Kager

Opskrift: Lagkage med halloween-tema

Opskrift: Kage til Halloween | Frk. Kræsen Opskrift: Kage til Halloween | Frk. Kræsen Opskrift: Kage til Halloween | Frk. Kræsen Opskrift: Kage til Halloween | Frk. Kræsen Opskrift: Kage til Halloween | Frk. Kræsen Opskrift: Kage til Halloween | Frk. Kræsen Opskrift: Kage til Halloween | Frk. Kræsen

Det er snart Halloween. Ikke min yndlingshøjtid, men alligevel en højtid jeg husker nogle hyggelige ting fra.

En enkel gang, da jeg fyldte 10 år, havde jeg fødselsdagsfest, det vi på svensk kalder kalas, med Halloween-tema. Min mor syede et skelet-kostume til mig, og så farvede jeg håret rødt. Jeg kan huske det, for den hvide hue, jeg havde på om aftenen, for altid blev ved med at være lyserød inde i.

Og så er der den gang et par år senere, da to piger fra min klasse havde fælles Halloweenfest. Der havde min mor syet et græskar-kostume med tilhørende orange hat til mig. Min far og jeg pustede balloner, som vi fyldte op i kostumet, så jeg blev helt rund. Det kostume var virkelig fedt, indtil jeg skulle sidde ned og spise og ikke kunne nå hele vejen frem til min tallerken, fordi alla balloner inde i kostumet var i vejen.

Jeg skal ikke til nogen Halloween-fest i år, og jeg har heller ikke skåret ansigter i nogle græskar. Til gengæld har jeg bagt en Halloween-lagkage. Måske ikke så uhyggelig, men virkelig lækker.

Opskrift: Rødbedekage (1 kagebund)
3 økologiske æg
2 dl sukker
2,25 dl mel
1,5 tsk bagepulver
0,5 tsk salt
1 nip vaniljepulver
0,5 spsk kanel
0,5 tsk stødt kardemomme
0,5 spsk ingefær
50 g valnødder
4 dl revne, friske rødbeder
1 dl rapsolie
Smør til at smøre formen

100 g marcipan
Rød og gul frugtfarve
2 spsk flormelis

Pisk æg og sukker. Bland mel, bagepulver, salt, vaniljepulver, kanel, ingefær og kardemomme i en skål. Bland det sammen med æg og sukker. Hak valnødderne, og rør i. Riv rødbederne og bland til sidst rødbeder og rapsolie i dejen.

Læg et bagepapir i bunden af en springform. Hæld dejen i og bag i midten af ovnen ved 200 grader i 30-35 minutter. Brug en lille kniv eller en tandstikke og stik forsigtigt hele vejen i gennem kagen for at se, hvis den er færdig. Er der stadigvæk dej på stikken, skal den have lidt mere. Fordi der er rødbeder i, kan den næsten ikke få for meget, men hvis den får for lidt, kan du ikke skære i den senere.

For at kagen skal blive rigtigt høj, skal du bage to kagebunder – det vil sige 2x den her opskrift. Lad begge kager afkøle. Del den første kage på midten, så du får to lag. Skær derefter toppen af den, så begge lag er lige flade. Skær derefter den anden kage på midten, så du også får to lag af den. Her behøver du ikke skære toppen af den.

Fordel lemon curd og frosting (opskrift længere ned i indlægget) mellem alle lag. Fordel frosting over hele kagen, så at krummerne “lukkes inde”. Sæt kagen i køleskab i en time. Fordel derefter resten af frostingen over hele kagen, så man ikke kan se nogle krummer.

Bland marcipan med en lille smule rød og gul frugtfarve, så den bliver orange. Tilsæt lidt flormelis og arbejd ind farven i marcipanen. Rul den ud og skær ud små græskar. Er marcipanen svær at arbejde med kan du bruge lidt ekstra flormelis.

Pynt kagen med marcipan-græskar hele vejen rundt. Opbevar i køleskab indtil du serverer den.

Opskrift: Lemon curd (1 glas)
1 dl citronsaft (bruger du økologiske citroner, kan du også bruge skallet)
40 g smør
2 spsk sukker
1 nip vaniljepulver
2 æg

Bland citronsaft, 1 spsk. sukker og smørret i en gryde. Varm forsigtigt så at smørret smelter. Det skal ikke koge.

Pisk 1 spsk. sukker, vaniljepulver og æg i en skål. Tilsæt til gryden. Lad stå på lav varme samtidigt som du pisker, indtil din lemon curd får en tyk konsistens. Det tager cirka fem minutter. Hæld over på et glas og opbevar i køleskabet.

Opskrift: Cream cheese-frosting (til 1 kage)
200 g cream cheese
400 g flormelis
75 g blødt smør

Pisk smør og flormelis med en håndmikser. Når det er blandet sammen tilsætter du cream cheese. Pisk i 4-5 minutter så resultatet bliver rigtigt luftigt. Sæt i køleskab indtil du skal bruge den.

Måske er det her også noget for dig?