Annonce/ Vegetarisk

Opskrift: Vegetarisk sandwich med peberfrugt-hummus (Annonce)

Opskrift: Vegetarisk sandwich med peberfrugthummus | Frk. Kræsen


Klik her for hele opskriften

I dag står den på inspiration til madpakken. Jeg deler nemlig en lækker vegetarisk sandwich med hjemmelavet peberfrugthummus.

Hvis man kigger forbi mit kontorfællesskab en valgfri dag, opdager man to ting, der næsten altid bliver sat frem i frokostpausen. Hummus og avokado. Jeg tør ikke gætte på, hvor mange skiver brød og wraps, der bliver toppet med den kombination hver måned – vores forbrug af begge dele er stort.

Hummus og avokado er lækre ting, så det giver god mening. Men nogle gange må man godt forkæle sine smagsløg lidt ekstra. Hvis du er frisk på den idé, synes jeg, du skal lave din egen peberfrugthummus. Springer du over, hvor gærdet er lavest og køber kikærter på dåse (det gør jeg altid), tager det nemlig ikke mange minutter.

Når jeg laver egen falafel, bruger jeg altid de klassiske dåser med kikærter, men til hummus ender halvdelen af dåsens indhold altid i en tupperware i køleskabet. (Og ifølge al statistik om madspild, er jeg nok ikke den eneste, der kommer til at glemme de der tupperware bagerst i køleskabet lidt for ofte…) Så derfor synes jeg, det er fedt, at Bonduelle, som jeg teamet op med om dette indlæg, er begyndt at sælge små dåser med kikærter. I sådan en er der kun 80 gram, hvilket passer mig betydeligt bedre.

3 fif til peberfrugthummus
✔ Jeg bruger min klassiske opskrift på hummus som base for min peberfrugthummus. Har du en anden yndlingsopskrift på hummus, kan du bare tilsætte peberfrugt, chili og feta til den.
✔ Smag på chilien, inden du bager den i ovnen. Peberfrugthummusen skal smage lidt af chili, men hvis du bruger for meget af en stærk chili, bliver hele hummusen for stærk.
✔ Smag til med salt, peber og citronsaft. Det er vigtigt at få en god balance.

Om Bonduelles kikærter
Alla Bonduelles kikærter er dampede. Det betyder, at de ikke bruger så meget lage i dåsen. For at det skal lade sig gøre, kræver det kikærter af høj kvalitet, så de ikke bliver smattet ud og kedelige. Resultatet bliver sprødere kikærter. Deres nye, små dåser kaldes ’Det lille twist’. Foruden kikærter kan du også købe små dåser af majs og kidneybønner. Du kan læse mere om Bonduelles produkter her.

Opskrift: Vegetarisk sandwich med peberfrugthummus | Frk. Kræsen Opskrift: Vegetarisk sandwich med peberfrugthummus | Frk. Kræsen Opskrift: Vegetarisk sandwich med peberfrugthummus | Frk. Kræsen Opskrift: Vegetarisk sandwich med peberfrugthummus | Frk. Kræsen Opskrift: Vegetarisk sandwich med peberfrugthummus | Frk. Kræsen Opskrift: Vegetarisk sandwich med peberfrugthummus | Frk. Kræsen Opskrift: Vegetarisk sandwich med peberfrugthummus | Frk. Kræsen Opskrift: Vegetarisk sandwich med peberfrugthummus | Frk. Kræsen Opskrift: Vegetarisk sandwich med peberfrugthummus | Frk. Kræsen Opskrift: Vegetarisk sandwich med peberfrugthummus | Frk. Kræsen Opskrift: Vegetarisk sandwich med peberfrugthummus | Frk. Kræsen Opskrift: Vegetarisk sandwich med peberfrugthummus | Frk. Kræsen Opskrift: Vegetarisk sandwich med peberfrugthummus | Frk. Kræsen

Vegetarisk sandwich med peberfrugt-hummus

Serves: 2 sandwichs
Cooking Time: 30 minutter

Ingredients

  • Peberfrugt-hummus:
  • 0,5 rød peberfrugt
  • 0,5 chili
  • 1 lille dåse kikærter (80 g)
  • 0,5 fed hvidløg
  • 1-2 spsk. olie
  • 1-2 spsk. naturel yoghurt
  • 0,5 tsk. tahin
  • 50 g feta
  • 0,5 citron
  • 0,5 tsk. salt
  • 1 nip peber

  • Sandwich:
  • 2 boller
  • 1 håndfuld rucola
  • 15 stykker syltede rødløg (her er min opskrift på syltede rødløg)
  • 8 stykker artiskok
  • 1 avokado
  • 6 skiver vesterhavsost

Instructions

1

Fjern kernerne fra peberfrugten. Skær chilien over og fjern kernerne.

2

Pensl med olie.

3

Kom i ovnen ved 225 grader. Bag chilien 5 minutter og peberfrugten 15 minutter.

4

Fjern skallen fra peberfrugten og lad den køle af.

5

Skyl kikærterne. Lad vandet dryppe af, så de ikke er for våde.

6

Kom peberfrugt, chili, kikærter, hvidløg, olie, naturel yoghurt, tahin og feta i en blender.

7

Blend.

8

Smag til med salt, peber og citronsaft.

9

Smør bollen med hummus.

10

Skær skiver af avokado og vesterhavsost.

11

Kom rucola, rødløg, artiskok, avokado og vesterhavsost i bollen.

PS.
Jeg har også lavet en video, hvor jeg viser, hvordan jeg laver både almindelig hummus og peberfrugthummus. Den kan du se her under.

Måske er det her også noget for dig?

  • Astrid Holm
    12. februar 2018 at 14:53

    Har du en opskrift på bollerne? De ser vanvittig gode ud

    • Linn
      12. februar 2018 at 21:04

      Snart! Jeg prøver af en ny opskrift, men jeg skal lige teste den en gang mere eller to, inden jeg tør dele den. Jeg tror stadigvæk på, at den kan blive en anelse bedre. Så det kommer 🙂