Guide

Guide til Berlin

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Den første rejseguide, som jeg publicerede her på bloggen, var til Berlin. Den udgav jeg i oktober 2011. Det var den første tur, M og jeg tog på sammen, og jeg var nyforelsket i både byen og manden.

Siden besøget i 2011 har vi været i Berlin mange gange. Vi har drukket cocktails og spist pizza på toppen af et gammelt parkeringshus. Fejret nytårsaften sammen med glade tysker. Spist langsom morgenmad og drukket kaffe på fortovene. Og da vi stoppede tre dage i Berlin på vores interrail sidste sommer, brugte vi en af de varme aftner ved en flydende swimmingpool midt i kanalen.

Berlin er gaven, der bliver ved med at give. Jeg opdager nye steder, hver gang jeg tager på besøg, og jeg elsker at gå på opdagelse i en bydel ad gangen. Mest hænger jeg ud i Neukölln, Kreuzberg og Prenzlauer Berg og efter vores besøg sidste sommer, synes jeg, det har blevet dags at opdatere guiden til byen. Så her kommer min guide til Berlin – fuld af gamle og nye favoritter fra alle vores besøg.

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Kreuzberg kan lidt af det hele. Her kan du finde byens bedste kebab, hyggelige caféer og lækker morgenmad. Bydelen er stor, og Kreuzberg omkring Görlitzer Park og Kreuzberg ved Bergmannstrasse er næsten to forskellige bydele. Så her er meget at opdage.

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Le Bon (café)
Da vi var i Berlin sidste sommer, boede vi ved siden af Le Bon. Her kan du – i følge Le Bons egen hjemmeside – få “brunch, lunch and booze”. Det vil sige lidt af hvert. Vi tog forbi om formiddagen, og jeg bestilte vegansk grød og sort kaffe til morgenmad. Termometeret viste 38 grader, så vi var glade, at der var et bord ledigt i skyggen på fortovet, selvom det også virkede hyggeligt indenfor.
Adresse: Le Bon, Boppstrasse 1, Kreuzberg

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Kaffeebar (kaffe og morgenmad)
På Graefeststrasse ligger Kaffeebar. Et lille sted, der har styr på sin kaffe. Jeg har både været her om vinteren og midt om sommeren. Begge gange har det været proppet med mennesker. Her sidder gode venner og spiser brunch ved vinduet, kærestepar læser avisen sammen og udenfor sidder unge mænd og drikker espresso. Det er mere end hyggeligt og perfekt for både morgenmad og kaffe året rundt.
Adresse: Kaffeebar, Graefestrasse 8, Kreuzberg

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Chapter One (kaffe)
En af de første gange jeg var i Berlin, boede jeg farligt tæt på den lille kaffebar Chapter One. Her har de styr på sin kaffe. Der er meget lidt plads indenfor, så er vejret ikke til at sidde ude, må du drikke din kaffe hurtigt eller tage den to-go. Men er du heldig med vejret, foreslår jeg, at du bestiller en iskaffe, sætter dig på en af taburetterne udenfor og nyder både solen og kaffen.
Adresse: Chapter One, Mittenwalder Straße 30, Kreuzberg

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Knofi (tyrkisk morgenmad)
For nogle år siden var M på filmfestival i Berlin. Der mødte han tyrkiske Hamit, og en af Hamits veninder fortalte os, at man kunne finde Berlins bedste tyrkiske morgenmad på Bergmanstrasse. Vi fik et sms med adressen og fik at vide, vi skulle kigge efter Knofi i nummer 11. Der findes nemlig to Knofi – en med morgenmad og en med aftensmad. I nummer 11 bestilte vi stærkt tyrkisk te til en omelet med grøntsager, tomater og krydderier. Det var en lidt anderledes kombination, som var hyggelig at opleve og smage.
Adresse: Knofi, Bergmannstr. 11, Kreuzberg

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Mustafas Gemüse Kebap (kebab)
Kender du Mustafas Gemüse Kebap? I følge rygtet skulle Mustafa og hans kollegaer servere Berlins bedste kebab. Er du i tvivl, giver den lange kø, som altid er uden for deres lille biks, dig måske svaret. M og jeg har været her flere gange. Det korteste, vi har stået i kø, er en halv time. Men det er heldigvis ventetiden værd. For lidt over 3 euro får du et pitabrød med kylling, varme grøntsager, salat, feta og friskpresset citron.
Adresse: Mustafas Gemüse Kebap, Mehringdamm 32, Kreuzberg

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Kimchi Princess (koreansk restaurant)
Den bedste koreanske mad, som jeg har smagt, har jeg fået serveret i Berlin. Her findes flere steder, der har styr på det asiatiske køkken. En af mine favoritter er Kimchi Princess. Her kan du bestille flere forskellige retter, som du deler med resten af bordet. Det hele smager lækkert, hvis du er til koreansk mad.
Adresse: Kimchi Princess, Skalitzer Str. 36, Kreuzberg

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Prenzlauer Berg var den første bydel i Berlin, som jeg virkelig gik på opdagelse i. Efterhånden er her blevet ret pænt, og når du spiser morgenmad på et af caféerne, skal du ikke blive overrasket, hvis der er flere, der snakker dansk end tysk rundt omkring.  Prenzlauer Berg er et sikkert kort, som er fuldt af hyggelige steder.

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Café Fleury (café)
Da vi besøgte Café Fleury i 2011, fandt vi et bord udenfor. Det var en lun formiddag i september, og jeg ville gerne lade som, det stadigvæk var sommer. Men er du ikke så heldig, at du kan sidde udenfor, skal du ikke være ked af det. Fleury er også hyggeligt indenfor.

Indretningen her går i blåt og hvidt (eller – sådan var det i hvert fald i 2011!). Den gang bestilte M og jeg en morgenmad i størrelse XL. Den var nok tiltænkt en meget sulten person, men der var nok til os begge to.
Adresse: Café Fleury, Weinbergsweg 20, Prenzlauer Berg

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Bonanza Coffee Heroes (kaffe)
Er det ikke sjovt, hvordan man kan sige, at der er flere forskellige steder i Berlin, der serverer byens bedste kaffe? Bonanza Coffee Heroes er et af de sted, så er du i den her del af byen, må du tage forbi og drikke en kop eller to.
Adresse: Bonanza Coffee Heroes, Oderberger Straße 35, Prenzlauer Berg

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Napoljonska (vafler)
Jeg elsker vafler. Derfor er det nok ikke nogen overraskelse, at jeg er helt vild med et café, der har masser af vafler på menuen. Sådan er det på Napoljonska. Her serverer de vafler med forskellige toppings. Stedet ligner noget, man kan finde i en film med hyggelige pastelfarvede lokaler og blomster i alle retninger.
Adresse: Napoljonska, Kastanienallee 43, Prenzlauer Berg

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

The Bird (burger)
Det er på ingen måde en joke, når jeg siger, at jeg har fået mit livs burger på The Bird. Stedet er populært, så du skal huske at bestille bord, hvis du vil være sikker på at få en plads. Jeg ved ikke, hvis det er stemningen eller maden, der gør det så populært, for begge dele er i top. Burgeren består af mere kød end bolle og spiller i en helt egen burger-liga. Det er klart den bedste, som jeg har spist.
Adresse: The Bird, Am Falkplatz 5, Prenzlauer Berg

Weinerei (vin)
Har du hørt om Weinerei? Jeg hørte om det, langt før jeg selv havde mulighed for at besøge det. Men sådan bliver det nok, når man har et så anderledes koncept, som de har. Weinerei er nemlig en vinbar, hvor du betaler to euro for et glas. Og så drikker du, så meget du vil. Flaskerne står fremme, og du må selv skænke op. Når du går, betaler du, hvad du synes passer.
Adresse: Weinerei, Veteranenstraße 14, Prenzlauer Berg

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Neukölln er en ret ny forelskelse for mit vedkommende. Bydelen er mere slidt, men måske også lidt mere autentisk, end mange andre dele af Berlin. Her kan du finde små hyggelige gader, den nedlagte lufthavn Tempelhof og halvhemmelige barer som venter på at blive opdaget.

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Klunkerkranich (tagteresse/bar)
Det var M’s gode ven Maria, som har boet ved siden af det store shoppingcenter Neukölln Arcaden, der fortalte os, at der findes en ret fantastisk bar på tagterrassen på toppen af bygningen. Du må tage elevatoren op gennem hele bygningen, hvor du ender på en parkering og må gå det sidste styk. Og så står du der pludseligt – midt i en bar og urban have, som virkelig kan noget. Du kan se ud over hele Berlin, bestille drinks, øl, kaffe og pizza – jeg e l s k e r det.
Adresse: Klunkerkranich, Karl-Marz-Strasse 66, Neukölln

Art unt weise (bar)
I gaderne mellem Tempelhof og Hermanstrasse ligger mange små caféer, restauranter og barer, som bare venter på at blive udforsket. En af mine favoritter er Art unt Weise. Da vi kiggede forbi for et par år siden, stod der en kvindelig DJ med en smøg mellem læberne i vinduet. Bag baren styrede en ung gut som smilte, så snart vi kom ind. Den aften vi var på besøg, var det for varmt for at sidde indenfor, så vi endte i to lænestole på fortovet sammen med 90% af barens øvrige gæster.
Adresse: Art unt weise, Leinestrasse 48, Neukölln

Louislane (morgenmad/café)
I følge appen Yelp er Louislane et hyggeligt sted, så derfor besluttede vi os for at spise morgenmad der for nogle år siden. Og appen havde ret. Morgenmaden var fin og cappuccinoen god. Bedst af alt var stemningen – ejeren af caféen gik nemlig rundt og småsnakkede med stamgæsterne hele formiddagen.
Adresse: Emser Strasse 41, Neukölln 

Ban Ban Kitchen (koreansk streetfood)
Det var meget tilfældigt, at vi endte med at spise aftensmad på Ban Ban Kitchen en sommeraften for nogle år siden. Ban Ban Kitchen er en lille sortmalet kiosk, der kun har plads til få gæster. Ved du ikke, at den ligger her, kan du sagtens gå forbi uden at være klar over, hvilken kulinarisk oplevelse du går glip af. Her kan du få koreansk fastfood for 5 euro. Det er måske ikke et sted, du skal gå efter, hvis du er i en anden ende af byen. Men er du alligevel i Neukölln, synes jeg, det er en god idé at kigge forbi.
Adresse:Schillerpromenade 32, Neukölln

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Roamer’s (kaffe)
Neuköllns bedste kaffe finder du på Roamer’s. Det er en lille brun kaffebar, hvor der er lige så mange planter som kaffedrikkende gæster. På Roamer’s er stemningen afslappet (som de fleste steder i Berlin) og kaffen står i fokus.
Adresse: Pannierstrasse 64, Neukölln

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Tempelhof (den nedlagte lufthavn)
Tempelhof plejede at være en lufthavn, men det er den ikke længere. Heldigvis er her ikke sket så meget, siden lufthavnen blev nedlagt. Nu fungerer Tempelhof som gigantisk park, hvor folk løber, hænger ud, kite-surfer, planter ting i en urban have og bruger solskinsdage med at lave ingenting. Tempelhof er helt sikkert et besøg værd, hvis du er i Neukölln og solen skinner.
Adresse: Tempelhof, Neukölln

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

En af de mest charmerede ting med Berlin er, at alle bydele nærmest er som små egne byer. Har jeg boet i Kreuzberg, har jeg brugt det meste af min tid i Kreuzberg. Det samme gælder Prenzlauer Berg og Neukölln. Alle bydele er så fine, store og spændende, at jeg ikke føler, jeg behøver tage på tur. Til trods for det, har jeg været en del omkring i Berlin, og jeg har også nogle yndlingssteder i de andre delene, som jeg gerne vil dele.

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Silo Coffee (kaffe/café)
Søger du efter lækre steder at spise morgenmad i Berlin, kommer du helt sikkert at finde Silo Coffee. Den her kaffebar er nemlig en af Berlins mest populære. Vi kiggede forbi en varm formiddag i august. Det var godt fyldt op både indenfor og udenfor, men efter en halv times ventetid, var der et bord ledigt til os. Vi bestilte pandekager og toast til morgenmad, som vi nød med en lækkert sort kaffe.
Adresse: Silo Coffee, Gabriel-Max-Straße 4

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Vineria del Este (spansk tapas og vin)
Vi fandt Vineria del Este gennem appen Yelp. Over 50 personer havde anmeldt tapas-restauranten og den havde 4,5 ud af 5 stjerner i gennemsnit. Så M og jeg tog U-bahn fra Kreuzberg. Efter en lidt for lang og ret forvirret gåtur fandt vi ret, gik indenfor og bestilde lidt af det hele fra menukortet.

Efter lidt tid landede kartoffelpandekage, grillet fisk, paprika-chorizo og et par små skåle på vores bord. Som bonus fik vi en tallerken oliven, som vi hapsede sammen med et indledende glas cava. “Hvis resten af maden bare smager halvdelen så godt som de her oliven, så er jeg fan” sagde jeg til M, da jeg havde spyttet den sidste olivenkerne ud.

Vineria del Este er en blanding af spanske delikatesser, vinbar og afslappet tysk restaurant. Ejeren smilte til os, og på lidt forvirret engelsk snakkede vi om alt og intet, da han kom med maden. Hvis jeg ikke allerede var fan, havde jeg blevet det, da han kom med likør og skænkede to shot op, samtidigt som vi fik regningen.

Adresse: Vineria del Este, Bänschstraße 41, Friedrichshain

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Badeschiff Berlin (swimming pool og bar)
Temperaturen låg stabilt på 35 grader, da vi besøgte Berlin sidste sommer. Det var næsten for varmt, så den første aften pakkede vi vores badetøj og gik i retning af Badeschiff Berlin. Badeschiff Berlin er en kunstig strand lige ved floden. Her kan du drikke drinks, ligge i en solstol og bade. Midt i floden ligger nemlig en swimming pool.

Mit på dagen om sommeren er der nogle gange flere timers kø for at komme ind på Badeschiff. Men da vi kom kvart i ni om aftenen, kunne vi gå lige ind. Vi nåede to svømmeturer i poolen og blev siddende og drak øl frem til midnat. Et helt magisk sted, når det er sommer i Berlin.
Adresse: Badeschiff Berlin, Eichenstraße 4

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Stranden midt i byen
Lige overfor Ostbahnhof, 300 meter efter at muren slutter, starter en jamaicansk strand. (Eller – det gjorde det i hvert fald for et par år siden, da jeg var i Berlin. Man ved aldrig rigtigt med de små strande i Berlin – pludseligt er de væk igen.)

Udefra ligner det bare et hul i væggen, og det er svært at gætte, der gemmer sig en strand bag muren. Indenfor minder det om Christiania. Der er en sandstrand, pingpong-borde og gode muligheder for at hænge ud og drikke øl. Her kan du spille basket, snuppe en cocktail og chille ved vandet i en solstol.

PS.
Det her er som sagt alle mine yndlingssted fra flere forskellige rejser til Berlin. Guiden er opdateret i februar 2019, men jeg kan selvfølgelig ikke love, at alle stederne stadigvæk ligner dem, jeg besøgte for flere år siden. Så på forhånd undskyld, hvis mine beskrivelser ikke længere passer 100%. Forhåbentlig får du alligevel nogle gode oplevelser!

Måske er det her også noget for dig?

  • Christina
    12. august 2018 at 11:18

    Hej Linn, tak for en rigtig god guide til Berlin. Vi kan også varmt anbefale Silo Coffee til brunch og ja, Roamers er virkelig lækkert! Til aftensmad er Shiso Burger og Santa Maria værd at prøve. Vi var i hvert fald meget begejstrede 🙂

    • Linn
      12. august 2018 at 12:50

      Hvor fedt, tak! Det er lidt sjov, for jeg var faktisk selv på Silo til brunch, da jeg var i Berlin i den her uge. Og er helt enig – det er godt. Tak for de andre tips – dem må jeg få prøvet på et tidspunkt 🙂

  • Dorte
    15. juli 2017 at 21:29

    Hej linn, super fin guide. Hvad hedder denne jamaicanske strand? Kan simpelthen ikke finde den på mit kort og vi er Berlin netop nu og en god uge frem Kh Dorte

    • Linn
      15. juli 2017 at 21:52

      Åh, jeg må indrømme, jeg er lidt i tvivl om navnet. Har prøvet at google selv, og jeg tror, at du finder den, hvis du går efter dette her sted: https://www.facebook.com/YAAM.Berlin Mener, det er nogenlunde samme lokation. Hvis den stadigvæk findes – det var et par år siden, jeg var der. Håber du kan finde den! 🙂

  • Hanna
    14. februar 2017 at 19:24

    Tak for dejlig bog og gode tips – vi fulgte dine tips på mallorca i efteråret med stor succes !
    I Berlin vil jeg klart anbefale et besøg på lørdagsmarkedet på winterfeld Platz også : Lækre boder med alverdens mad og øko grøntsager og tøj og briller og bageforme i massevis – og hele den kønne plads er indrammet af cafeer af alle slags. Meget, meget hyggeligt og lækkert!

    • Linn
      14. februar 2017 at 22:00

      Hvor dejligt at høre, I kunne bruge mine forslag til Mallorca 🙂 Og tak for tip til Berlin – det lyder virkelig som et skønt sted!

  • Kathrine
    24. januar 2016 at 12:05

    Hej Linn,
    Først og fremmest tak for en skøn blog 🙂
    Jeg synes nok at kunne huske, at du engang havde lavet en Berlin guide – den vil jeg klart gøre brug af.
    Har du en anbefaling til et område at bo i? Vi er et par i start 30’erne der skal afsted som gerne vil bo et sted med restauranter/caféer/et sted at gå en g&t i nærheden og hvor det er nemt at kommer videre med offentlig transport og se de klassiske seværdigheder.
    VH
    Kathrine

    • Linn
      24. januar 2016 at 12:34

      Hej Kathrine,
      Tak! Dejligt at høre, du kan lide bloggen 🙂

      Åh, det kan du tro jeg har – Berlin er jo en af mine yndlingsbyer. Hvis jeg skulle afsted nu, ville jeg enten finde et sted i
      Prenzlauer Berg eller i Neukölln.

      Prenzlauer Berg er fantastisk, selvom det efterhånden er blevet lidt mere pænt og ikke er lige så Berliner-trashigt (hvis det giver mening?). Jeg har boet omkring Eberswalder Strasse flere gange, og det er et virkelig godt og sikkert kort. Der er masser af steder lige rundt om hjørnet (hvilket du også kan se i den her guide).

      Neukölln er lidt mere up-coming og hipster-agtig med rigtigt mange hyggelige steder. Der ville jeg kigge efter et sted i indre Neukölln, måske i området omkring u-bahn-stoppet Hermannplatz.

      Så for at sammenfatte. Vælger i Prenzlauer Berg får I helt sikkert alt det du efterspørger. Det får I i Neukölln også, men der skal I måske holde en lille smule mere udkig efter stederne 🙂

      God tur!

  • Kristoffer
    9. januar 2015 at 13:02

    Fantastisk guide, Linn!

    Den er blevet bogmærket 🙂 Har selv boet i Berlin, men det er jo helt umuligt at nå hele vejen rundt i den fantastiske by, så fedt med lidt nye input til næste tur derned…

    • Linn
      10. januar 2015 at 14:34

      Dejligt at høre, du bliver inspireret af guiden. Det glæder mig, at nogen som allerede bor dernede, også kan bruge den 🙂

  • Anonym
    15. december 2014 at 9:23

    Hvor ville du anbefale at bo? Gerne centralt 🙂

    • Linn
      15. december 2014 at 16:32

      Hvis du gerne vil bo centralt, er jeg bange for, at jeg er den forkerte at spørge. Jeg har kun boet ude i Prenzlauer Berg, Neukölln og Kreuzberg. Alle tre bydelerne er virkelig skønne, og jeg synes de har mere personlighed end centrale Berlin. Så hvis du har mod på andet end downtown, kan det anbefales.

      Jeg har lånt lejligheder af venner og boet på AirBnb hver gang jeg været i Berlin, så jeg har desværre ikke nogle hotell eller hostels, som jeg kan anbefale.

  • Nina
    28. august 2014 at 10:22

    Har du været forbi Five Elephant? Det er en kafé/kafferisteri i enden af Reichenbergestrasse, Kreuzberg. Jeg boede i Berlin nogle måneder for to år siden, og synes virkeligt det var svært at finde god kaffe, eller bare kaffe uden longlife milk. Ironisk nok skulle jeg kun gå nogle kvartaler længer nede af min gade for at finde den bedste(!) kaffe. Noget jeg selvfølgelig fandt ud af til aller sidst inden jeg skulle rejse tilbage Danmark igen… 😉 Her er deres hjemmeside hvis du vil tjekke dem ud næste gang du er i Berlin http://www.fiveelephant.com

    • Linn
      29. august 2014 at 7:31

      Jeg har hørt rigtigt meget om Five Elephant, og en af mine venner i Berlin har også fortalt hvor gode de er flere gange. Jeg har været forbi et par gange, men aldrig nået så langt som til at købe kage og kaffe. Det må blive næste gang, nu når du også siger hvor gode de er 🙂

  • Anonym
    28. juli 2014 at 6:59

    Tak for guide!
    Da vi var i Berlin i foråret brugte vi også megen nytte af denne guide: http://www.blohmrejser.dk/sightseeing-i-berlin.html

    Men den kaffebar du anbefaler skal vi klart prøve når vi skal afsted til næste år igen.
    Berlin er en virkelig fed by!

    Har du været i Hamborg ? Jeg er netop vendt hjem, og der var virkelig også en masse fede shopping muligheder ! 🙂

    • Linn
      28. juli 2014 at 7:11

      Berlin er fantastisk – har faktisk selv lige kommet hjem fra yderligere et besøg der – så den her guide skal snart opdateres med 10 nye steder 🙂

      Jeg har ikke været i Hamborg endnu, men vil meget gerne. Har hørt så meget fint om byen.

  • davidoandersen
    25. februar 2014 at 9:28

    Super godt indlæg, Linn. Kender ikke alle kaffe-stederne, så jeg må lige på café-crawl snart 🙂 Jeg er enig I, at Nest ikke har verdenshistoriens bedste kaffe 🙂 Heldigvis har de wifi.

    • Linn
      26. februar 2014 at 15:35

      Tak! Og tænk at jeg kan overraske en Berlin-bo, det er jeg selv ret stolt over 🙂

      Jeg var rigtigt glad for Nest, sat der i flere timer. Det mest stabile wifi-sted jeg fandt, så det tip er jeg rigtigt glad for!

  • Kamilla Haaland
    24. februar 2014 at 23:30

    Herlig guide!!

    Hvilket kamera og objektiv bruker du når du tar bildene? De er utrolig pene!!

    • Linn
      25. februar 2014 at 7:34

      Tak og tak 🙂

      Jeg bruger et Nikon D3000 med et fast 35 mm-objektiv.

  • Gitte
    24. februar 2014 at 14:21

    Tak for guiden, den skal med når jeg skal holde ferie i Friedrichshain i sommerferien 🙂

    • Linn
      25. februar 2014 at 7:29

      Herligt at høre, håber at du finder nogle gode steder i den så 🙂

  • Maria Vanløseblues
    24. februar 2014 at 7:19

    jeg vil afsted nuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuu!!!!!!!

    • Linn
      24. februar 2014 at 12:45

      Også mig, selvom jeg lige var der 🙂