, som Tina Scheftelowitz står bag, og da bogen er delt ind efter forskellige måneder og årstider, fandt jeg hurtigt efteråret i bogen frem. Og der, ved siden af et flot og farverigt billede, var der en “Frisk savojkålssalat med æble, valnødder og ravigottemarinade”. Den måde det blive!

I følge opskriften har du brug for følgende, for at lave en salat til 4-6 personer:

350 g savojkål (jeg brugte grøn salat i stedet)
2 æbler
75 g valnøddekerner

Marinade:
2 spsk koldpresset rapsolie (jeg brugt olivenolje)
1 spsk hvidvinseddike (jeg brugt æblecidereddike)
skal af 1/2 økologisk citron
1 spsk friskpresset citronsaft
2 spsk ravigottesauce (jeg brugte fransk sennep)
1 tsk flydende honning
salt og friskkværnet peber (jeg brugte peber som ikke var friskkværnet)

…og som om det ikke var nok at jeg skiftet så meget ud, smed jeg et ferskner med i salaten også.

Start at hakke savojkål (eller salat), æble og evt. ferskner. Bland i en skål. Hak valnødderne, men vent med at blande dem i salaten.

Nu skal du blande marinaden. Som sagt, i opskriften (som forresten Rune Larsen vundet DM i salat med 2012) står det ravigottesauce, men hvad tror Rune og Tina egentlig? Hvem har sådan noget hjemme? Heldigvis har de skrevet ud hvad det er for noget, og da det i beskrivelsen står at det er en “finere sød sennepssovs” ignorerer jeg “finere sød og sovs” og husker bare at der stod noget med sennep. Og sennep, det har jeg altså i køleskabet. Win!

Bland marinaden. Smage af. Surt, sødt, salt? Smid lidt mere i af noget andet, så bliver det sikkert godt.

Hæld marinaden over din salat. Lad den gerne stå og trække lidt, og smid dine hakkede valnødder over lige når du skal servere/spise den.

Den her salat var mit første møde med en af Tina Scheftelowitz kogebøger, og jeg skal sige at jeg ikke blev skuffet. Ja, mange opskrifter indeholder et eller andet jeg ikke rigtigt ved hvad er, eller ikke har hjemme. Men i min verden, bliver en opskrift ikke dårlig for at man skifter tingene ud mod noget andet (som man har hjemme). Det bliver bare noget andet, end hvad der står i bogen. Og for mig er “Suveræne Salater hele året” en rigtigt god inspiration. Specielt i efteråret og vinteren, når min fantasi er lige med nul, da jeg står i Netto forend nogle sørgelige grå grønsager som ser alt andet end spændende ud. Derfor har jeg besluttet mig for at prøve at arbejde mig igennem hele bogen. På forsiden står det at der er 90 opskrifter i den. Er der nogen anden som er med på den udfordring?

PS. I morgen har jeg en konkurrence på bloggen, der du kan vinde et eksemplar af bogen.

Måske er det her også noget for dig?

15 Kommentarer

  • Svar
    Louise Petersen
    29. juni 2014 at 14:11

    1000 tak 🙂

    • Svar
      Linn
      30. juni 2014 at 10:02

      Det var da så lidt 🙂

  • Svar
    Louise Petersen
    28. juni 2014 at 14:04

    Vil gerne købe en salatbog… Men hvilken? Suveræne, eller ande hjernøe's sunde salater, eller Meyer's salatværksted, eller en helt tredje ??? Kan du hjælpe mig ?

    • Svar
      Linn
      29. juni 2014 at 13:47

      Hmm… Det afhænger lidt hvad du er til, men jeg kan rigtigt godt lide Suveræne salater året rundt. Den er nem nok, og jeg føler aldrig mig forvirret eller i tvivl. Jeg har også Dittes "Salater fra the food club", som er rigtigt fin, men den indeholder lige lidt flere ingredienser som jeg tit ikke har hjemme – så derfor bliver den ikke brugt helt lige så meget. Så min anbefaling må ende ved Suveræne-bogen, den er jeg i hvert fald rigtigt glad for 🙂

  • Svar
    Cecilie L.
    27. september 2012 at 14:37

    Hvis man må være så kreativ med ingrediensvalget, som du har været, ville jeg da godt tage imod den udfordring 😉 jeg må jo se om jeg kan vinde den så. Ellers er det faktisk en god idé med en hvilken som helst kogebog: at prøve alle opskrifter. Så får man også prøvet noget, som man måske normalt ville springe over 🙂

    • Svar
      Linn
      27. september 2012 at 16:41

      Haha, i min verden må man gerne være kreativ i ingrediensvalget i alt man laver i køkkenet. Og du har ret – man burde prøve flere nye ting, helt sikkert!

  • Svar
    Maria
    27. september 2012 at 11:51

    Jeg er helt sikkert med på den udfordring – jeg elsker salater og især elsker jeg de ingredienser som netop efteråret/vinteren tilbyder, altså kål og rødfrugter og den slags – mmm!!! så jeg er med på den udfording og skal bestemt deltage i din konkurrencen om at vinde bogen.

    • Svar
      Linn
      27. september 2012 at 16:40

      Sejt!!

  • Svar
    Ibs
    27. september 2012 at 11:32

    Spændende salat! Der skal jo være plads til kunstnerisk eller kulinarisk frihed haha.

    • Svar
      Linn
      27. september 2012 at 16:40

      Lidt, eller ganske meget. Så længe det smager godt, tænker jeg 🙂

    • Svar
      Ibs
      28. september 2012 at 12:10

      Lige præcis. Og når man ved, hvad man selv kan lide, og hvad der passer godt sammen smagsmæssigt, er det jo ingen sag 🙂

  • Svar
    Emma
    27. september 2012 at 6:58

    Heldige kartoffel! Den bog gad jeg godt have fået tilsendt (muligvis i stedet for den der Fifty Shades 😉 – må deltage i konkurrencen i morgen, så!

    • Svar
      Linn
      27. september 2012 at 16:40

      Ja, den er rigtigt fint – og gør sig godt bland alle kage/chokolade/slik-bøger jeg ellers har i min hylde i køkkenet 😉

  • Svar
    Losarinas mor
    27. september 2012 at 5:33

    Jeg tror egentlig at jeg også bruger kogebøger som inspiration..Sjældent jeg følger dem 100 %.

    • Svar
      Linn
      27. september 2012 at 16:39

      Jeg tror også, at det er den sunde version. Så bliver det jo også lidt mere personligt 🙂

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.