Kager med frugt og bær/ Video

Opskrift: Dansk jordbærtærte

Opskrift: Dansk jordbærtærte | Frk. Kræsen

Jeg har bagt jordbærtærte. En virkelig god en af slagsen, som alle burde kunne finde ud af at bage derhjemme.

Jeg har bagt jordbærtærten, fordi M og jeg i sidste uge havde en lang diskussion herhjemme. Vores diskussion var ret så forvirret, for det var først mit i vores samtale, som vi opdagede, at vi snakkede om to helt forskellige ting.

M talte om dansk jordbærtærte. Sådan en med marcipan, chokolade og vaniljecreme (det er den, jeg har bagt i dag). Jeg talte om svensk jordgubbstårta med lagkagebunde og flødeskum.

Jordbærtærte og jordgubbstårta er nemlig to helt forskellige ting. For tårta på svensk betyder ikke tærte, men lagkage. Måske burde vi have afsluttet diskussionen, da vi opdagede, vi talte om forskellige ting. Men det gjorde vi ikke. For de to jordbærkager var jo nødt til at sammenlignes! Hvilket selvfølgelig betød at jeg pludseligt stod i køkkenet i gang med at bage 2x kage. Alt for at kunne svare på det vigtige spørgsmål: Hvilken kage er bedst?

Svaret kan du se i den her video, og opskriften kommer her under. Vil du hellere bage svensk jordbærlagkage (som nok minder ret meget om dansk jordbærlagkage…), kan du finde den opskriften her.

Dansk jordbærtærte

Serves: 1 tærte
Cooking Time: 3 timer

Ingredients

  • 200 g marcipan
  • 150 g smør
  • 0,5 dl mel
  • 0,5 dl mandelmel
  • 3 æg
  • 50 g mørk chokolade
  • 1 dl piskefløde
  • 1 dl græsk yoghurt
  • 2 spsk. flormelis
  • 1 nip vaniljepulver
  • 350 g friske jordbær
  • 1 kvist mynte

Instructions

1

Start med at bage kagen. Riv marcipanen groft i en skål. Kom det bløde smør i og pisk sammen med en håndmikser.

2

Kom æggene i et ad gangen. Pisk dejen sammen mellem hvert æg. Kom derefter mel og mandelmel i og pisk forsigtigt sammen.

3

Kom dejen i en springform (25-30 cm) med bagepapir. Kagen må ikke være for tyk (cirka 3 cm er tilpas), så hvis du bruger en lille form, skal du ikke bruge al dej.

4

Bag i ovnen ved 175 grader i cirka 25 minutter. Brug en tandstik for at se, hvis kagen er færdig, eller om den skal have lidt mere tid i ovnen. Er der masser af flydende dej på stikken, skal kagen have en smule mere.

5

Hak chokoladen fint og kom på kagen, når den kommer ud af ovnen. Brug evt. en ske for at fordele chokoladen, så at hele toppen af kagen er dækket. Lad kagen køle af så den er helt kold, inden du fortsætter.

6

Kom piskefløden i en skål og pisk til luftig skum. Kom græsk yoghurt, flormelis og vaniljepulver i og pisk forsigtigt til du har en tyk creme. Kom cremen på toppen af kagen.

7

Rens og skær jordbærrene i mindre stykker. Kom på toppen af kagen. Pynt med et par blade mynte.

Andre lækre opskrifter med jordbær:
Jordbærsyltetøj med chiafrø
Frozen cheesecake med jordbær
Mini-pavlova med jordbær
Jordbærgrød
Jordbærscones

Måske er det her også noget for dig?