Guide

Guide: Sådan spiser du svensk surströmming

Guide: Sådan spiser du svensk surströmming | Frk. Kræsen

Guide: Sådan spiser du svensk surströmming | Frk. KræsenGuide: Sådan spiser du svensk surströmming | Frk. KræsenGuide: Sådan spiser du svensk surströmming | Frk. Kræsen

Sidste uge var jeg i Norrland, den nordligste del af Sverige. Min faster bor deroppe, og det er ikke så tit vi ses. Så når det endelig sker, skal det fejres – på den mest nord-svenske måde, der overhoved er. Med surströmming!

Efterhånden tror jeg, de fleste dansker kender svensk surströmming. Ikke fordi de selv har prøvet at spise den rådne fisk, men fordi de har hørt om det eller set YouTube-videoer af folk, der skal prøve at spise det uden at kaste op. For ja. Det stinker. Værre end man overhoved kan forestille sig. Men alligevel er der nogle (mest i den nordlige del af landet), der med glæde spiser det. Og til den kategori hører både min faster og min far.

Det var min første gang, og inden vi gik i gang, tror jeg, jeg var lige dele glad og bange. Billederne og videoen i det her indlæg fortæller nok historien, om hvordan jeg synes det smagte, ret fint. Derfor vil jeg hellere bruge pladsen her på at fortælle lidt om, hvordan man egentlig spiser surströmming, når man er færdig med at være forskrækket over lugten.

Hvad er surströmming?
Strömming er det samme som sild. Surströmming produceres primært i det nordlige Sverige. Fisken vaskes, saltes og står derefter og gærer i åbne beholdere. Da den første gæringsprocess er færdig, kommer man fisken på konserves, hvor den gærer videre.

5 fif når du skal spise svensk surströmming
✔ Du kan både købe hel surströmming og surströmming-fileter på dåse. Er du begynder, skal du gå efter fileterne.
✔ Man må aldrig ryste en surströmming-dåse. Tag det forsigtigt med den, for ellers kommer der surströmming-saft over det hele, når du åbner den.
✔ Åbn dåsen og spis surströmming udendørs. Kommer du til at åbne dåsen indendørs, lugter det i flere dage.
✔ Mange siger, at surströmming-dåsen skal åbnes under vand. Du kan også sætte dåsen i en stor plastikpose og forsigtigt åbne den derinde og derefter smide posen ud.
✔ Hvis der er surströmming tilbage bagefter, skal det ud gennem toilettet. Det er ikke nok, at du smider det direkte i skraldespanden på baggården eller uden for huset. Det kommer til at stinke i dagevis, hvis du vælger den metode.

Guide: Sådan spiser du surströmming
Surströmming spises i en “klämma”, hvor man lægger fyldet mellem to stykker svensk tunnbröd.

Ingredienser:
✔ Svensk “tunnbröd” – et lyst svensk knækbrød. Kan du ikke finde tunnbrød, skal du gå efter nogen anden form for knækbrød.
✔ Smør.
✔ Kogte mandelkartofler. Kan du ikke finde mandelkartofler, kan du bruge almindelige kartofler.
✔ Hakket rå løg.
✔ Surströmming.
✔ Bonus: Tomat.

Fremgangsmåde:
Smør knækbrødet. Kom skiver af kartoffel på. Kom rå løg på. Kom evt. tomat på. Top med surströmming. Brug et ekstra styk knækbrød som låg. Spis gerne sammen med øl.

Guide: Sådan spiser du svensk surströmming | Frk. Kræsen Guide: Sådan spiser du svensk surströmming | Frk. Kræsen Guide: Sådan spiser du svensk surströmming | Frk. Kræsen Guide: Sådan spiser du svensk surströmming | Frk. Kræsen

Måske er det her også noget for dig?

8 Kommentarer

  • Svar
    Ann
    16. juli 2017 at 19:57

    Godt gået! 🙂

    Da jeg boede i Norge, arbejdede jeg på et hotel i Beitostøle , hvor der var en årlig rakfisk festival, altså den norske pendant til surstrømnibg. Det smagte specielt, men lugtede ikke, og jeg fik klemt det ned 🙂
    https://no.m.wikipedia.org/wiki/Rakfisk

    • Svar
      Linn
      17. juli 2017 at 8:15

      Tak! Er også selv lidt imponeret, over at jeg lykkedes.

      Jeg har hørt om rakfisk før – det lyder også virkelig specielt. Det er altså nogle underlige traditioner, vi har i de nordiske lande hva! 🙂

  • Svar
    Trine
    16. juli 2017 at 20:05

    Har du en idé om, hvor man kan købe det?

    • Svar
      Linn
      17. juli 2017 at 8:18

      Nej, desværre ikke. Du kan ret nemt få fat i det i det nordlige Sverige, men i Danmark og Skåne er det sværere. Mange gange tror jeg næsten, du enten selv skal på Sverige-tur eller kende nogen, der kan tage det med hjem til dig. Men jeg lover at give lyd, hvis jeg hører om nogle danske steder!

      • Svar
        Trine
        17. juli 2017 at 20:55

        Tak. Vi var i Stockholm sidst sommer, og det var helt umuligt at få fat på…

        • Svar
          Linn
          18. juli 2017 at 10:12

          Er det rigtigt? Hvor underligt! Et eller andet sted burde de jo have det! Men men… måske de ikke tør 😉

  • Svar
    Frida G Svensson
    17. juli 2017 at 19:48

    alltså jag är från skåne och allt men hade hellre dött än ätit eller luktat på surströmming. fy fan! =)

    • Svar
      Linn
      18. juli 2017 at 10:12

      Haha! Det tror jag är en klassisk reaktion! Förstår dig verkligen 🙂

    Skriv en kommentar