Guide

Guide til Berlin

23. februar 2014

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Åh Berlin, du smukke hipster-by. Jeg er vild med Berlin, og hver eneste gang jeg kommer, finder jeg nye steder. Steder som jeg besøger, og nye steder som jeg ikke når forbi, men skriver op på min “Berlin-liste” for kommende besøg.

Når jeg er i Berlin, plejer jeg at hænge meget ud i Prenzlauer Berg, Kreuzberg og Neukölln. Hver bydel er nærmest som en lille by i sig selv, og jeg elsker at gå på opdagelse i en del ad gangen. Den her guide er delet op efter mine tre yndlings-bydele. Til sidst finder du en guide til “resten” – nogle andre steder jeg også er vild med i byen.

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Kreuzberg er lidt af det hele – byens bedste kebab, fine caféer og lækker morgenmad. Afhængt hvis du hænger ud omkring Görtlizer Park eller Bergmannstrasse, finder du helt forskellige fine steder, og de forskellige gader i bydelen har sin egen charme.

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Kaffeebar – hyggeligt for kaffe, kage og solskin
I slutningen (eller starten?) af Graefeststrasse ligger Kaffeebar. Et lille sted der serverer rigtigt god kaffe. Jeg kigger forbi en søndag, hvor stedet er proppet. Her sidder gode venner og spiser brunch i vinduet, et kærestepar læser en fælles bog og udenfor sidder unge mænd og ryger og drikker espresso. Det er fint med stort F og jeg kommer gerne igen.
Adresse: Kaffeebar, Graefestrasse 8, Kreuzberg

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Nest – café med wifi
Da jeg skriver til en ven på Twitter og spørger, hvor jeg skal sidde og arbejde i Berlin, får jeg at vide, at Nest er det rigtige sted at kigge forbi. Det ligger på Görlitzer Strasse, en gade fuld af caféer og restauranter jeg gerne vil besøge.

Men jeg starter med Nest, som trods den store størrelsen føles hyggeligt. Min kaffe er måske ikke den bedste i verdenshistorien, men her er en fin stemning og har det bedste wifi jeg fundet i Berlin indtil videre.
Adresse: Nest, Görlitzer Straße 52, Kreuzberg

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Gippfeltreffen – lækker morgenmad
Jeg ved ikke hvor mange guides, der bliver ved med at hylde Gippfeltreffen. Jeg kan kun være enig. Görlitzer Strasse er i mine øjne en af Berlins hyggeligste gader, og Gippfeltreffen er lige så hyggeligt som gaden. Her kan du få morgenmad, pandekager (de er rigtigt gode) og masser af andet hele dagen. Finest er her når solen skinner, og man kan sidde ude på fortorvet og nyde både vejret og (morgen)maden.
Adresse: Görlitzer Strasse 68, Kreuzberg 

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Chapter One – lækker kaffe 
På en af mine turer til Berlin boede jeg næsten ved siden af Chapter One, en farlig beliggenhed. For kaffen er både laktosefri og god, noget som gør, at jeg kigger ind med længesfuld blik, hver gang jeg passerer. Stedet er lille, og indenfor er der kun plads til nogle få siddende gæster. Udenfor står nogle ustabile bokse på hinanden, en slags stol som man kan sidde på i solen indtil kaffenkoppen er tom. Hvilket den er, alt for hurtigt. Hver gang.
Adresse: Chapter One, Mittenwalder Straße 30, Kreuzberg

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Knofi – tyrkisk morgenmad
M’s nye ven Hamits tyrkiske veninde fortæller ham at på Bergmannstrasse, ikke så langt fra hvor vi bor, kan man finde Berlins bedste tyrkiske morgenmad. Hun sender ham et sms med adressen (der ligger en Konfi som serverer morgenmad, det er den vi skal til, og så ligger der en på den anden side af gaden, der kun serverer frokost og aftensmad, den skal vi ikke til) og forklarer hvad vi skal bestille. Vi gør som hun siger, og drikker stærkt tyrkisk the til en omelett med grøntsager, tomater og krydderier. Det er en god, og lidt anderledes, kombination.

Adresse: Knofi, Bergmannstr. 11, Kreuzberg

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Mustafas Gemüse Kebap
Kender du Mustafas Gemüse Kebap? I følge rygtet skulle Mustafa og hans kollegeor servere Berlins bedste kebab. Er du i tvivl, kan du bare se den lange kø som hver dag er udenfor hans lille stand.

M og jeg venter i en halv time, inden vi står længst frem, og det endelig er vores tur. For 3,20 euro hver får vi et pitabrød med kylling, varme grøntsager, salat, feta og friskpresset citron. Det er umuligt at spise uden at have kebab i halve ansigtet bagefter, men det er okey. Det er jo trods alt Berlins bedste kebab.
Adresse: Mustafas Gemüse Kebap, Mehringdamm 32, Kreuzberg

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Prenzlauer Berg var den første bydel i Berlin, som jeg virkelig gik på opdagelsetur i. Efterhånden er her blevet ret pænt, og når man spiser morgenmad på en af caféerne er det ikke en overraskelse hvis der også sidder dansker ved bordet ved siden af. Prenzlauer Berg er et sikkert kort, som bliver ved med at invitere indenfor på flotte steder.

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

The Bird
Det er på ingen måde en joke, når jeg siger, at jeg fået den bedste burger i mit liv på The Bird. Stedet er virkelig populært, og du skal huske at bestille bord flere dage i forvej, for at være sikker på at få plads. Jeg ved ikke, hvis det er stemningen eller maden, der gør det så populært – for jeg er fan af det hele. Burgeren består af mere kød end bolle og spiller i en helt egen burger-liga.
Adresse: Am Falkplatz 5, Prenzlauer Berg

Weinerei
Har du hørt om Weinerei? Jeg hørte om det første gang for tre år siden, og flere af mine veninder kender det godt, selvom de aldrig været der. Men sådan bliver det vel nok, når man har så anderledes et koncept, som de har. Weinerei er en vinbar, hvor du betaler to euro for et glas. Siden drikker du, så meget du vil og skænker selv op fra flaskerne der står fremme. Når du går, betaler du, hvad du synes passer. Virkelig hyggeligt!
Adresse: Veteranenstraße 14, Prenzlauer Berg

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Entwerder Oder – et godt sted for brunch
Entwerder Oder er en af mine gamle yndlingssted på Prenzlauer Berg, og M og jeg spiste brunch her både i 2012 og 2011.

Begge de gange har vi bestillet en brunch for to, og fået en gigantisk blanding af æg, pølse, skinke, ost, brie og frugt. For to euro mere, kan man få et glas orangensaft. Og hvis man skulle komme fra Italien, eller bare ikke er så sulten, har man også mulighed for at bestille sort kaffe, vand og en cigaret – en menupunkt som gør mig umiddelbart forelsket i det her sted hver.

Adresse: Entwerder Oder, Oderberger Straße 15, Prenzlauer Berg

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Café Fleury – hyggeligt hjemmeligt café
Da jeg var her for nogle år siden, sat vi udenfor, fordi jeg ville opleve det sidste af sommeren. Det var en formiddag i september, og varmt nok til at man kunne sidde udenfor. Lidt dumt måske, for Fleury virker næsten endnu hyggeligere indenfor.
Det er pænt indrettet, i blåt og hvidt, og små søde bord med blomster på. Et sted hvor nogle sidder med en morgenavis, og en anden med computer. Den gang bestilte mit selskab og jeg en ekstra large morgenmad for en person, men får nok til os begge to. Brødet smager fantastisk, og der er en hel skål kun med frugtsalat. Hvis det er regn i Berlin, ville jeg nok komme hertil igen.

Adresse: Café Fleury, Weinbergsweg 20, Prenzlauer Berg

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Heimatlos – kaffe og fin park-udsigt (Prenzlauer Berg)
Stedet hedder Heimatlos, og jeg husker det, fordi at mit selskab fortæller mig, at det betyder hjemløs. Det er et lidt underligt navn, på et sted som mest af alt er hjemligt. Brunchen serveres på et tre etager højt fad, og ved siden af kommer desuden to croissanter med marmelade. Hvis man ikke føler sig som en prinsesse, eller i hvert fald meget fancy, så er der noget galt. Den her gang er det en blanding af laks, forskellige flødeost, salami, brie og frugt. En god brunch, som bare bliver bedre når en gademusikker stopper et styk væk og giver hele måltiden en melodi.

Adresse: Café Heimatlos, Husemannstraße 2

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Bonanza Coffee Heroes – Pernzlauer Bergs bedste kaffe
Er det ikke sjovt, hvordan man kan sige, at der er flere forskellige steder i Berlin, der serverer “byens bedste kaffe”? Bonanza Coffee Heroes er et af de sted, og jeg er stort fan.

Adresse: Bonanza Coffee Heroes, Oderberger Straße 35, Prenzlauer Berg

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Napoljonska – vafler med ekstra alt
Har du følgt med på Frk. Kræsen de sidste par år, ved du nok at jeg er meget svag for både pandekager og vafler. Når vafler er det eneste der står på menuen, er jeg endnu større fan. Sådan er det på Napoljonska, et sted der næsten ligner noget fra en film. De serverer vafler med alt muligt spændende på, i pastellfarvede lokaler og blomster i alle retninger.

Adresse: Napoljonska, Kastanienallee 43, Prenzlauer Berg

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Neukölln er en ret ny forelskelse for mit vedkommende. Bydelen er helt sikkert mere slidt, men måske også lidt mere autentisk, end mange af de andre i Berlin. Her findes både de små hyggelige gader, den nedlagte lufthavn Tempelhof og halvhemmelige barer som venter på at blive opdaget.

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Klunkerkranich – en tagteresse-bar med udsigt over byen
Det var M’s gode ven Maria, som boet ved siden af det store shoppingcenter Neukölln Arcaden, der fortalte os, at der findes en ret fantastisk bar på tagterassen på toppen af bygningen. Du må tage elevatoren op gennem hele bygningen, ender på en parkering, og må gå det sidste styk. Og så står du der pludseligt – midt i en bar og urban have, som virkelig kan noget. Du kan se ud over hele Berlin, bestille drinks, øl, kaffe og pizza – jeg e l sk e r det.
Adresse: Karl-Marz-Strasse 66, Neukölln


Art unt weise – En hyggelig bar
I gaderne mellem Tempelhof og Hermanstrasse ligger mange små caféer, restauranter og barer, som bare venter på at blive udforsket. Vi når kun forbi et par af dem og finder vores favorit i Art unt Weise. I vinduet står en kvindelig DJ med en smøg mellem læberne og bag baren styrer en ung gut, som smiler, så snart vi kommer ind. Den aften vi er på besøg er det for varmt for at sidde indenfor, så vi ender i to lænestole på fortovet, sammen med 90% af barens øvrige gæster.
Adresse: Leinestrasse 48, Neukölln

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Melbourne Canteen – morgenmad og pandekager
Jeg ved ikke hvor mange, som fortalt mig om hvor fantastisk Melbourne Canteen er, og derfor måtte jeg selvfølgelig kigge forbi. Vi bestilte toast med æg og bacon, pandekager og stenovnsbagt brød med syltetøj, og det hele smagte rigtigt godt.

Stedet er større end man først tror, og indbyder til at blive siddende i lang tid. Jeg spiste kun morgenmad (og drak kaffe) her, men i følge menukortet er der rigeligt med muligheder for både frokost, aftensmad og drinks.
Adresse: Melbourne Canteen, Pannierstraße 57, Neukölln

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Ringo – café med hyggelig stemning
På Sanderstrasse, en fin gade tæt på vandet, ligger café Ringo. Her kan du drikke kaffe og spise morgenmad. Vi gør begge dele og deler bænkene udenfor med stamgæster, der sidder med en avis, en kaffe og en smøg. Det er måske ikke den bedste morgenmad, vi nogensinde fået, men det er et rigtigt hyggeligt sted at kigge forbi.
Adresse: Sanderstrasse 2, Neukölln


Louislane – Et charmerende café i udkants-Nuekölln
I følge appen Yelp skal Louislane være et rigtigt hyggeligt sted, så derfor beslutter vi os for at spise morgenmad her. Og appen har ret. Morgenmaden er rigtigt fin, og min cappuccino er både laktosefri og god. Bedst af alt er stemningen – ejeren af caféen går nemlig rundt og småsnakker med sine stamgæster hele tiden.
Adresse: Emser Strasse 41, Neukölln 

Ban Ban Kitchen – Streetfood fra Korea
Det var meget tilfældigt, vi endte med at spise aftensmad på Ban Ban Kitchen. Ban Ban Kitchen er en lille sortmalet kiosk, der kun har plads til nogle få gæster, og ved du ikke at den ligger på Hermanstrasse, kan det meget godt være, du ikke bemærker den og bare går forbi. Her kan du få fastfood som det smager i Korea for 5€. Det er måske ikke et sted du behøver tage til Neukölln for at besøge, men hvis du alligevel er i Neukölln og mangler nogen hurtig mad, er det et godt sted.
Adresse: Hermannstraße 205, Neukölln

Mama Kalo – Aftensmad fra Portugal
Ikke så langt fra Ban Ban Kitchen ligger Mama Kalo. Hvis Ban Ban serverer koreansk mad, har Mama Kalo i stedet fået inspiration fra Portugal. Her findes lidt blandede retter, men populærest virker de flade brød med fyld være. Det minder om en meget tynd og lidt anderledes pizza og smager fremragende.
Adresse: Herrfurthstraße 5, Nuekölln

Guide til Berlin | Frk. Kræsen

Roamer’s – God kaffe i Neukölln
Neuköllns bedste kaffe finder vi på Roamer’s. Det er en meget lille brun kaffebar, hvor der næsten er lige så mange planter som kaffedrikkende gæster. Her er stemningen afslappet (som de fleste steder i Berlin) og kaffen i fokus. Den smager godt, og hvis det ikke var for at vi lige spist morgenmad, havde jeg også prøvet et styk kage, som ser meget lækker ud.
Adresse: Pannierstrasse 64, Neukölln

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Tempelhof – Den nedlagte lufthavn
Tempelhof plejede at være en lufthavn, men det er den ikke længere. Heldigvis er her ikke sket så meget, siden den blev nedlagt. Derfor fungerer den som kæmpe park, hvor folk løber, hænger ud, kite-surfer, planter ting i en urban have og bruger solskinsdage med at lave ingenting. Tempelhof er helt sikkert værd et besøg hvis du er i Neukölln og solen skinner.
Adresse: Tempelhof, Neukölln

Charmen med Berlin er at alle bydele er som sine egne små byer. Da jeg boet i Kreuzberg, har jeg brugt det meste af min tid i Kreuzberg. Det samme gælder de gange, jeg boet i Prenzlauer Berg og Nuekölln. Alle bydele er så fine, store og spændende at jeg ikke føler, jeg behøver tage på tur. Til trods for det, har jeg været en del omkring i Berlin, og jeg har også nogle yndlingssteder i de andre delerne. Her er de bedste.

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Vineria del Este – spansk tapas og vin

Vi finder Vineria del Este gennem appen Yelp. Over 50 personer har anmeldt tapas-restauranten, og den har 4,5 ud af 5 stjerner i gennemsnit. Så må det være godt. M og jeg tager U-bahn fra Kreuzberg, og efter en lidt for lang gåtur finder vi ret. Indenfor er det godt med plads, det er trods alt en sen tirsdag aften. Vi får en menu, og bestiller lidt af det hele.

Efter lidt tid lander kartoffelpandekage, grillet fisk, paprika-chorizo og lidt ekstra på vores bord. Som bonus får vi en tallerken oliven, som vi hapser sammen med et indledende glas cava. “Hvis resten af maden bare smager halvdelen så godt som de her oliven, så er jeg fan” siger jeg til M, da jeg spyttet den sidste olivenkerne ud.

Stedet er en blanding af italienske delikatesser, vinbar og afslappet tysk restaurant. Ejeren smiler, og på lidt forvirret engelsk snakker vi om alt og intet, når han kommer med maden, som for øvrigt er lige præcis så god som de indledende oliven. Hvis jeg ikke allerede var fan, havde jeg blevet det, da han kommer med likør og skænker to shot op, samtidigt som vi får regningen. Det smager anis og sødt, og ruster os godt for videre eventyr i natten.

Adresse: Vineria del Este, Bänschstraße 41, Friedrichshain

Guide til Berlin | Frk. KræsenGuide til Berlin | Frk. Kræsen

Stranden midt i byen!
Lige overfor Ostbahnhof, 300 meter efter at muren slutter, starter en jamaicansk strand. Det ser ud som et hul i væggen/muren – og indenfor det ser det lidt ud som Christiania. Der er sandstrand, pingpong bord og folk som hænger ud og drikker øl. Her kan du spille basket, drikke øl og chille ved vandet i en solstol. Det er Berlin, da det er som bedst.

PS.
Det her er mine yndlingssted fra flere forskellige rejser til Berlin. Nogle af anbefalingerne er lidt gamle, så på forhånd undskyld, hvis stederne ikke længere er der. Det håber jeg selvfølgelig, at de er, men man kan jo aldrig være sikker.

Måske er det her også noget for dig?

20 kommentarer

  • Reply Maria Vanløseblues 24. februar 2014 at 7:19

    jeg vil afsted nuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuu!!!!!!!

    • Reply Linn 24. februar 2014 at 12:45

      Også mig, selvom jeg lige var der 🙂

  • Reply Gitte 24. februar 2014 at 14:21

    Tak for guiden, den skal med når jeg skal holde ferie i Friedrichshain i sommerferien 🙂

    • Reply Linn 25. februar 2014 at 7:29

      Herligt at høre, håber at du finder nogle gode steder i den så 🙂

  • Reply Kamilla Haaland 24. februar 2014 at 23:30

    Herlig guide!!

    Hvilket kamera og objektiv bruker du når du tar bildene? De er utrolig pene!!

    • Reply Linn 25. februar 2014 at 7:34

      Tak og tak 🙂

      Jeg bruger et Nikon D3000 med et fast 35 mm-objektiv.

  • Reply davidoandersen 25. februar 2014 at 9:28

    Super godt indlæg, Linn. Kender ikke alle kaffe-stederne, så jeg må lige på café-crawl snart 🙂 Jeg er enig I, at Nest ikke har verdenshistoriens bedste kaffe 🙂 Heldigvis har de wifi.

    • Reply Linn 26. februar 2014 at 15:35

      Tak! Og tænk at jeg kan overraske en Berlin-bo, det er jeg selv ret stolt over 🙂

      Jeg var rigtigt glad for Nest, sat der i flere timer. Det mest stabile wifi-sted jeg fandt, så det tip er jeg rigtigt glad for!

  • Reply Anonym 28. juli 2014 at 6:59

    Tak for guide!
    Da vi var i Berlin i foråret brugte vi også megen nytte af denne guide: http://www.blohmrejser.dk/sightseeing-i-berlin.html

    Men den kaffebar du anbefaler skal vi klart prøve når vi skal afsted til næste år igen.
    Berlin er en virkelig fed by!

    Har du været i Hamborg ? Jeg er netop vendt hjem, og der var virkelig også en masse fede shopping muligheder ! 🙂

    • Reply Linn 28. juli 2014 at 7:11

      Berlin er fantastisk – har faktisk selv lige kommet hjem fra yderligere et besøg der – så den her guide skal snart opdateres med 10 nye steder 🙂

      Jeg har ikke været i Hamborg endnu, men vil meget gerne. Har hørt så meget fint om byen.

  • Reply Nina 28. august 2014 at 10:22

    Har du været forbi Five Elephant? Det er en kafé/kafferisteri i enden af Reichenbergestrasse, Kreuzberg. Jeg boede i Berlin nogle måneder for to år siden, og synes virkeligt det var svært at finde god kaffe, eller bare kaffe uden longlife milk. Ironisk nok skulle jeg kun gå nogle kvartaler længer nede af min gade for at finde den bedste(!) kaffe. Noget jeg selvfølgelig fandt ud af til aller sidst inden jeg skulle rejse tilbage Danmark igen… 😉 Her er deres hjemmeside hvis du vil tjekke dem ud næste gang du er i Berlin http://www.fiveelephant.com

    • Reply Linn 29. august 2014 at 7:31

      Jeg har hørt rigtigt meget om Five Elephant, og en af mine venner i Berlin har også fortalt hvor gode de er flere gange. Jeg har været forbi et par gange, men aldrig nået så langt som til at købe kage og kaffe. Det må blive næste gang, nu når du også siger hvor gode de er 🙂

  • Reply Anonym 15. december 2014 at 9:23

    Hvor ville du anbefale at bo? Gerne centralt 🙂

    • Reply Linn 15. december 2014 at 16:32

      Hvis du gerne vil bo centralt, er jeg bange for, at jeg er den forkerte at spørge. Jeg har kun boet ude i Prenzlauer Berg, Neukölln og Kreuzberg. Alle tre bydelerne er virkelig skønne, og jeg synes de har mere personlighed end centrale Berlin. Så hvis du har mod på andet end downtown, kan det anbefales.

      Jeg har lånt lejligheder af venner og boet på AirBnb hver gang jeg været i Berlin, så jeg har desværre ikke nogle hotell eller hostels, som jeg kan anbefale.

  • Reply Kristoffer 9. januar 2015 at 13:02

    Fantastisk guide, Linn!

    Den er blevet bogmærket 🙂 Har selv boet i Berlin, men det er jo helt umuligt at nå hele vejen rundt i den fantastiske by, så fedt med lidt nye input til næste tur derned…

    • Reply Linn 10. januar 2015 at 14:34

      Dejligt at høre, du bliver inspireret af guiden. Det glæder mig, at nogen som allerede bor dernede, også kan bruge den 🙂

  • Reply Kathrine 24. januar 2016 at 12:05

    Hej Linn,
    Først og fremmest tak for en skøn blog 🙂
    Jeg synes nok at kunne huske, at du engang havde lavet en Berlin guide – den vil jeg klart gøre brug af.
    Har du en anbefaling til et område at bo i? Vi er et par i start 30’erne der skal afsted som gerne vil bo et sted med restauranter/caféer/et sted at gå en g&t i nærheden og hvor det er nemt at kommer videre med offentlig transport og se de klassiske seværdigheder.
    VH
    Kathrine

    • Reply Linn 24. januar 2016 at 12:34

      Hej Kathrine,
      Tak! Dejligt at høre, du kan lide bloggen 🙂

      Åh, det kan du tro jeg har – Berlin er jo en af mine yndlingsbyer. Hvis jeg skulle afsted nu, ville jeg enten finde et sted i
      Prenzlauer Berg eller i Neukölln.

      Prenzlauer Berg er fantastisk, selvom det efterhånden er blevet lidt mere pænt og ikke er lige så Berliner-trashigt (hvis det giver mening?). Jeg har boet omkring Eberswalder Strasse flere gange, og det er et virkelig godt og sikkert kort. Der er masser af steder lige rundt om hjørnet (hvilket du også kan se i den her guide).

      Neukölln er lidt mere up-coming og hipster-agtig med rigtigt mange hyggelige steder. Der ville jeg kigge efter et sted i indre Neukölln, måske i området omkring u-bahn-stoppet Hermannplatz.

      Så for at sammenfatte. Vælger i Prenzlauer Berg får I helt sikkert alt det du efterspørger. Det får I i Neukölln også, men der skal I måske holde en lille smule mere udkig efter stederne 🙂

      God tur!

  • Reply Hanna 14. februar 2017 at 19:24

    Tak for dejlig bog og gode tips – vi fulgte dine tips på mallorca i efteråret med stor succes !
    I Berlin vil jeg klart anbefale et besøg på lørdagsmarkedet på winterfeld Platz også : Lækre boder med alverdens mad og øko grøntsager og tøj og briller og bageforme i massevis – og hele den kønne plads er indrammet af cafeer af alle slags. Meget, meget hyggeligt og lækkert!

    • Reply Linn 14. februar 2017 at 22:00

      Hvor dejligt at høre, I kunne bruge mine forslag til Mallorca 🙂 Og tak for tip til Berlin – det lyder virkelig som et skønt sted!

    Skriv en kommentar