Guide

Guide til Firenze

Guide til Firenze | Frk. Kræsen

Første gang jeg besøgte Firenze var i 2013. M og jeg kørte Toscana rundt i en lille lejet Panda og prøvede at se så meget, som vi overhoved kunne i 35 graders varme. Vi brugte tre dage i Firenze, og det var nok, for at jeg skulle blive vild med byen.

Tur nummer to til Firenze blev i år. M og jeg pakkede hver sin lille rygsæk, fandt nogle billige flybilletter til Pisa og hoppede på en bus videre til min yndlingsby, da vi landede. Og så brugte vi fire dage med solskin, gelato, lange gåture og masser af kolhydrater og rødvin. En bedre forsmag på sommeren kan jeg i hvert fald ikke få.

Firenze er en speciel by. Uendelig smuk, men hvis man ikke ved, hvor man skal kigge, møder man lige så mange amerikanske turister, der er på sin obligatoriske Rom-Firenze-Venedig-tur, som man møder italienere.

Det er ikke helt sådan, M og jeg foretrækker vores turer, så vi prøver altid at opdage de dele, som ikke indeholder helt så mange historiske bygninger og monomenter – for det er tit der, turisterne står klar med kamera og guidebog. Og efter to gange i Firenze synes jeg, vi begynder at få ret fin styr på den skønne italienske by.

I den her guide til Firenze har jeg samlet mine bedste steder fra 2013 og nogle nye favoritter fra i år. God tur!

Guide til Firenze | Frk. KræsenGuide til Firenze | Frk. KræsenGuide til Firenze | Frk. Kræsen

Ditta Artigianale (kaffe)

Jeg elsker americano for en euro i baren på diverse små kaffesteder. I min optik bliver det ikke mere italiensk. Men selvom jeg er vild med det typisk italienske, sætter jeg også pris på en rigtigt godt kop kaffe en gang i mellem. Sådan en laver de på Ditta Artigianale, hvor de både har V60 og Aeropress på menukortet. Er du på jagt efter en god morgenmad, har de også sådan en klar til dig.

Adresse: Via dello Sprone, 3/5/R

Guide til Firenze | Frk. Kræsen

San Lorenzo Mercato Centrale (kaffe)

Første gang jeg var i i Firenze, kunne jeg ikke lade være med at blive lidt vild med deres torvehaller. Der kan man købe masser af friske råvarer, kigge på mennesker og få en god kaffe til en enkel euro. Tag en tur derind og find dit bedste kaffested – jeg var var vild med det på billedet.

Adresse: Piazza dell Mercato

Guide til Firenze | Frk. Kræsen

Gelateria dei Neri (is)

Firenze har mange gode is-steder. En af mine favoritter er Galeteria Dei Nero, der har et virkelig stort udvalg af is. Jeg gik efter deres chokoladesorbet, men hvis du er lidt mere modig, skal du smage deres parmesan-is.

Adresse: Via dei Neri 9r

Vivoli Piero Il Gelato (is)

Endnu et lækkert sted at spise is. Da jeg kommer forbi, er det udelukkende gamle damer, der står bag disken. Virkelig charmerende.

Adresse: Via Isola Delle Stinche, 7/R

Guide til Firenze | Frk. Kræsen

Galeteria della Passera (is)

Der er kun plads til en enkel kunde eller to inde på det her lille sted. De har ikke byens største udvalg af smage, men til gengæld vinder de på charmerende personale, hyggelig indretning og et fint lille torv lige udenfor.

Adresse: Via Toscanella 15r.

Guide til Firenze | Frk. KræsenGuide til Firenze | Frk. KræsenGuide til Firenze | Frk. KræsenGuide til Firenze | Frk. Kræsen

Santarosa Bistrot (café/bar)

Gemt væk i en lille park ligger Santarosa Bistrot. En slags urban have og café, hvor du både kan få en kop kaffe og en Aperol Spritz til fem euro. Her kan du læse avis, tage en lur i en solstol eller bare hænge ud fra morgen til aften. Perfekt sted for en lille pause.

Adresse: Lungarno Santarosa

Guide til Firenze | Frk. Kræsen Guide til Firenze | Frk. Kræsen Guide til Firenze | Frk. Kræsen

La Cucina Di Pescepane (restaurant)

Det her sted startede som en foodtruck ved floden, men for lidt tid siden blev det også til en lille restaurant. Alle alternativer på deres menu inkluderer fisk, og du vælger selv, hvilken rækkefølge retterne skal serveres i. Der findes kun et enkelt engelsk menukort, men heldigvis taler de fleste gæster her italiensk, så der er ikke så meget ventetid for at forstå, hvilke alternativerne er.

Adresse: via Carducci 15R.

Guide til Firenze | Frk. KræsenGuide til Firenze | Frk. Kræsen

Boutique della Pasta Fresca

På danske Birgittes blog ‘A Dusty Olive Green’ er der masser af fine forslag til Firenze. Birgitte har ekstra mange anbefalinger til det område, der hedder Le Cure, som ligger 45 minutters gåtur væk fra centrum. Der foreslår hun, at man spiser pasta på Boutique della Pasta Fresca, så det er præcis det, M og jeg gør. Vi er de eneste i lokalet, der ikke kommer fra Italien, og man kan virkelig mærke, at det her ikke er et sted, hvor der plejer at komme turister.  To tallerkener pasta og to glas vin koster 11 euro. Velkommen til hverdags-Italien.

Adresse: Via Domenico Cirillo 2/c.

Antica Bottega del Pane Caffé (kaffe)

Når du har spist pasta på Boutique della Pasta Fresca, kan du fortsætte til Antica Bottega del Pane Caffé og få en kaffe efter maden. Antica Bottega del Pane Caffé er en meget lille kaffebar, hvor du selvfølgelig også kan få en småkage eller croissant.

Adresse: Via Vincenzo Borghini 21r.

Guide til Firenze | Frk. Kræsen Guide til Firenze | Frk. Kræsen Guide til Firenze | Frk. Kræsen

Trattoria Cibreo (restaurant)

Cibreo består af en trattoria og en restaurant. Den sidste af de to havde to Michelin-stjerner i 2013, så vi valgte den første – trattorian. Og hvilket valg! Vi fik serveret kylling-frikadeller, tomatsovs, kartoffelpure og marinerede kikærter. Få ingredienser, nøje udvalgt. Et af de fem bedste måltider jeg nogensinde har fået.

Adresse: Via de´Macci 122R.

Trattoria 13 Gobbi (restaurant)

Da M og jeg var på roadtrip i Toscana i 2013, mødte vi et italiensk par på øen Elba. De fortalte os, at vi ikke kunne tage til Firenze uden at spise på Trattoria 13 Gobbi, så derfor tog vi selvfølgelig på jagt efter den restaurant, da vi kom frem. Vi var nok ikke de eneste, der havde fået det tip, for da vi kom frem var restauranten næsten helt fuld. Majoriteten af gæsterne spiste “the one pound steak” og “rigatoni” (som også var markeret i rødt i det ellers sorte menukort), og siden det var det kæresteparet på Elba havde anbefalet os, var det også det vi spiste. Måltidet smagte fantastisk, så anbefalingen er hermed givet videre.

Bestil en steak og en pasta til to personer – der er masser af mad. Vi delte et lille styk chokoladekage (også den markeret i rødt i menukortet) til dessert, og den var lige så god som resten af måltidet.

Adresse: Via del Porcellana, 9R

Guide til Firenze | Frk. Kræsen

Gusta Pizza (pizza)

Hvis det er noget, de har styr på i Italien, må det være pizza. Vi starter vores tur med pizza og rødvin på Gusta, og det smager lige så fantastisk, som vi håbede.

Adresse: Via Maggio, 46/red

Guide til Firenze | Frk. Kræsen

Il Pizzaiuolo (pizza)

Vil du spise mere end en pizza i Firenze, smager pizzaen på Il Pizzaiuolo godt. Køb den med ‘to go’ og sæt dig på et torv i nærheden – der er flere fine at vælge mellem.

Adresse: Via de’ Macci, 113R

Guide til Firenze | Frk. Kræsen

MAD Souls & Spirits (bar)

På San Frediano ligger flere barer efter hinanden. Er du på jagt efter gode cocktails, anbefaler jeg, at du kigger ind på MAD. Deres cocktailkort har mange sjove alternativer. Jeg smager en med skovbær og æbleeddike. En kombination som måske kan lyde lidt underlig, men som sidder lige i skabet.
Adresse: Borgo S. Frediano, 36-38r.

The Joshua Tree Pub (bar)

Hvis du vil drikke øl med italienere i 20’erne, skal du tage en smut forbi den her bar. Den ligner en klassisk dansk ølbar – bare med italiensk fodbold på tv-skærmen i hjørnet. Det er ikke specielt fancy, men giver en ret fin følelse af hvordan, det er at bo i Firenze “på rigtigt”. Og så er det et godt sted at se en kamp, hvis du er til den slags.

Adresse: Via della Scala, 37.

Guide til Firenze | Frk. Kræsen

Area Pettini Burresi

Da vi var på tur i Le Cure kunne vi ikke lade være med at kigge forbi den lokale park. Køb med noget at drikke og find en bænk i solen (eller skyggen!) og hold en pause, inden du går videre. Her er smukt, hyggeligt og lokalt.

Adresse: Via Faentina 145

Guide til Firenze | Frk. Kræsen

Michelangelo-pladsen

Først gik vi forkert. Og så gik vi tilbage. Bare for at opdage at vi alligevel havde været på den rigtige vej til at starte med. Det burde ikke være så svært at finde Michelangelo-pladsen, og når du når til toppen, bliver du belønnet med en smuk udsigt. Så find den rigtige vej og begynd at gå op for de mange trappetrin.

Guide til Firenze | Frk. Kræsen

To hyggelig gader: Borgo la Croce og Via Pietrapiana

Firenze er fuld af hyggelige små gader. Jeg er ekstra glad for Borgo la Croce og Via Pietrapiana. Der ligger hyggelige, forskellige restauranter og små caféer. Ved du ikke hvor du skal, så gå til de her gader og kig lidt rundt.

Guide til Firenze | Frk. Kræsen

4 ting at huske til sidst

✔ I Firenze holder mange restauranter siesta. Mange har typisk åbent 12-14 og igen efter klokken 19. Det kan være godt at have med i planlægningen.

✔ Husk at bestille bord! Mange restauranter er populære, så det er kan være en god idé at ringe dagen inden og sikre, at du får plads.

✔ Det går hurtigt at komme fra Pisa til Firenze. Kan du ikke finde nogle billige flybilletter direkte til Firenze, kan du sagtens flyve til Pisa og tage bussen videre. Det tager en time og koster cirka 10 euro at tage bussen direkte fra lufthavnen i Pisa til togstationen i Firenze.

✔ I Firenze har butikkerne og lejlighederne forskellige nummer. Så hvis du ikke kan finde en adresse, så kig lidt længere ned eller op ad gaden. Du kan sagtens stå uden for lejlighed nr. 16, samtidigt som du står uden for butik nr. 22.

 

Elsker du også Italien?
Så synes jeg, du også skal tjekke mine andre guides til Italien ud:
Guide til Rom
Guide til Norditalien og Toscana
Guide til Venedig

Måske er det her også noget for dig?

17 Kommentarer

  • Svar
    linda;
    22. august 2013 at 6:38

    hvor lyder det bare lækkert og topfristende. nu glæder jeg mig ekstra-ekstra meget til vores endagstur til firenze.

    • Svar
      Linn
      22. august 2013 at 8:16

      Du kan virkelig glæde dig – det er en helt igennem fantastisk by. God tur!

  • Svar
    Camilla
    22. august 2013 at 17:36

    Hvor ser det fantastisk ud – og meget fine billeder! Var selv en enkelt dag i Firenze sidste år, og det er virkelig en skøn by 🙂

    Jeg vil helt sikkert gemme dine tips til næste gang jeg kommer til at bevæge mig til det toscanske 🙂

    • Svar
      Linn
      23. august 2013 at 7:12

      Tak! Jeg synes det var så fint så fint, og glæder mig også til næste gang jeg har mulighed for at tage på tur dertil igen. Den står på min top-tre over byer jeg gerne vil til igen 🙂

  • Svar
    Mette Lindgaard
    26. august 2013 at 20:18

    Åh hvor jeg glæder mig til at besøge Firenze nu 🙂

    • Svar
      Linn
      27. august 2013 at 18:54

      Jeg er virkelig misundelig. GOD TUR! 🙂

  • Svar
    Mona Larsen
    7. december 2014 at 14:46

    Nej, hvor lyder Firenze bare helt fantastisk!
    Jeg overvejede Firenze, da jeg bestilte flybilletter til sommerferien 2015. Men det blev Rom i stedet. Havde jeg læst din blog inden da, havde jeg nok valgt Firenze! Især dine billeder giver mig lyst til at rejse afsted i dag 🙂 Og det er ikke fordi det er voldsomt dyrt, synes jeg. Jeg fandt nogle okay billige flybilletter på fdm-travel – http://www.fdm-travel.dk/italien/firenze/fly/ – så det kan være det bliver til en lille forlænget weekend til foråret.

    iiihhh nu har jeg jo lyst til sprød, italiensk pizza!!

    • Svar
      Linn
      7. december 2014 at 16:03

      Dejligt at høre, du kan lide min guide og billederne. Firenze er helt fantastisk, og jeg kan kun anbefale det!

  • Svar
    Johanne
    1. april 2017 at 17:29

    Hej!
    Jeg skal til Firenze på mandag og vil derfor spørge om, hvad prislejet på mad ligger på?
    Hvad kan et aftensmadsmåltid koste?
    Johanne

    • Svar
      Linn
      2. april 2017 at 14:52

      Jeg tror, det varierer meget fra sted til sted, men generelt synes jeg, Italien er ganske billigt. Alt fra 10 euro og op måske..?

  • Svar
    Thit
    9. maj 2017 at 10:32

    Sikke en fin guide og wauw nogle smukke billeder! Du har virkelig fanget stemningen og varmen godt. Jeg har besøgt Firenze én gang, men skal derned igen til sommer, og nu glæder jeg mig jo endnu mere! 🙂

    • Svar
      Linn
      9. maj 2017 at 10:40

      Tak! Skønt at høre, du synes, jeg har fanget stemningen. Den er jo helt speciel og ikke helt nem at få til på billeder 🙂 God tur i sommer!

  • Svar
    Linn
    9. maj 2017 at 12:49

    Vi har boet gennem AirBnb begge gange, vi har været i Firenze. Vi har bare gået efter nogen brugere/lejligheder, der har mange omtaler siden tidligere, så vi har følt os ret trygge. Første gang havde vi ikke nogen anelse om, hvor vi “burde” bo, men den her gang gik vi efter noget tæt på floden og endte på en gade, der hedder Costa dei Magnoli. Det var en fin beliggenhed. Generelt synes jeg at Firenze er en god by at bruge AirBnb i, for hotellerne er typisk ret dyre. Du må skrive, hvis jeg skal være mere specifik 🙂 Og tak for ros forresten!

  • Svar
    Camilla
    11. maj 2017 at 15:59

    Sikke en smuk guide, Linn. Den giver mig (endnu mere) lyst til at rejse ned i varmen. Jeg gemmer den til et forhåbentligt fremtidigt besøg 😉

    • Svar
      Linn
      11. maj 2017 at 16:08

      Tak Camilla 🙂 Kan godt forstå, du har lyst til at tage til varmen – her er jo så koldt herhjemme!

  • Svar
    Jenny
    20. juli 2017 at 22:09

    Tak for tip, jeg er pt i Firenze og har drukket spritz på santarosa, plus lige ved siden af hvor du selv henter i baren hos en gammel dame, der ikke kan engelsk og som skal nærlæse skildtet med indholdet, du sidder på pladtikhavestole.

    • Svar
      Linn
      21. juli 2017 at 9:21

      Åh, jeg tror, jeg ved hvilket sted, du mener. Det virkede også virkelig hyggeligt! Jeg elsker steder, hvor de kun taler italiensk. Det er simpelthen så charmerende 🙂

    Skriv en kommentar