Drinks

Opskrift: Muscow mule med blodappelsin

Opskrift: Muscow mule med blodappelsin | Frk. Kræsen

Klik her for hele opskriften

Ved I, hvad jeg gjorde i morges? Noget, som jeg næsten aldrig gør. Jeg skal fortælle det lige om lidt, men først skal I få en hurtig opsummering af mine sidste 15 timer.

I går aftes holdt jeg event med mine amerikanske studerende. Bagefter var jeg nødt til at trække min cykel hjem. Det var for glat til at cykle. Halvvejs hjemme holdt mine støvler op med at holde tæt, og da jeg endelig var hjemme, var der en mindre sø i både den højre og venstre.

Jeg havde ondt i maven, min mascara havde forflyttet sig fra vipperne til et sted under øjnene, og jeg tillad mig at bande en smule over dansk vinter, inden jeg hang alt mit tøj på radiatoren, skiftede til en tør outfit og gik ud og drak øl. Vi hoppede mellem små søer med sne og regn både på vej til og fra Mikkeller, og da jeg kom hjem ved midnat, hang jeg næste sæt tøj til at tørre.

Så da jeg vågnede i morges, og det var sol, blev jeg så glad. Jeg cyklede til kontoret i det skønneste solskin. Jeg nåede at tænke, at hvis det bliver ved sådan her, må jeg finde mine solbriller frem. Fantastisk jo. Hvis det ikke føles som et forårstegn, så ved jeg ikke, hvad der gør.

Og da jeg parkerede cyklen uden for mit kontorfælleskab i bunden af Nørrebrogade, stadigvæk med solskin i alle retninger, besluttede jeg mig for at fejre. At det er fredag, at det er solskin, at jeg fået helt vildt meget lavet den her uge, og at foråret måske er på vej. Og så gjorde jeg det, jeg aldrig gør. I hvert fald ikke selv på en hverdag i Danmark.

Jeg gik på tur til bageren og købte en chokoladecroissant. Blev lidt chokeret over størrelsen (de kom bare i hvad jeg vil kalde XXL), men købte en alligevel. Fortsatte op på kontoret. Satte mig i vindueskarmen med en kop kaffe, skruede op for den her sang i hørtelefonerne, og så spiste jeg chokoladecroissant i solen de kommende fem minutter. Bagefter havde jeg smeltet chokolade på overlæben, krummer på min trøje og røde kinder, fordi solen bagte ind.

Det var fantastisk. Fredag, forår og en chokoladecroissant. Det sker næsten aldrig, men når det gør, er det so much worth it.

Opskrift: Muscow mule med blodappelsin | Frk. Kræsen Opskrift: Muscow mule med blodappelsin | Frk. Kræsen Opskrift: Muscow mule med blodappelsin | Frk. Kræsen Opskrift: Muscow mule med blodappelsin | Frk. Kræsen Opskrift: Muscow mule med blodappelsin | Frk. Kræsen Opskrift: Muscow mule med blodappelsin | Frk. Kræsen

Muscow mule med blodappelsin

Serves: 1 drink
Cooking Time: 10 minutter

Ingredients

  • 1 blodappelsin
  • 0,5 lime
  • 4 cl vodka
  • Ginger beer
  • Isterninger

Instructions

1

Press lime- og blodappelsinjuice.

2

Fyld et glas med isterninger.

3

Kom vodka, lime- og blodappelsinjuice i.

4

Fyld op med ginger beer, pynt evt. med frisk rosmarin og en skive blodappelsin.

PS.
Kan du lide muscow mule, skal du tjekke de her tre opskrifter på muscow mule med en twist ud. De er også lækre!

Måske er det her også noget for dig?