Måltider/ Video

Video-opskrift: Pasta carbonara

Opskrift: Pasta carbonara | Frk. Kræsen

I drømmeverden ville jeg have en stor køkkenhave i baggården, et køleskab fyldt af lækre råvarer hver eneste dag og et madbudget, der var et par gange større end det er i dag.

I virkeligheden er det nærmeste jeg kommer en køkkenhave de 14 små chiliplanter, der står i vinduet i stuen.

Kigger man under ordet kaos i ordbogen, ville jeg ikke blive overrasket, hvis der er et billede af mit køleskab.

Min økonomi er ret fin. Jeg tror, min madbudget er ganske almindelig. Jeg bruger måske lidt for mange penge på saltlakrids hver måned, men ellers tror jeg, jeg køber ind som de fleste andre.

Jeg håber selvfølgelig, at jer der kigger med, synes at mine opskrifter spegler min ganske almindelige økonomi, køleskab og køkkenvindue. At I kan fornemme hverdagsstemningen her på bloggen.

Som en ny ting har jeg nemlig tænkt mig at skrue endnu mere op for hverdagen herinde nogle gange. Jeg har startet med en ny serie på YouTube, hvor jeg laver nogle opskrifter, hvor råvarerne maks må koste 100 kroner for fire portioner. Det bliver til 25 kroner per hoved (eller portion), for det husker jeg var maks-beløbet til madklubben på kollegiet, da jeg boede der.

Den første retten der måtte komme med er en klassisk pasta carbonara. Det er billigt, nemt at lave og smager lækkert.

Hvis du har nogle idéer til min kanal på YouTube, så læg endelig en kommentar. Og husk at du også kan abonnere på min kanal på YouTube, hvis du ikke vil gå glip af nogle videoer.

Pasta carbonara er lækkert og går hurtigt at lave. Og så kan man nemt få fire portioner for maks 100 kroner.

Pasta carbonara

Serves: 4 personer
Cooking Time: 20 minutter

Ingredients

  • 500 g spaghetti
  • 1 pakke bacon
  • 2 løg
  • 1 spsk. olie
  • 2 dl fløde
  • 4 æggeblommer
  • 25 g parmesan
  • Salt + peber

Instructions

1

Kog pastaen al dente.

2

Hak løg og bacon. Steg løg i olie i et par minutter. Kom bacon i og steg på middel varme i 5 minutter.

3

Riv parmesanosten. Pisk fløde, æggeblommer, parmesan, salt og peber sammen.

4

Hæld vandet fra pastaen fra. Bland pasta, bacon, løg og æggeblandingen på lav varme. Server gerne med en frisk salat til.

 

Andre gode (og billige!) pastaretter:
Pasta med squash og citron
Pasta med champignoner og rødløg
Pasta med bagte tomater

Måske er det her også noget for dig?

  • Pernille
    7. januar 2018 at 21:45

    Uha lille frøken – det kan være farligt at kalde din ret for “Carbonada”, da der ikk hører fløde hjemme i den originale italienske version, der bruges kogevandet fra pastaen istedet for – og hvidløg, men skriv du bare “min version af carbonada”, så er du homesafe
    : )
    Har forøvrigt også set at der nogle som bruger champignons – så stikker det jo helt af …
    go’aften til dig ; )