Oplevelser/ Pandekager og vafler

En dag i Vaffelfabrikken og en opskrift på vores vafler!

Vaffelfabrikken | Frk. Kræsen Vaffelfabrikken | Frk. Kræsen Vaffelfabrikken | Frk. Kræsen Vaffelfabrikken | Frk. Kræsen Vaffelfabrikken | Frk. Kræsen Vaffelfabrikken | Frk. Kræsen Vaffelfabrikken | Frk. Kræsen

I går var det endelig tid til Restaurant Day – og I kan tro at det var en fantastisk dag. Jeg vil lige byde på lidt billeder, både behind the scene og fra Vaffelfabrikken ude på gaden. Desuden skal I jo heller ikke snydes for Ida Marengs og min vaffelopskrift.

Vi startede flere dage inden Restaurant Day, for at nå at få det hele klart. Ida-Marie testede opskrifter på vafler, jeg lavede pynt og skilter, vi hakkede flere kilo nødder og chokolade og lørdag morgen mødtes vi allerede klokken ni for at bage dej til over 100 vafler, og skære æbler, piske flødeskum og koge vand til ti termokander. Det var sjovt, men meget travlt.

Klokken halv tolv, to og en halv time inden vi skulle åbne, nåede vi lige at smage en halv vafle hver – for at se at alt var som det skulle. Vi prøvede vores ene topping af, nemlig skyr, skivede danske æbler, hakkede nødder og mørk chokolade. Vi blev meget hurtigt enige om at det smagt lige sådan som vi gerne ville, og piskede vores flødeskum videre.

Lidt i to var vi på plads i teltet Stefanskirken havde stillet op forend kirken, og fik vores seks vaffeljern på plads. Ide-Maries veninde Camilla var så sød at hjælpe os hele dagen – og det var godt nok heldigt. Fem minutter over to, det vil sige fem minutter efter at vi åbnet, stod der nemlig allerede 15 personer i kø. Det øvereste billede, der Ida-Marie og jeg poserer smilende, var det eneste billede vi har da vi står stille i Vaffelfabrikken – ellers er det længst ned når vi er på vej i forskellige retninger for at lave vafler måske mere rigtigt. For hold op – der blev lavet mange vafler! Køen var over 10 meter de tre timer vi havde åbent, og folk var virkelig søde og slet ikke sure over at det tog lang tid inden det blev deres tur.

Vi nåede at servere over 100 vafler, og selvom elektriciteten forsvandt nogle gange og vi gik lidt i panik, synes jeg at det hele gik rigtigt fint. Vores opskrift, som er til cirka 10 vafler, var denne her:

Opskrift: Vafler

3 æg
4 dl mælk
4 dl mel
2 tsk bagepulver
130 g smeltet smør
1 spsk rørsukker
Et nip groft salt
Kornene af en vanillestang
Saft og skal fra 1 øko-citron
Lidt revet muskatnød

Pisk alle ingredienserne sammen. Si dejen fri for klumper og bag vaflerne på et vaffeljern smurt med lidt smeltet smør.

På det store hele var dagen helt fantastisk, og vi er så glade for at så mange kom forbi. Alle søde gæster skal vist ha et stort TAK, præcis som Urtekram og Arla også fortjener hver sit stort tak for at ha sponsoreret os med produkter. Alt vores overskud går til Movember, og når nu Urtekram og Arla været så søde at hjælpe os bliver det selvfølgelig mere penge til Movember. Og så skal vist søde Ida-Marie også ha et stort tak – en bedre vaffelpartner in crime må man kigge længe efter!

Måske er det her også noget for dig?

  • Marian N. Larsen
    20. november 2012 at 7:40

    Jeg synes I burde åbne en all-year-around vaffelfabrik. Det ser jo tophyggeligt ud. Uhmnnn jag blir sugen på vafler 😉

    • Linn
      20. november 2012 at 21:02

      Hahaha… måske jeg skulle skifte over til vaffelbranschen i stedet for kommunikation? Jeg overvejer det lige 😉

  • Linda
    19. november 2012 at 16:19

    Den opskrift på vafler må jeg da prøve. Den ryger lige i gemmerne 🙂

    • Linn
      20. november 2012 at 21:01

      Det lyder godt. Håber det smager 🙂

  • A + K = ♥
    19. november 2012 at 11:51

    Hvor hyggeligt med vafler, godt at se der var gang i butikken – I har da haft noget at se til (:

    – Anne

    • Linn
      19. november 2012 at 16:00

      Det var virkelig hyggeligt, helt sikkert 🙂 Og så længe det er fine og hyggelige ting man har at se til, så er det jo kun godt.

  • Maria Vanløseblues
    19. november 2012 at 9:06

    Super arrangement – jeg er ked af at jeg ikke kunne kigge forbi, jeg har en 5 årig der ville elske at guffe en vaffel med flødeskum og hakket chokolade, men med jeres lækre opskrift kan jeg jo forsøge at gøre jer kunsten efter (-:

    Et stort tillykke skal i ha for jeres fine arrangement

    Kh maria

    • Linn
      19. november 2012 at 15:59

      Tak! Forhåbentlig får din datter en mulighed der hjemme – jeg lover at opskriften er rigtigt nem 🙂

  • Karla Hansen
    19. november 2012 at 9:05

    Kære i to dejlige dulledamer (lytter man til Wafande ved man at det er et meget positivt udtryk for flotte ladies!)

    Hvor er I bare awesome at I har valgt at bruge jeres tid på at støtte op om movember på denne måde!

    Og endda med et arrangement som har skabt gang i gaden og liv og glade dage i mavesækken 😉

    Som jeg snakkede med en taxachauffør om her den anden dag; " Vi vil jo faktisk rigtig gerne hinanden her i Danmark, det er bare som om vi en gang imellem bliver for generte til at invitere naboen over til kaffe, eller snakke med sidemanden mens bussen alligevel er 5 min fra at komme rullende". 🙂

    Godt gået! Mange hilsner Karla

    • Linn
      19. november 2012 at 15:58

      Karla, hvor er du sød – jeg bliver simpelthen så glad for din kommentar. Tak!

  • MariaSilje
    18. november 2012 at 18:43

    mmmh, vafler minder mig om min barndom 😀

    //Maria Silje
    http://www.hairbymariasilje.dk

    • Linn
      19. november 2012 at 15:58

      Haha, hvor fint. Det er da også et godt minde at ha 🙂

  • Sunna
    18. november 2012 at 15:51

    Super, mange tak 🙂 Jeg tror det er nemmest at du sender dem på restaurantdaydenmark@gmail.com – tak! Kh.

    • Linn
      18. november 2012 at 16:46

      Jeg har lagt billederne i en dropbox nu, og sendt en link til mappen til jeres mail. Hvis I ikke får det, så må du give lyd 🙂

  • Sunna
    18. november 2012 at 14:40

    Hej Linn, tak for deltagelsen i Restaurant Day Denmark med jeres seje Restaurant, og tillykke med successen – flot flot flot! Jeg ville høre om jeg kunne få lov til at bruge de fine fotos du har taget, og sætte ind på Restaurant Day Denmark Flickr siden?

    🙂

    De bedste hilsner,
    Sunna.

    • Linn
      18. november 2012 at 15:10

      Hvor er du sød, tak! Selvfølgelig må du gerne bruge billederne. De ligger allerede på flickr – så måske det er muligt for mig at bare tilføje dem til jeres gruppe på nogen måde? Eller er det nemmest at du får dem over mail? Fortæl mig lige hvad der virker bedst, så sørger jeg for at du får dem 🙂 kh.

  • Nina
    18. november 2012 at 13:50

    Det ser fantastisk ud, Linn!

    • Linn
      18. november 2012 at 13:51

      Tak! Det var også virkelig skønt 🙂