De sidste par måneder har her været en del tysk vin på bloggen. I februar var jeg nede og besøgte den tyske sommerlier Billy Wagner på Rutz Vinbar, og siden har jeg nået at lave jomfruhummer i kombination med Riesling, en vinsmagning hvor menuen stod på tyske hvidvin og en omgang grillet med spätburgunder.
Med alt det tyske, synes jeg altså godt, at jeg kan tillade mig at sige, at jeg er blevet en smule klogere. På tysk vin, vil sige. Og til den grad også mere glad for det.
I tirsdags, hvor der var maks solskin, afholdtes et event om tysk vin på Frederiksberg. Jeg havde været så heldig at få en invitation, både til et seminar om tysk vin og tilhørende mad på restauranten Mielcke & Hurtigkarl og en efterfølgende smagning. Jeg tænker, jeg vil fortælle lidt om dagen.
Det her er Billy. Vi mødtes nede i Berlin for nogle måneder siden, og nu var han taget til København for at fortælle om tyske vine. “There are something cooking in German wine” konstaterede han, inden han guidede os gennem den nye generation af tyske vinmagere. Dem som ikke nødvendigvis gør som alle andre gjort de sidste mange år, men vil prøve nye ting. For dem er der altså en del af.
Til vinevent bliver det, som du måske allerede regnet ud, ikke kun talt om vin. Det bliver også duftet til vin, smagt til vin og diskuteret vin. Den her gang skulle vi i gennem ni tyske flasker, samtidigt som Billy fortalte om de forskellige. Jeg noterede at nummer fire, en Riesling fra 2013, duftede af pære-is, og derefter holdt jeg op med at kloge mig, og lyttede i stedet med når de andre sagte intelligente ting.
Da Billy var færdig med sin lille workshop, var der tid til at spise. Jeg var så heldig at have både Billy og Mikkel til bordet, til en snak om gode restauranter og vinbarer i København.
Det hele foregik som sagt på restauranten Mielcke & Hurtigkarl, som ligger lige ved Frederiksberg Have. Jeg har ikke været der før, men hold op, hvor var det et fint sted.
Det her var den første ret, som bestod af islandsk ørred, peberød sne og bagt quinoa. Den var sat sammen med en 2011 Scheurebe trocken (Weingut KAMPF – Rheinhessen), og det udgjorde en ret outstanding kombination.
Det her var vores anden ret. Hallo, er det pænt, eller hvad? Jeg er vild med farvekombinationerne. Det var konge krabbe, rød grape og jasmin, som serveredes med en 2012 Riesling “Nonnenberg” (Georg Breuer – Rheingau). Sidst på dagens menu var der kød og rødvin.
Da vi nået i gennem de lækre retter, fortsatte dagen over i Brøndsalen, hvor mange forskellige tyske vinproducenter var samlet, for at lade os smage på deres vin.
Til maden havde Billy fortalt mig, at når man står til en vinsmagning á la den i Brøndsalen, hvor der findes vin i alle retninge, så skal man finde ud af en ting man skal smage. “Prøve fem Riesling fra forskellige producenter, eller prøve fem Spätburgunder” sagte han. “Det er meget bedre end at gå planløst rundt og bare prøve lidt til højre og lidt til venstre.” Så jeg holdt mig til Riesling.
Da jeg gik på tur i Frederiksbergs Have efter eventet, kunne jeg summere at…
…jeg er blevet endnu klogere på tysk vin end før.
…at jeg længes endnu mere til den Tyskland-tur jeg skal i sommer nu, end hvad jeg gjorde tidligere.
…at vinkloge mennesker er nogle dejlige mennesker, som smilende deler ud af gode råd og tanker.
Jeg er fan.
—
Det her indlæg er det femte og sidste jeg laver i samarbejde med Tysk Vinkontor. Er du interesseret af at se hvad de laver, kan du finde ud af det på deres hjemmeside.
