Video

VIDEO | Mine kommentarer til ‘Den store bagedyst’ og roulade

Frk. Kræsen og roulade

Den hemmelige udfordring i sidste afsnit af ’Den store bagedyst’ var en roulade. Roulade var den første kage, som jeg lærte at bage på hjemkundskabsundervisningen i folkeskolen. Så på den ene side var jeg ret lettet over, at det var den, jeg selv skulle bage i min YouTube-video om det seneste afsnit. Endelig en kage hvor jeg ikke er helt på udebane!

På den anden side var jeg også lidt træt af valget. For jeg synes virkelig ikke, at rouladen i programmet virkede specielt god. Der er både flødeskum, ristet kokos, hindbær, mango, chokolade med appelsinsmag og marengs i opskriften. Er det kun mig, eller er det ikke et par ingredienser for meget?

En lille del af fornøjelsen med at bage alle kagerne fra den hemmelige udfordring hjemme er at kunne spise dem efterfølgende. Men den her gang havde jeg ikke så meget lyst at smage den. Hvis jeg var dommer i programmet, og en af deltagerne havde præsenteret rouladen for mig, havde jeg fortalt hen, at den både manglede noget syrlighed og en lidt mere sofistikeret smagssammensætning. Det kan godt være, den var pæn. Men smagene minder mig altså mest om en børnefødselsdag.

Selvom jeg ikke var så vild med smagene, blev jeg ret tilfreds med udseendet. Ja, jeg kom vist til at tænde ild til en smule marengs på toppen og blev lidt bange for at den skulle blive for mørk. Så derfor blev den lidt for lys i stedet for. Og jeg havde den forkerte tyl i skabet. Men pyt – det er jo detaljer!

Vil du bage rouladen, ligger opskriften på DR’s website. Og vil du høre, hvad jeg ellers synes om afsnit fire, kan du kigge med i videoen. Som altid er jeg også nysgerrig på at høre, hvad du synes. Har du en favorit?

Vil du se mere om Den store bagedyst?
Her er min video fra afsnit 1, afsnit 2 og afsnit 3.

Abonnere på YouTube
Vil du se flere af mine videoer, kan du hoppe over på YouTube og abonnere på min kanal.
Så har du altid styr på, når der kommer noget nyt.

Måske er det her også noget for dig?

2 Kommentarer

  • Svar
    Laura
    24. oktober 2018 at 8:07

    Seriøst, jeg elsker at du tager dig tid til at lave de her videoer 🙂 Og jeg er så enig i dine kritikpunkter mht. sønderjysk og svensk tema! You speak the bagedyst truth 😉
    Er det kun mig eller har denne sæson skuffet lidt indtil videre i forhold til de sidste par sæsoner?

    • Svar
      Linn
      25. oktober 2018 at 16:46

      Tak! Jeg er så glad for at du kigger og kommenterer med. Synes, det er så hyggeligt at få lov til at nørde Bagedyst jo 🙂

      Ift. den her sæson tror jeg, at jeg er enig – selvom jeg synes, sidste sæson var den kedeligste indtil videre. Så derfor tror jeg, at jeg er ret glad for den her sæson alligevel – for når jeg sammenligner den med 2017, er det trods alt bedre. Men jo, jeg er enig. Men ved ikke lige hvorfor det føles sådan?

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.